Den franske forfatter Patrick Modiano afsøger i sine romaner sin egen fortid, identitet og eksistens gennem fragmenterede bevidsthedsbilleder, der både i tid og sted er forbundet til det besatte Paris under Anden Verdenskrig.
Bue P. Peitersen skriver energiske, vilde digte, der suger næring til sig fra de mest uventede steder – i reklamernes glitrende glansbilledprodukter, i kantede kronikker fra dagspressen og i popkulturens hyperaktivitet.
Fælles for Majse Aymo-Boots prosalyriske tekster er et højt tempo og det faktum, at ingenting er helt stabilt – både fortælleren, rummet og stilen er sammensat og foranderlig i hendes sproglige univers.
Sproglige eksperimenter, flimrende lyriske billeder, konkret hverdagsrealisme og et overordnet kompositionsprincip, der holder det hele sammen.
Rasmus á Rógvu er en ny dansk/færøsk absurdist og prosaist. Han faldt ind i den danske litteraturscene med sin rablende og sorte tour de force ”Skuffen og Skeden” i 2011 – et alkoholisk storbydrama, som er Samuel Beckett værdigt.
Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst.
At læse Svend Åge Madsen er som at blive medlem af en ny familie, der konstant knopskyder med nye vittige, vanvittige og vandskabninger. Romanerne udgør et enormt fletværk, hvor hovedpersoner i ét værk er bipersoner i det næste.
Simon Grotrian indtog med sin ekspressive brug af sproget og en eksplosiv billeddannelse en særstatus i dansk poesi.
Albert Camus var legebarnet og livsnyderen fra Nordafrika, som endte med at blive folkehelt. Hans forfatterskab sætter eksistentialismen og humanismen op mod absurditeten, ondskaben og angsten i klassikere som “Den fremmede”, “Pesten” og “Faldet”.
Er du biblioteksbruger eller elev?
