døden

Den svenske digter og essayist Gunnar Ekelöf bygger med sine digte smukke broer over meningsløshedens og fremmedgørelsens grå grøfter med det højere formål at kunne føle sig hjemme i verden.

Signe Gjessings uforudsigelige og fantasifulde digte har med ét givet hende status som en af dansk poesis kometer. Det er digte, der følger deres egne logikker og skaber deres egne universer i en evig udforskning af betingelserne for livet og væren.

Amerikanske John Green skriver medrivende ungdomsbøger med hjerne og hjerte. Det er bøger, som ikke taler ned til sine unge læsere, men ser dem i øjnene og tager dem alvorligt. Bøger, som tør være både humoristiske, intellektuelle, sarkastiske, litterære, platte, nørdede og dødsens alvorlige.

Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser", blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om død og sorg, og disse tematikker viderefører den tidligere forfatterskoleelev i romanen ”Hummerens skjold” fra 2020.

Der er liv i Ida Marie Hedes tekster. Døde ting bliver lyslevende. Kropsvæsker flyder i rigelige mængder. Måske er det Hedes trang til at arbejde på tværs af kunstarter og mikse litteraturen med eksempelvis performancekunst, der spiller ind?

Anita Krumbach skriver bøger, så man kan mærke det. Hendes karakterer kryber ind under huden og bliver i læserens bevidsthed, længe efter bogen er lukket. Det er langt fra behagelig læsning. Der er uhygge, men ingen hygge. Der er sorg, men mangel på omsorg.

Søren Ulrik Thomsen har siden debuten med ”City Slang” i 1981 haft en særlig status blandt både læsere og kritikere.

Norske Tomas Espedal har med sine personlige og poetiske bøger taget romangenren op til revision. Med udgangspunkt i sit eget liv skriver han romaner, der læner sig op ad genrer som selvbiografi, digt, novelle, essay, rejseskildring og dagbog.

Sara Stridsberg fik sit internationale gennembrud med romanen ”Drømmefakultetet” i 2007, for hvilken hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Stridsbergs forfatterskab er en hyldest til viljestærke kvinder.

Fandenivoldsk og utilpasset. Det er den mest brugte karakteristik af Morten Sabroe, dansk journalistiks ubestridte enfant terrible. Sabroe fik udover journalistikken etableret et langt skønlitterært forfatterskab. Her er energien også vild, og han bruger løs af sig selv og sit liv.