Humor er en vigtig brik i Fredrik Backmans forfatterskab. Den udviklede sig først i blogindlæg om hans eget hverdagsliv og dernæst i hans forfatterskab. Særligt i debuten ”En mand der hedder Ove” bruger Backman humor til at fremstille hverdagens banaliteter som eksempler på livets absurditet.
Da Hassan Preislers debutroman ”Brun mands byrde” udkom i sommeren 2013, blev der klappet i hænderne hos et overvældende begejstret anmelderkorps, som straks sammenlignede Preisler med en ”brun Dan Turèll”.
Timur Vermes' debut er mildt sagt spektakulær. Allerede coveret larmer imod en med Hitlers sorte hår som et stramt og stilistisk ikon på den hvide klangbund og med titlen placeret som overskæg. ”Han er tilbage” er samfundskritik på den spiddende og satiriske måde.
Nicole Krauss er ofte blevet kaldt amerikansk litteraturs wunderkind.
Stine Pilgaard har gennem sine romaner ”Min mor siger”, ”Lejlighedssange” og ”Meter i sekundet” forfinet den mundrette diktion og de satirisk præcise karaktertegninger, der giver hendes romankarakterer deres særlige og uimodståelige liv.
Forfatteren Hanne Højgaard Viemose skriver råt, usentimentalt, nærværende, sjovt og rørende. Med virkeligheden som motor skriver hun om et rastløst ’jeg’, der forsøger at finde sig selv – eller måske at finde ud af sig selv.
Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse med sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har fået mindre opmærksomhed. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.
Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv.
”De, der kun siger noget, der passer, de er ikke værd at høre på”. Således afsluttede Jonas Jonassons morfar sine tryllebindende fortællinger til børnebørnene, og citatet kan næsten stå som et motto for Jonassons eget forfatterskab.
Nikoline Werdelin var både kendt og elsket for sine tegneseriestriber (primært ”Café” og ”Homo Metropolis” i Politiken), før hun blev kendt for sin dramatik. Med lige dele satire, ironi og komik opstiller Werdelin i sine striber et helt persongalleri, som læseren følger afsnit for afsnit.
Er du biblioteksbruger eller elev?
