norsk litteratur

Norske Tomas Espedal har med sine personlige og poetiske bøger taget romangenren op til revision. Med udgangspunkt i sit eget liv skriver han romaner, der læner sig op ad genrer som selvbiografi, digt, novelle, essay, rejseskildring og dagbog.

Han begejstrede og forargede sin samtid. Han begejstrer sin eftertid.

Den norske forfatter Trude Marstein skriver genkendeligt om hverdage og mennesker, som de er.

Det nordligste Norge må være et specielt sted, hvor mennesket kan føle sig afsindigt lille midt i den overvældende natur. Der er ikke noget at sige til, at selvet, sproget og meningen er i fokus i Hanne Ørstaviks romaner, for hun har absolut et mellemværende med eksistensen.

Norske Per Petterson folder stille og stærkt indre dramaer ud. Relationen mellem far og søn og mor og søn tematiseres og fremskrives med en udtalt sensibilitet, og i det hele taget står det familiære og nære centralt i forfatterskabet.

Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere, og hendes bøger er oversat til en række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen ”Vingeslag”, men er hovedsagelig kendt som romanforfatter.

Man plejer at bruge ordet reaktionær i nedsættende betydning, som et udtryk for idémæssig forstening og fjendtlighed mod udvikling og forandring. Sigrid Undset var en af Nordens store reaktionære forfattere i det 20. århundrede.

Den prisbelønnede norske forfatter, kulturjournalist og kritiker Linn Ullmann har med sin roman ”De urolige” skrevet en smuk lyrisk roman om kærlighed og ensomhed og et barns opvækst hos to ambitiøse kunstnerforældre.

Gunnar Staalesens betydning for norsk moderne litteratur i almindelighed og Bergen i særdeleshed kan ikke overvurderes. Flere hovedopgaver ved Universitetet i Bergen er skrevet om ham, og utallige artikler om ham i norske og danske aviser og magasiner er det også blevet til.