Anna Juul

Anna Juul er født i 1992 og vokset op i Gentofte. Hendes mor er kemiingeniør og hendes far reklamemand. Efter eget udsagn kommer hun fra ”en ressourcestærk baggrund” (Thilde Thordal Andersen: Anna Juul ser livet som en lang forsvarsmekanisme. Men der er også værdi i det svære. Kristeligt Dagblad, 2023-01-06).

Anna Juul har allerede haft en alsidig karriere. Hun har studeret retorik, uddannet sig til manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole og været fast skribent på satireprogrammet ”Den Korte Radioavis” på hedengangne Radio24syv, hvor hun udviklede alteregoet Veronika Katinka Martzen, som også har udgivet en digtsamling, der hedder ”Jeg bruger min krop som et møbel” (2019). Hun har skrevet klummer for Politiken og Weekendavisen, særligt med fokus på psykiatrien og behandlingen af psykisk syge i dagens Danmark.

Det er nemlig svært at komme uden om psykisk sygdom, når man skal beskrive Anna Juul, og den psykiske sygdom hænger også tæt sammen med hendes litterære værker. Hun har haft en række forskellige diagnoser, -”fuld plade i psykiatrien”, som hun selv beskriver det i den autofiktive roman ”Superskurk” (s. 26) – men hun har særligt kæmpet med psykoser, mani og depression.

Som offentlig person er Anna Juul blevet en slags bannerfører for psykisk syges vilkår, og hun har været med til at sætte fokus på, hvor dårligt det står til med den danske psykiatri, for eksempel i programmet ”Debatten” på DR2. Hun savner en psykiatri, der kan favne bredere end blot at få folk til at overleve: ”Det er også vildt vigtigt, men der er mindre fokus på faktisk at få folk til at leve. At få folk til at føle, at der er en værdi i deres liv. Og mit eget politiske projekt er at sige, at der også skal være plads til mig og andre i samfundet i de perioder, hvor vi ikke er funktionsdygtige. At der også er værdi i et liv, der er svært.” (Thilde Thordal Andersen: Anna Juul ser livet som en lang forsvarsmekanisme. Men der er også værdi i det svære. Kristeligt Dagblad, 2023-01-06).

”Penge & Bacon” fra 2022, Anna Juuls debutroman i eget navn, følger jeg-fortælleren Anja, der bor i en lækker lejlighed på Østerbro med sin kæreste Anders. De lever materielt godt, holder middage med venner og lækker mad, dyrker regelmæssig sex og har det hyggeligt i deres tosomhed. Anja ligger godt nok søvnløs hver nat og slår tiden ihjel med at netshoppe dyrt tøj for Anders’ penge.

Da landets statsminister lukker landet ned i en klima-lockdown, fratages Anja og Anders alle deres privilegerede livs bekvemmeligheder i form af socialt liv, smøger, gode udskæringer fra slagteren og internet. Under overfladen af alle deres privilegier er Anja og Anders måske alligevel ikke så tilfredse med livet. Anja må se en grundlæggende følelse af ensomhed og kedsomhed i øjnene, som snart eskalerer til rablende vanvid, som særligt kommer til udtryk i hendes natlige samtaler med de to vandrende pinde Penge og Bacon.

62312564

De vandrende pinde er lidt som en usynlig ven, som Anja bruger til at undslippe sin indre ensomhed. I løbet af romanen vokser de sig, i Anjas bevidsthed, til faktisk talende væsener, der også fysisk vokser sig større og går på to ben. Forandringen sker uden større ståhej, som en naturlig udvikling af Anjas stigende desperation og paranoia. At Anders til sidst i romanen også begynder at tale med pindene, kan læses som at han både ser Anjas ensomhed og erkender sin egen, og i det kan de to, i de mindste, finde en form for fred og forsoning.

Rammen for romanen er vores moderne samfund, måske et par år ude i fremtiden, hvor klimakrisen er en present, men samtidig også fjern størrelse, som Anja kun halvhjertet forholder sig til, når hun shopper løs på nettet. Inden for den ramme er romanen en beskrivelse af eksistentiel ensomhed, som på absurd og satirisk vis kommer til udtryk i Anjas mange tragikomiske og lettere apatiske tanker om livet og parforholdet.