norsk litteratur

Glem alt om ondskabsfulde, ækle og lumske trolde, som vi kender dem fra de gamle folkeeventyr!

Den norskfødte forfatter Amalie Skram levede og skrev sine bøger i slutningen af 1800-tallet og hendes harcelerende beskrivelser af fattiges, kvinders og de psykisk syges situation er skånselsløse.

Med en rå, klar og samtidig poetisk prosa skriver Merethe Lindstrøm sig ubehageligt tæt på menneskelivet og den grundlæggende ensomhed, der er dets kerne.

Med den norske by Kongsvinger som omdrejningspunkt har Heidi Linde i romanen ”Nu, for helvede” portrætteret fire mennesker, der alle er gået i stå i deres liv og trænger til forandring.

Et pigehoved på en pind og afhuggede fødder, der skyller i land på en strand.

Med bogen ”Mig og Yngve” blev kimen lagt til norske Tore Renbergs store gennembrud, og den er samtidig startskud til den populære serie om Jarle Klepp.

Erik Fosnes Hansens forfatterskab kredser om tilfældigheder, især de meget mærkværdige tilfældigheder, nærmest mirakuløse. Selv er han på ingen måde en tilfældighed, men vel snarere et mirakel som forfatter.

Karl Ove Knausgårds selvbiografiske kæmpeværk ”Min kamp” leverer skyts til diskussionen om skønlitteraturens grænser, og Knausgårds knivskarpe beskrivelser af sig selv og sine omgivelser er faldet mange af de medvirkende for brystet.