liv sejrbo lidegaard
Foto: Sigrún Guldbrandsdóttir

Liv Sejrbo Lidegaard

cand.mag. Ida Dybdahl, Bureauet, marts 2018.
Top image group
liv sejrbo lidegaard
Foto: Sigrún Guldbrandsdóttir

Indledning

I Liv Sejrbo Lidegaards poesi udforskes menneskets forhold til dets omgivelser og særligt naturen. Både debuten ”Fælleden” fra 2015 og ”Vi er her” fra 2018 er sanselige undersøgelser af hvordan menneskekroppe indgår i relationer til hinanden og tingene omkring dem. Skriften er på en gang nænsom og vilter, kroppe bliver til landskaber og landskaber bliver til kroppe. Centralt for forfatterskabet står spørgsmålet om hvem og hvad der kan udgøre et ”vi” – og ikke mindst hvem der udgrænses fra de fællesskaber der findes i dag.

53858163

Blå bog

Født: 26. august 1986, København.

Uddannelse: Litterär gestaltning i Göteborg, 2014 og mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 2015.

Debut: Fælleden. Gyldendal, 2015. Poesi.

Litteraturpriser: Ingen kendte

Seneste udgivelse: Vi er her. Gyldendal, 2018. Poesi.

Inspiration: Rejser, musik, politik, filosofi, venskaber, forelskelser, hverdagen.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Liv Sejrbo Lidegaard er opvokset i København med forældrene Bo Lidegaard og Vibeke Sejrbo Nielsen og tre brødre. Fra 1987-90 boede familien i Schweiz og fra 1997-2000 i Paris. Fra 2003-2005 gik hun på Christianshavns Gymnasium og i 2006 rejste hun i et halvt år i Sydamerika. Herefter påbegyndte hun sin uddannelse i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

I 2010 skrev Liv Sejrbo Lidegaard sin bacheloropgave om Walter Benjamins ”Barndom i Berlin” og Pentti Saarikoskis ”Det yderste Europa” i Berlin og tog derfra videre til et studieophold i Paris i 2011, hvor hun læste Lettres, Arts, Pensée contemporaine – et tværfagligt studie i litteratur, kunst og nyere filosofi – på Université Paris-Diderot. I den periode offentliggjorde hun sine første tekster, blandt andet det lyriske essay ”Fortidens visioner i nutidens byer” i Atlas og ”Potentialedyr” i Trappe Tusind. I 2012 startede hun på forfatterskolen Litterär gestaltning i Göteborg og boede nogle måneder i en hytte i skærgården. I 2013 udgav hun sine første egentlige digte, først i OVBIDAT nr. 2 og derefter i Trappe Tusind og Hvedekorn. Siden har hun løbende bidraget til en række tidsskrifter, senest Københavnske Istidende.

Liv Sejrbo Lidegaard har beskrevet sit virke som forfatter som en måde at komme tættere på tingene omkring sig på: Det handler vel om at komme i kontakt med virkeligheden. Det handler om at bruge sproget på en måde, der gør verden reel, en måde, der åbner virkeligheden op og gør den nærværende.” (Sebastian Wittrock: Det handler om at bruge sproget på en måde, der gør verden reel. Politiken, 2018-01-21). Ud over selv at skrive har hun oversat Athena Farrokhzads digtsamling ”Vitsvit” (2014) i samarbejde med Kamilla Löfström og Pernilla Berglunds ”Tiltager” (2014) fra svensk til dansk. I 2016 var hun ansat som ekstern lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun underviste i faget Geopoetiske læsninger. I øjeblikket bor hun på et landsted i nærheden af den vestjyske by Vemb i forbindelse med sin ansættelse som underviser på forfatterlinjen på Dansk Talentakademi i Holstebro. I januar 2018 blev hun leder på linjen.

Fælleden

”fra flyet er jorden diset og blå/ mit sengetøj lugter af dig// drikker lidt kaffe/ læner mig mod vinduet// nætterne gør mig sindssyg/ af længsel jeg lover// vi kommer til at dø samtidig/ blå er den farve lyset fra solen får// når det rammer atmosfæren/ det tilhører ingen eller alle// planeten virker venlig og fjern herfra/ som dem jeg forelsker mig i// vandet bliver lavere/ bølgerne ruller stenene bløde.”
”Fælleden”, s. 62.

Liv Sejrbo Lidegaards debut ”Fælleden” (2015) har genrebetegnelsen poesi og er inddelt i tre suiter med overskrifterne ”Tæt på”, ”Lad det gå” og ”Det er sent”. I første del er jeget del af et ”vi”, der bevæger sig rundt i naturen, blandt andet i et landskab meget lig Amager Fælled. Jeget længes efter at opløse sig selv i en flok, vennegruppen, fuglene der farer forbi og fiskestimer under vandet: ”olietønder gror til, fisk glimter i sølv. jeg svæver i vandet der løber gennem deres gæller. deres stimer skilles når jeg rækker ud efter dem” (s. 13). Skriften kredser om interaktionen mellem det menneskelige, det menneskeskabte og naturen. Der er ingen klare skel mellem de forskellige elementer, der helt ned på sætningsniveau flyder sammen: flyene flyver tæt på som fugle, en orange solnedgang forveksles med byens genskær og vandet er rødt af rust, farvet ”af altings indbyrdes afhængighed” (s. 14), som jeget konstaterer.

51737709

I ”Lad det gå” er digtenes inventarium mere bypræget: radiatorrør, bagtrapper, parkeringskældre, netbank, stilladser. Her er naturen i højere grad til stede som en forestilling, et forbillede for både individet og fællesskabet: ”det usentimentale i naturen giver mig håb” (s. 25). Jeget er interesseret i, om naturen kan anvise nye livsformer, anderledes måder at indrette samfundet på, der bryder med gamle hierarkier: ”og se nu der, en flok/ en sindssyg gople/ der består af selvstændige små væsener/ der bevæger sig sammen// hvad er det for nogle/ nye måder at leve/ der hele tiden dukker op” (s. 26).

I sidste suite, ”Det er sent”, er det, som om membranen mellem menneskekrop og natur helt kollapser, digter-jeg og omverden glider ind og ud ad hinanden. Der er noget apokalyptisk over beskrivelserne af sort vand, der stiger op af byens riste og håndflader, der brænder. Men også en slags lindring i, at mennesket her får status som del af naturen frem for enten underlagt den eller behersker af den. Ligesom det beskrives, at en solsort ”siger sin lyd”, går mennesket rundt på sine ”urolige menneskeben”. Der vokser mælkebøtter ud af jegets hænder, der er shamaner og ritualer, og i munden på et ”du” finder jeget spor af søliljer og blågrønalger.

Vi er her

”langs de sidste sorte skove/ langs vores kraveben// løber jeres fingre// i metroens tunneller løber sølv/ der størkner, fæstner/ splintrer i hvidt”

”Vi er her”, s. 63.

Liv Sejrbo Lidegaards udgivelse fra 2018 ”Vi er her” er poesi on the road. Jeget er undervejs: i bil mellem europæiske storbyer som Firenze og Paris, i spring mellem klipper på en øde ø og i snevejr på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Jegets verden er befolket af venner, elskere og bedsteforældre, og der er en gennemgående forhandling af, hvad ”vi” vil sige, hvem ”vi” kan inkludere.

Bogens første sætning er ”der hvor vejen ender blindt”, og på mange måder er det også i en samfundsmæssig og etisk dead-end, digtenes undersøgelse starter. De kredser om det retningsløse, det uplanlagte og det der sanses her og nu. Et sted proklamerer jeget, at ”jeg vil andre tider end den fremadskridende” (s. 16), og sådan bevæger skriften sig også: i cirkler, i loop, hvor den ene forelskelse og øjeblikssansning vikler sig ind i den anden. Med undtagelse af navnene Vicky og Emmanuel er digtsamlingen et navnløst persongalleri af ”vi” og ”du”, ”han” og ”hun”.

53858163

Ofte er fortællestemmen registrerende, selv når den begærer: ”jeg aer hendes kæbe, slikker hendes hals/ lægger mit hoved mellem hendes bryster// hendes hår er glat og lige/ jeg tager det mellem fingrene og lægger det om bag hendes ører” (s. 39). Men i kraft af altings forbundethed, der er en underlæggende præmis for hele værket, står de mindste bevægelser og sansninger også i relation til resten af verden. Små menneskelige handlinger har konsekvenser for de store naturkræfter og krigskatastrofer, som når ”støvet bevæger sig med åndedrættene som danner/ en kæde af fjerne brag fra torden eller styrtende huse” (s. 80).

Det nationale ”vi” er hos Liv Sejrbo Lidegaard i høj grad en destruktiv, voldelig kraft. Der er deer-in-headlights-scenarier, hvor hjorte glider på våd asfalt og stivner i bilernes lyskegler, der er krige, lejre, som alle benægter at have kendskab til, og der er ørreder, der tvinges til at gyde i danske åer ”om så æggene skal mases ud af dem” (s. 23). Her fremskrives den vestlige civilisation som en problematisk størrelse. Ikke mindst Danmark som et nationalt ”vi”, der selvgodt og rædselsslagent forskanser sig. Over for digtenes lette, sommerlige roadtripstemning står de tunge politiske spørgsmål og voldsomme realiteter.

Genrer og tematikker

I både ”Fælleden” og ”Vi er her” tematiseres og problematiseres forskellige former for fællesskaber: venskaber, parforhold, familien, det nationale, det historiske, det menneskelige og fællesskabet mellem alt levende. Som Liv Sejrbo Lidegaard beskriver i et interview: ”Jeg går op i fællesskabet. Hvem er med og hvem er ikke med? Fæet er den uden sprog. Det umælende. Det er enten dyret, som er uden for det menneskelige fællesskab eller fæet, som er den dumme eller uvidende person. Så i ordet fællesskab er de, som ikke må være der, også med.” (Kristian Villesen: Slaget om fælleden. Information, 2016-10-08). Forfatterskabet rummer både en kritik af eksisterende hierarkiers eksklusionsmekanismer og et håb om nye mulige fællesskaber. Som der står i ”Vi er her”: ”Jeg drømmer om et system der er menneskene værdigt” (s. 77).

En andet spor i forfatterskabet er menneskets gennemgribende påvirkning af kloden. Med et nyere begreb kan man sige, at Liv Sejrbo Lidegaard beskæftiger sig med, hvad det vil sige at leve i den antropocæne tidsalder. En tidsalder, hvor menneskeskabte klimaændringer er allestedsnærværende. Hendes poesi forholder sig både til dette faktum ved at ironisere over menneskets selvbillede: ”se bare flamingoerne når de letter - ikke som os, der tror vi er små guder - der tror vi kan klare os selv - dét giver jo ingen mening” (”Fælleden”, s. 27) og ved at forskyde blikket fra mennesket som verdens centrum til fugleperspektiv: ”for falken er herlev et bjerg i lavlandet” (”Fælleden”, s. 66).

Liv Sejrbo Lidegaard er i sin poesi optaget af, hvordan sproget er med til at skabe vores virkelighed: ”Det, vi gør med sproget, er på en ret direkte måde med til at definere, hvad det er for en verden, vi lever i. Og hvis vi nu skal forestille os noget nyt, en ny verden eller en modstandskraft i stedet for bare at beskrive al den her død og ødelæggelse, kunne det måske finde sted i poesien.” (Sebastian Wittrock: Det handler om at bruge sproget på en måde, der gør verden reel. Politiken, 2018-01-21). Det tematiseres også eksplicit i hendes tekster, som når der for eksempel i ”Fælleden” står at: ”at benævne er at fremvise at fremvise er at forandre” (s. 33).

Beslægtede forfatterskaber

Ligesom flere yngre danske forfattere, der beskæftiger sig med økokritik, synes Liv Sejrbo Lidegaards forfatterskab beslægtet med den amerikanske digter Juliana Spahr. Spahr har blandt andet udgivet den indflydelsesrige digtsamling ”thisconnectionofeveryonewithlungs” (2005), der, som titlen anviser, beskæftiger sig med forbindelsen mellem alt, der trækker vejret, fællesskaber, og jegets indfiltrethed i verden.

Derudover indskriver Liv Sejrbo Lidegaards to udgivelser sig i en bevægelse i nyere dansk samtidspoesi, hvor mange unge forfattere skriver anfægtet om naturen, det sociale og det politiske som forbundne størrelser. Det er forfattere som Morten Chemnitz, Andreas Vermehren Holm, Asta Olivia Nordenhof, Lars Skinnebach, Julie Sten-Knudsen og Theis Ørntoft. Forbindelsen mellem den personlige hverdag og det politiske fællesskab er både kilde til teksternes håb og frustration, og der findes i disse forfatterskaber både en stor afmagt og et spørgsmål om, hvorvidt og hvordan forandring er mulig. Der er sjældent en tro på rene utopier, men der er gennemgående en interesse for mikrofællesskaber og en øget opmærksomhed mod, hvordan sproget bruges: Til at herske med eller til at lade det fremmede eksistere i sin ubestemthed.

Derudover kan forfatterskabets opmærksomhed mod de ting, vi som mennesker omgiver os med, også siges at have et vist slægtskab med udgivelser af blandt andet Lea Marie Løppenthin og Amalie Smith. Her er et overordnet fokus på fysikalitet og materialitet, hvordan vi sanser tingene, hvordan de påvirker os. Der zoomes ind på genstande og planter, hvormed vi får øje på den historie, der er lagret i dem.

Bibliografi

Poesi

Sejrbo Lidegaard, Liv: Fælleden. Gyldendal, 2015.
Sejrbo Lidegaard, Liv: Vi er her. Gyldendal, 2018.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Liv Sejrbo Lidegaard