Nikoline Werdelin var både kendt og elsket for sine tegneseriestriber (primært ”Café” og ”Homo Metropolis” i Politiken), før hun blev kendt for sin dramatik. Med lige dele satire, ironi og komik opstiller Werdelin i sine striber et helt persongalleri, som læseren følger afsnit for afsnit.
Jeppe Brixvolds forfatterskab er én lang hvirvlende bevægelse gennem tids- og sproglige universer, som langt fra altid følger logikkens snævre vej. Sjældent møder man herhjemme en forfatter med så store litterære ambitioner, filosofisk indsigt og sproglig tæft.
"Fogeden" fra 2009 er Signe Schlichtkrulls debutroman, men man må håbe, der kommer flere, for romanen er ualmindelig rørende i sin beskrivelse af livet på begge sider af en fogeds skrivebord.
Udkantsdanmark og landbolivet danner rammen om Hans Otto Jørgensens forfatterskab, der gerne tager afsæt i det konkrete landboliv med køer og arbejdsslid.
Mads Eslunds første bog: “Stærkt røde sokker i slidte blå jeans” fra 2005 handler først og fremmest om at beskrive.
Han har gjort Danmarkshistorien levende for generationer med sine romantiske tjubangromaner om riddere og røvere med hjertet på rette sted.
Er man bognørd med hang til eventyrlige konspirationer og filmisk dramatik, så er Mikkel Birkegaards forfatterskab et bekendtskab værd.
En pensioneret bibliotekar, der skriver erotiske romaner, er en noget usædvanlig kombination. Ikke desto mindre beskriver Adda Lykkeboe den utæmmelige kærlighed mellem mand og kvinde med patos og sensualitet.
Lars Skinnebachs digte vækker altid opsigt. Om det er med skrig, vrede eller glimt af ømhed.
Niels Frank er blevet kaldt forfatternes forfatter. Årsagen er, at dialogen med andre forfattere og kunstnere vejer tungt og er tydelig igennem hele forfatterskabet. Blandt andet i digtsamlingen “Små guder” fra 2008, hvor flere af hans forfatterkolleger er portrætterede.
Er du biblioteksbruger eller elev?
