børnelitteratur

Med en særskilt sproglig bevidsthed har Marianne Larsen skrevet over fyrre digtsamlinger. Selv ser hun sit forfatterskab som en lang fortløbende proces, hvor den ene bog er en forudsætning for den næste.

Hanne Kvist skriver for store og små, for børn og for voksne. Hun beskæftiger sig i sine bøger med relationer mellem mennesker og mellem mennesker og dyr. Hun kredser om ensomhed og om det at være udenfor fællesskabet eller samfundet, og hun taler oftest med den mindstes stemme.

Benni Bødker skriver, så blodet flyder, tænderne klaprer og hårene på armene stritter. Og det gør han godt. Han har på ganske kort tid opnået stor popularitet blandt børn og unge, der ikke kan få nok af hans vampyrer, mystiske ordner og vanvittige eksperimenter.

Der er en rigtig god chance for, at du har set en eller flere af Bodil Molichs illustrationer igennem tiden, måske endda uden at vide hvem hun var. For hun har lagt farverige streger til talrige billedbøger, illustrerede bøger, læse let-bøger, bogforsider, plakater – til bl.a.

Den internationalt anerkendte, australske forfatter Sonya Hartnett er svær at sætte i bås. Ofte kaldes hun børne- og ungdomsforfatter, men hun mener ikke selv, at hendes forfatterskab er forbeholdt nogen bestemt læsergruppe.

Christina Hesselholdt skildrer i de fleste af sine børnebøger handlekraftige piger, der ikke stikker op for bollemælk. Power-piger, der udfordrer de voksnes tåbeligheder, hvad enten det handler om at dræbe uskyldige snegle eller soltørre kælesøheste.

En grufuld lejr som billede på barndommen. En tosse, hvis mor tager livet af ham. Kunstnerparret Oscar K. og Dorte Karrebæk pirker til tabuer og grænserne for, hvilke temaer man kan tage op i litteraturen til børn.

Følelserne sidder uden på tøjet og lige i øjet, når Katrine Marie Guldager skriver for børn og unge. For hun kan noget med sproget. Noget der rammer helt rigtigt.

Anita Krumbach skriver bøger, så man kan mærke det. Hendes karakterer kryber ind under huden og bliver i læserens bevidsthed, længe efter bogen er lukket. Det er langt fra behagelig læsning. Der er uhygge, men ingen hygge. Der er sorg, men mangel på omsorg.

Kim Langer er en forfatter med noget så klassisk og vidunderligt som et historisk formidlingsprojekt.