Indledning
Med en dybtfølt respekt for læseren som sin egen kunstner og fortolker fletter argentinske Jorge Luis Borges labyrintiske spind ud af referencer til alverdens historie og litteratur. Hans noveller er en magisk balance mellem fiktion og virkelighed, og i værker som ”Aleffen” og ”Fiktioner” blander alt fra islandske sagaer til Fjernøstens historie sig med filosofiske paradokser og overnaturlige fænomener. Adskillige forfattere verden over er blevet inspireret af Borges’ banebrydende stil og af hans fantastiske fortællinger, som han selv kaldte ’fiktioner’.
39085275
Blå bog
Født: 24. august 1899, Buenos Aires, Argentina.
Død: 14. juni 1986, Geneve, Schweiz.
Uddannelse: Baccalauréat fra Collège de Genève, 1918.
Debut: Inquisiciones. Editorial Proa, 1925.
Litteraturpriser: Argentinas nationale litteraturpris, 1957. Edgar Allan Poe Prisen, 1976. Balzan Prisen, 1980. Verdensprisen Cino Del Duca, 1980. Cervantes Prisen, 1980. Den franske æreslegion, 1983.
Seneste udgivelse: Ni essays om Dante. Gyldendal. 2021. (Nueve ensayos Dantescos, 1982). Oversat af Ditlev Tamm.
Inspiration: Borges havde uendeligt mange forbilleder i den litterære verden, heriblandt Arthur Schopenhauer, Thomas de Quincey, Robert Louis Stevenson, Rudyard Kipling, Miguel de Cervantes, Oscar Wilde, Walt Whitman, Edgar Allan Poe og William Blake.