Tine Høeg
Foto: Lærke Posselt

Tine Høeg

cand.mag. og journalist Ditte Damsgaard, iBureauet/Dagbladet Information, 2017. Opdateret af journalist Nana Bugge Rasmussen, Bureauet, juni 2020.
Top image group
Tine Høeg
Foto: Lærke Posselt

Indledning

Vaklende voksenliv, længsel og et stormende begær hos en ung kvinde, som egentlig ”burde” have styr på sit liv og være i fuld gang med mand og børn. Tine Høegs karakterer kæmper med at finde fodfæste i voksenlivet og vil hellere give sig hen til ukontrollerede drifter, som har potentiale til at være både ødelæggende og skamfulde. 

Tine Høeg er fascineret af voksenlivets mange facetter – især den del der handler om samfundets forventninger til, hvordan man er ”ægte” voksen. Hun sætter kritisk spørgsmålstegn ved gældende forestillinger om moderskab, kvinderoller og kvindeligt begær, og hun gør det gennem humor og et præcist, lyrisk sprog.

48259936

 

 

Blå bog

Født: 21. november 1985, Albertslund.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filosofi, 2012.

Debut: Nye rejsende. Rosinante, 2017.

Litteraturpriser: Bogforums debutantpris 2017. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2020.

Seneste udgivelse: Tour de chambre. Gutkind, 2020.

Inspiration: Helle Helle, Pia Juul, Tove Ditlevsen, Line Knutzon, Instagram, Tumblr, SKAM.

 

 

 

 

Teaterdigt # 1 af Tine Høeg. Betty Nansen Teateret, 2019.

Artikel type
voksne

Baggrund

”har du egentlig talt med nogen i din opgang?/ spørger min mor over madlavningen// hvad mener du?// jeg slynger salat// det kunne da godt være// min mor vrider en karklud// en sød nabo eller noget// det ville være godt for dig at falde lidt til ro/ sagde hun engang til mig// og vi skreg begge to// fordi jeg kom til at kaste med en saks/ som jeg stod med i hånden”

”Nye rejsende”, s. 102.

Tine Høeg er født i 1985 og er vokset op i Albertslund med sin mor, far og lillebror. Hendes far har arbejdet som opfinderrådgiver og er sproguddannet i engelsk og tysk, og moderen er bibliotekar.

Fortællinger og sprog var en central del af Tine Høegs opvækst. Hun var meget interesseret i litteratur, og moderen fodrede den interesse ved at slæbe bøger med hjem fra sit arbejde, og der blev ofte læst højt i forstadshjemmet – næsten før datteren kunne forstå ordene. Især Astrid Lindgrens forfatterskab og i særdeleshed julehistorien ”Nissen” fra 1900, der indeholder smukke billeder og korte, klare tekststykker, tryllebandt Tine Høeg.

Tine Høeg begyndte tidligt at skrive historier. Faktisk fra det øjeblik, hun lærte at tale, begyndte hun at digte fortællinger. I starten skrev forældrene historierne ned for hende; hun dikterede, hvad der skulle stå, og så tegnede hun til og klipsede sirligt papirerne sammen til boginspirerede hæfter. Det udviklede sig, og da Tine Høeg var 10-11 år, skrev hun selv sine børnebogsserier om uheldige familier, parforholdsforviklinger, firkantsdramaer i flere bind samt gyseragtige noveller om bestialske mord.

Igennem sin opvækst skrev Tine Høeg digte, noveller og sange. Da hun startede på universitetet, holdt hun nogle års pause. Den akademiske tilgang og det analytiske blik på litteraturen gjorde noget ved hendes egne udfoldelsesevner. Men hun fik gang i skriverierne igen hen imod slutningen af studiet og mødte andre studerende, som delte hendes passion, og hun fik trykt sine første digte og tekster i tidsskriftet Hvedekorn.

Efter universitetet begyndte hun at arbejde som gymnasielærer, men forfatteren spirede indeni. Derfor sagde hun nej til pædagogikum og gik ned i tid, da debutromanen skulle skrives: ”Jeg har altid skrevet, men det har været ved siden af det, jeg ‘rigtig’ gjorde. Ved siden af at uddanne mig, ved siden af job. Pædagogikum føltes lidt som en fælde, der ville klappe,” siger Tine Høeg til Information (Ditte Damsgaard: Fremmedelement i kernefamilien. Information, 2016-12-02).

Efter Tine Høeg modtog Bogforums debutantpris 2017, har hun sagt op på gymnasiet for at bruge alle sine kræfter på forfatterskabet, hvilket i 2020 udmøntede sig i romanen ”Tour de chambre”.

Nye rejsende

”fjerde gang jeg ser dig nøgen// holder toget stille// på grund af en personpåkørsel/ et andet sted på strækningen// så har vi mere tid siger du/ og løfter mig op/ ved siden af håndvasken// jeg rører ved dit hår/ og kommer til at tænke på// dit hoved// adskilt fra kroppen”

”Nye rejsende”, s. 40.

Tine Høegs debutroman ”Nye rejsende” fra 2017 handler om en nyuddannet gymnasielærer fra København, som møder en fremmed mand på sin første pendlerdag på vej på arbejde i Næstved. Kærligheden overrumpler den unge kvinde, og de to unavngivne hovedkarakterer indleder en affære med sex på togtoilettet og i en park i Ringsted, hvor de i al hemmelighed stiger af. For problemet er, at manden er gift og har et lille barn.

Den forbudte kærlighed er ledsaget af et ustyrligt begær og en seksuel drift, der gør det svært for hovedpersonen at stå ved katedret i klasseværelset og fokusere på sit arbejde. Hun dagdrømmer og kan ikke finde sig til rette på arbejdspladsen og tage læreridentiteten på sig. Det rumsterer indeni, og hun føler en enorm længsel. Samtidig oplever hun et stort pres fra sin familie, der forventer, at hun skal finde en mand og få nogle børn.

52858097

I ”Nye rejsende” er kærlighedsrelationen den røde tråd, men romanen handler egentlig ikke så meget om selve kærligheden. Tine Høeg bruger den stormende forelskelse til at fortælle om en kvinde, som står på tærsklen til voksenlivet med sin kandidatgrad og sit nye job, men som slet ikke kan eller vil lande.

Begæret spænder ben for, at hun kan indtræde i det voksne og det velordnede – i samfundets generelle forventninger til, hvordan en voksen kvinde skal leve sit liv. Romanen er fuld af humor, men den har også tyngde og beskriver mørke sider af mennesket med al dets jalousi, længsler, fremmedgjorthed og ensomhed.

Romanen er skrevet i et digterisk, præcist og scenisk sprog i minimalistisk stil. Nogle tekststykker er flere sider lange, andre kun et ord eller et navn. Digtene udgør et veltilrettelagt romanforløb, hvor vi lærer jeg-fortællerens tanker at kende. Overfor hende står manden, du’et, som man lærer sporadisk at kende på kølig afstand. Få af karaktererne har navne, faktisk er det kun mandens kone og datter samt eleverne, der kaldes ved deres rigtige navne, hvilket understreger den minimalistiske skrivestil, forfatteren gennemfører i bogen. De to hovedpersoner har ikke navne, og lærerne kaldes deres mailadresser: underlige hybridnavne såsom BROM, STAR og LUST, som er en kombination af deres for- og efternavne.