kærlighed

Christel Wiinblad har i både romaner og digte beskæftiget sig med tematiske tungvægtere som misbrug, tab, incest og masochisme.

Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere, og hendes bøger er oversat til en række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen ”Vingeslag”, men er hovedsagelig kendt som romanforfatter.

Hos Jens Smærup Sørensen står en eksperimenterende modernisme side om side med gengivelse af den sociale virkelighed. Udgangspunktet er ofte det, der rører sig i figurernes bevidsthed, og fortættede øjeblikke, som  iscenesættes med en beskrivende fortællestil.

Den russiskfødte emigrantforfatter Vladimir Nabokov blev berømt og berygtet for romanen “Lolita”, der udkom i 1955.

Haruki Murakami forfører læseren ind i sine mystiske, surrealistiske og filosofiske universer, der ophæver grænserne mellem drøm, fiktion og virkelighed, liv og død, tid og evighed.

Ib Michael er særligt kendt for sin forkærlighed for fremmede sprog og kulturer, som manifesterer sig i magisk realistiske romaner, hvor grænserne mellem tider, bevidstheder og verdener gang på gang overskrides.

Et labyrintisk psykodrama, en neurofilosofisk kærlighedshistorie og en samtidsroman om at genopfinde sig selv midt i livet. Det er nogle af de betegnelser, der er blevet hæftet på Christian Jungersens romaner.

Mens den industrielle revolution forvandlede England skrev Jane Austen sine romaner. De handler stort set alle om kærlighedens veje og vildveje. De elskende får hinanden og må formodes, at leve lykkeligt til deres dages ende.

Selvom J.P. Jacobsen kun blev 38 år og i sin levetid alene udgav en række noveller, enkelte digte og de to romaner ”Fru Marie Grubbe” og ”Niels Lyhne”, har hans forfatterskab fundet læsere verden over og inspireret en lang række kunstnere inden for litteratur, billedkunst og musik.

Lone Hørslevs litterære stemme er præget af en særlig musikalitet og en leg med sproglige udtryk, som ikke mindst foldes ud i digtsamlingerne og i romanen “Naturlige fjender”.