portræt af Cecilie Grønlund
Foto: Cille Stoltenborg Bardorf, 2024

Cecilie Grønlund

cand.mag. Rasmus Lund Nielsen, december, 2024.
Top image group
portræt af Cecilie Grønlund
Foto: Cille Stoltenborg Bardorf, 2024

Cecilie Grønlund (f. 1998) debuterede i 2021 med Young adult-romanen ”Døgnåben”, og i 2024 udkom i samme genre ”Jeg kunne flå noget levende”. Romanerne giver stemme til de unge, der kæmper med at finde en identitet i en verden med sociale medier, likes, præstationskultur, kærestesorger og drukture. Samtidig sætter de fokus på, hvor ødelæggende det kan være at gå igennem det liv med psykisk sygdom som ledsager.

138755258

 

 

Blå bog

Født: 1998 på Nørrebro.

Uddannelse: Student fra Det Frie Gymnasium, 2018. Skrivelinjen på Københavns Kunstskole, 2020. Studerer Dansk på Københavns Universitet.

Debut: Døgnåben. Gyldendal, 2021. Ungdomsroman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste danske udgivelse: Jeg kunne flå noget levende. Gyldendal, 2024. Ungdomsroman.

Artikel type
faktalink

Baggrund

Cecilie Grønlund er født i 1998 på Nørrebro, hvor hun stadigvæk bor. Hun er Student fra Det Frie Gymnasium fra 2018, gik i 2020 på skrivelinjen på Københavns Kunstskole og studerer i dag Dansk på Københavns Universitet. I 2021 debuterede hun med Young adult-romanen ”Døgnåben”, og i 2024 udkom hendes anden udgivelse, Young adult-romanen ”Jeg kunne flå noget levende”.

Begge bøger trækker på Grønlunds egne erfaringer. Hendes erfaringer med at være et ungt menneske lige nu og hendes erfaringer med at gå igennem det moderne ungdomsliv plaget af angst. Hun fortæller, at hun som lille døjede med en udefinerbar ondt i maven, at hun græd meget og var nervøs. Da hun blev 11 år, fik hun sin første tvangstanke, og da hun sammen med forældre opsøgte læger og psykologer, blev det ofte slået hen som ”almindelige” ungdomsproblemer; at hun havde kærestesorger eller reagerede på forældrenes skilsmisse. De professionelle voksne tog ikke rigtig hendes angst alvorligt – måske også fordi hun valgte at gemme den væk, fortæller hun: ”Jeg har oplevet, at det har været meget usynligt, fordi jeg har gået og gemt på angsten. Det var nemt nok for mig, fordi jeg bare valgte at være en stille mus.” (Louise Elly Meyer: Psykiatrisk skadestue blev et vendepunkt for Cecilie Grønlund: ”Før følte jeg, at jeg bare skulle tage mig sammen”. Heartbeats, 2024-09-05).

Det var først, da hun flere år senere fik det så dårligt, at hun opsøgte psykiatrisk skadestue, at hun oplevede, at hendes angst og tvangstanker blev taget alvorligt: ”De så mig som syg, som en, der havde det svært og var meget omsorgsfulde.” (Louise Elly Meyer: Psykiatrisk skadestue blev et vendepunkt for Cecilie Grønlund: ”Før følte jeg, at jeg bare skulle tage mig sammen”. Heartbeats, 2024-09-05). Derfor har Grønlund det meget bedre i dag. Derfor, og fordi hun har familie og venner, ”der holdt mig oppe,” som hun siger sammesteds.

Døgnåben

”Ingen omkring mig fatter en skid. Hvis jeg bare kunne vælge noget og få det til at se ud, som om det var mit kald, så ville jeg have gjort det.”
”Døgnåben”, s. 163.

Cecilie Grønlunds ”Døgnåben” udkom i 2021, og det er en ungdoms- eller Young adult-roman. Den er fortalt i forholdsvis korte kapitler i et direkte, råt for usødet sprog af jeg-fortælleren Luna. Det ser man f.eks. i romanens første sætning: ”Efter han er kommet, falder han altid i søvn. Dengang i mine arme. Denne gang i den anden side af sengen”. Da de vågner, beder han hende om at være helt ærlig: ”Luna, du ved, er du o.k. med, at vi bare ses på den her måde?”. Luna ser ud af ad vinduet og tænker, ”at det vel er bedre end ingenting” (s. 7).

39085305

Indledningen indkredser meget godt hovedpersonen Luna. Hun er 22 år, bor på Nørrebro, arbejder på en cafe og ved ikke, hvad hun vil med livet, udover at hun vil være noget og være sammen med sin ekskæreste Casper, der læser på kunstakademiet. Luna sætter ord på det, da hun tager en veninde med til Caspers udstilling og ikke orker at fortælle hende, ”hvor meget jeg sammenligner mig selv med andre og for det meste tror, de hygger sig mere, ved mere om livet eller har det sjovere end mig. Og det gør mig endnu mere i tvivl om, hvem jeg er og vil være” (s. 23).

Det er nok ikke tilfældigt, at Luna hedder Luna. Det betyder måne, og den symboliserer blandt andet tilblivelse, tidsregning, det kvindelige, men rimer samtidig på lunatic eller månesyg. Det ser man ikke mindst, da hun møder en fyr og lader ham tatovere en måne på sig, fordi hun føler, at det er hun nødt til, for at de kan have sex.

Romanen følger månesyge Lunas kamp for at finde sig selv og få ekskæresten Casper tilbage midt i en verden med Instagramopslag, likes, kærestesorger og drukture i Kødbyen, og hvordan hun fuldstændig overser dem, der rent faktisk vil hende: f.eks. hendes bedste veninde Malle, der trækker sig fra hende, fordi Luna slet ikke har plads i hovedet til andre og andres problemer. Man følger, hvordan hun bliver klar over det; hendes tilblivelse fra at være lunatic til at turde være noget for andre og for sig selv.

”Jeg har intet at vise frem. 
Jeg er bare ligegyldige Luna. Luna no one cares. 
Ikke engang Casper længere. 
Han ville sikkert give en fuck. 
Hvis jeg var som hende. 
Fuck
Mig”
”Døgnåben”, s. 141

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Døgnåben"