digte

Poesien er en fundamental aktivitet, siger Morten Søndergaard, der med sit forfatterskab foretager en konstant undersøgelse af verden og vores ruter i den. I digte, prosa, lydværker og museumsinstallationer har han siden sin debut i 1992 forsøgt at om- og genformulere det, han ser.

Pia Tafdrups forfatterskab kredser om emner som overskridelse, brud og forandring med udgangspunkt i et af de eneste stykker natur, vores civilisation endnu ikke helt formår at kontrollere: Vores egen krop. 

Med mere end 50 digtsamlinger bag sig har Peter Laugesen i helt fysisk forstand sat sit præg på dansk litteratur.

Søren Ulrik Thomsen har siden debuten med ”City Slang” i 1981 haft en særlig status blandt både læsere og kritikere.

Amalie Smith har med sine originale udgivelser viet verden omkring sig en detaljeorienteret og præcist registrerende opmærksomhed. Hun går såvel personligt som kunstnerisk og naturvidenskabeligt til værks, når hun afsøger så forskellige emner som kærlighed, marmor, læsning, krop og erindring.

Siden sin debut i 1966 har Henrik Nordbrandt haft både læsernes og pressens bevågenhed. Det er digtene, Nordbrandt er mest kendt – og anerkendt – for, men han har også udfoldet sig i andre genrer, fra journalistik til børnebøger, krimier og personlige beretninger.

Emil Aarestrups navn er for de fleste forbundet med hans erotiske poesi. Det sanselige og seksuelle er da også centralt placeret i forfatterskabet, som dog har en grundtone af melankoli, da ensomhed og død er uløseligt forbundet med det erotiske i hans lyrik.

Jóanes Nielsen er ikke nogen ynder af det forfinede. Når han skriver om sit hjemland Færøerne, sker det i et direkte og ofte grovkornet sprog. Han skildrer hårde skæbner i sine romaner, skuespil og digte, men også livets uslebne skønhed bliver fejret igen og igen.

Theis Ørntoft debuterede i 2009 med den stilsikre og frække digtsamling ”Yeahsuiten” og slog allerede her igennem som en af sin generations vigtige stemmer.

Der lader ikke til at være nogen kunstneriske grænser for Claus Handberg Christensen. Tværtimod bevæger han sig smidigt og arbejdsomt mellem lyrik, fotografi, billedkunst og musik.