En ensom nifingret taxachauffør viser sig at være en ihærdig efterforsker i Thomas Rydahls trilogi om eksildanskeren Erhard Jørgensen. Debutromanen ”Eremitten” fra 2014 vandt samme år Bogforums Debutantpris, og siden er kommet ”De savnede” og ”De tre paver”.
Jens Blendstrups værk er muntert. Tag blot værktitler som ”Bombaygryde”, ”Laterna vagina” eller ”Luskefisefortællinger”. Vi kan have svært ved at tillægge spas litterær værdi eller passe fjolleri ind i de givne kasser, vi almindeligvis sorterer det litterære sprog i.
Jens Vilstrup er uddannet journalist og har skrevet for flere af de største danske dagblade samt blandt andet været redaktør for mandemagasinet Euroman. Journalistikkens friske og klare sprog formår Vilstrup at overføre til sine underholdende og medrivende romaner om mænd i krise.
Henrik List følger, hvordan samtidskulturen bevæger sig. Romanerne ”Kære fucking dagbog” og ”Solen skinner aldrig på en go-go-bar” portrætterer hhv. de rådvilde børn af internettet og dansk selvtilfredshed under pres i Thailands natteverden.
Humor er en vigtig brik i Fredrik Backmans forfatterskab. Den udviklede sig først i blogindlæg om hans eget hverdagsliv og dernæst i hans forfatterskab. Særligt i debuten ”En mand der hedder Ove” bruger Backman humor til at fremstille hverdagens banaliteter som eksempler på livets absurditet.
I Daniel Denciks forfatterskab møder vi den ensomme globetrotter. Ham – for det er oftest en mand – der flyver, sejler, cykler mod eksotiske, billedskønne destinationer for at finde sjælefreden, men som kæmper med at finde den.
Den engelsktalende verden har Joyce og ”Ulysses.” Tyskerne har Döblin og ”Berlin Alexanderplatz.” Alfred Döblin blev på godt og ondt synonym med sit hovedværk ”Berlin Alexanderplatz” fra 1929 – den første og til stadighed mest kendte tyske storbyroman.
Den franske forfatter Gustave Flaubert hører ubestridt til blandt alle tiders litterære verdenselite.
Med en særegen sans for poetisk prosa gennemlyser Peder Frederik Jensen det moderne samfund, amputerede mellemmenneskelige relationer og det frisatte individs eksistentielle søgen efter ståsted og sammenhæng i verden.
Rasmus á Rógvu er en ny dansk/færøsk absurdist og prosaist. Han faldt ind i den danske litteraturscene med sin rablende og sorte tour de force ”Skuffen og Skeden” i 2011 – et alkoholisk storbydrama, som er Samuel Beckett værdigt.
Er du biblioteksbruger eller elev?
