Tine Høeg

Tine Høeg er født i 1985 og er vokset op i Albertslund med sin mor, far og lillebror. Hendes far har arbejdet som opfinderrådgiver og er sproguddannet i engelsk og tysk, og moderen er bibliotekar. 

Fortællinger og sprog var en central del af Tine Høegs opvækst. Hun var meget interesseret i litteratur, og moderen fodrede den interesse ved at slæbe bøger med hjem fra sit arbejde, og der blev ofte læst højt i forstadshjemmet – næsten før datteren kunne forstå ordene. Især Astrid Lindgrens forfatterskab og i særdeleshed julehistorien ”Nissen” fra 1900, der indeholder smukke billeder og korte, klare tekststykker, tryllebandt Tine Høeg. 

Tine Høeg begyndte tidligt at skrive historier. Faktisk fra det øjeblik, hun lærte at tale, begyndte hun at digte fortællinger. I starten skrev forældrene historierne ned for hende; hun dikterede, hvad der skulle stå, og så tegnede hun til og klipsede sirligt papirerne sammen til boginspirerede hæfter. Det udviklede sig, og da Tine Høeg var 10-11 år, skrev hun selv sine børnebogsserier om uheldige familier, parforholdsforviklinger, firkantsdramaer i flere bind samt gyseragtige noveller om bestialske mord. 

Igennem sin opvækst skrev Tine Høeg digte, noveller og sange. Da hun startede på universitetet, holdt hun nogle års pause. Den akademiske tilgang og det analytiske blik på litteraturen gjorde noget ved hendes egne udfoldelsesevner. Men hun fik gang i skriverierne igen hen imod slutningen af studiet og mødte andre studerende, som delte hendes passion, og hun fik trykt sine første digte og tekster i tidsskriftet Hvedekorn. 

Efter universitetet begyndte hun at arbejde som gymnasielærer, men forfatteren spirede indeni. Derfor sagde hun nej til pædagogikum og gik ned i tid, da debutromanen skulle skrives: ”Jeg har altid skrevet, men det har været ved siden af det, jeg ‘rigtig’ gjorde. Ved siden af at uddanne mig, ved siden af job. Pædagogikum føltes lidt som en fælde, der ville klappe,” siger Tine Høeg til Information (Ditte Damsgaard: Fremmedelement i kernefamilien. Information, 2016-12-02). 

Efter at Tine Høeg modtog Bogforums debutantpris 2017, sagde hun op på gymnasiet for at bruge alle sine kræfter på forfatterskabet, hvilket i 2020 udmøntede sig i romanen ”Tour de chambre” og ”Sult” i 2022.

Tine Høegs debutroman ”Nye rejsende” fra 2017 handler om en nyuddannet gymnasielærer fra København, som møder en fremmed mand på sin første pendlerdag på vej på arbejde i Næstved. Kærligheden overrumpler den unge kvinde, og de to unavngivne hovedkarakterer indleder en affære med sex på togtoilettet og i en park i Ringsted, hvor de i al hemmelighed stiger af. For problemet er, at manden er gift og har et lille barn.

Den forbudte kærlighed er ledsaget af et ustyrligt begær og en seksuel drift, der gør det svært for hovedpersonen at stå ved katedret i klasseværelset og fokusere på sit arbejde. Hun dagdrømmer og kan ikke finde sig til rette på arbejdspladsen og tage læreridentiteten på sig. Det rumsterer indeni, og hun føler en enorm længsel. Samtidig oplever hun et stort pres fra sin familie, der forventer, at hun skal finde en mand og få nogle børn.

52858097

I ”Nye rejsende” er kærlighedsrelationen den røde tråd, men romanen handler egentlig ikke så meget om selve kærligheden. Tine Høeg bruger den stormende forelskelse til at fortælle om en kvinde, som står på tærsklen til voksenlivet med sin kandidatgrad og sit nye job, men som slet ikke kan eller vil lande.

Begæret spænder ben for, at hun kan indtræde i det voksne og det velordnede – i samfundets generelle forventninger til, hvordan en voksen kvinde skal leve sit liv. Romanen er fuld af humor, men den har også tyngde og beskriver mørke sider af mennesket med al dets jalousi, længsler, fremmedgjorthed og ensomhed.

Romanen er skrevet i et digterisk, præcist og scenisk sprog i minimalistisk stil. Nogle tekststykker er flere sider lange, andre kun et ord eller et navn. Digtene udgør et veltilrettelagt romanforløb, hvor vi lærer jeg-fortællerens tanker at kende. Overfor hende står manden, du’et, som man lærer sporadisk at kende på kølig afstand. Få af karaktererne har navne, faktisk er det kun mandens kone og datter samt eleverne, der kaldes ved deres rigtige navne. De to hovedpersoner har ikke navne, og lærerne kaldes deres mailadresser: underlige hybridnavne såsom BROM, STAR og LUST, som er en kombination af deres for- og efternavne.