Portræt af Mircea Cărtărescu
Foto: Juan Manuel Serrano Arce / Scanpix

Mircea Cărtărescu

cand.mag. Betty Frank Simonsen, 2011. Opdateret af cand.mag. Karina Søby Gulmann, august 2025.
Top image group
Portræt af Mircea Cărtărescu
Foto: Juan Manuel Serrano Arce / Scanpix

”En psykedelisk Proust” er Mircea Cărtărescu meget præcist blevet kaldt. Hans værker er stoppet med hverdagslige og tidsnære beskrivelser af det kommunistiske Rumænien, men tager samtidig læseren med på mind-blowing, surrealistiske detours ind i det menneskelige sinds krinkelkroge og krydrer med litteratur- og kulturhistoriske, filosofiske og matematiske problemstillinger og løsningsmodeller. Måske har Mircea Cărtărescu skabt sin egen særlige hybridgenre, når han i sin murstensroman ”Solenoide” krydrer postmodernisme med magisk realisme, surrealisme, jungianisme, en Proust-inspireret tidsforståelse og en knivspids sci-fi.

 

137215926

Blå bog

Født: 1. juni 1956 i Bukarest, Rumænien.

Uddannelse: Kandidatgrad i Rumænsk Sprog og Litteratur i 1980.

Debut: Faruri, vitrine, fotografii…, 1980. Lyrik.

Litteraturpriser: Den Rumænske Forfatterforenings Pris, 1980. Det Rumænske Akademis Pris, 1989. Den Rumænske Forfatterforenings Pris, 1990. Prix Union Latine for bedste udenlandske bog, 1992. Vilenica Prisen, 2011. Berlins Internationale Litteraturpris, 2012. Østrigs Pris for Europæisk Litteratur, 2015. Formentor-prisen, 2018. The Thomas Mann Prize, 2018. Los Angeles Times litteraturpris, 2023. Dublins internationale litteraturpris, 2024.

Seneste udgivelse på dansk: Melancolia. Forlaget Palomar, 2023. Oversætter: Jacob Jonia. Noveller.

Inspiration: Franz Kafka, James Joyce, Virginia Woolf, Gabriel García Márquez, Mario Vargas Llosa, Ernesto Sabato, Julio Cortázar, Jorge Luis Borges, Thomas Pynchon med flere.

Genre: lyrik, noveller, romaner.

 

Video

I et interview på Louisiana Channel fortæller Mircea Cărtărescu om at skrive, vokse op i et kommunistisk samfund og om Franz Kafka.

Louisiana Channel: Writer Mircea Cărtărescu: ”I write without a plan”, 2024-12-03.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”(…) mennesker slog stadig hinanden ihjel. Det var det eneste, de havde haft forstand på lige fra begyndelsen, og det var de kun blevet stadigt dygtigere til. Man døde ikke længere enkeltvis, gennemboret af stålklinger og pile, nu døde man i bunkevis, hele folkeslag vaccineret med det universelle had, som fodrer den metafysiske ondskabs hav, som vi alle er omgivet af. ”Hjælp!” råbte vi omsider og trådte vande i de iskolde, sorte bølger.”
”Solenoide”, s. 816.

Mircea Cărtărescu er født den 1. juni 1956 i Stalintidens Bukarest. Hans forældre var fattige landarbejdere, der rejste til den rumænske hovedstad og blev fabriksarbejdere. Faderen var medlem af kommunistpartiet og indædt modstander af religion, hvilket betød, at Cărtărescu skulle blive 30 år gammel, før han stiftede bekendtskab med Bibelen. Litteratur spillede dog hurtigt en stor rolle for Cărtărescu, som begyndte at læse i en tidlig alder: ”Som barn og ung læste jeg hele tiden, og jeg læste alt, skønlitteratur, videnskab, filosofi, fysik, matematik. Jeg var nysgerrig efter alt i verden, jeg ville vide alt. Det hjalp mig til at modstå det ydre pres. Jeg ville være som mine favoritforfattere, jeg ville være én af dem.” (Karen Syberg: På sporet af den tabte tid. Information, 2011-03-28).

Cărtărescu begyndte at læse litteratur på universitetet og fandt sammen med andre intellektuelle i en litterær undergrundskreds, som i firserne var meget påvirket af USA og beat-generationen. De gik rundt i Bukarest med deres lange hår og de jeans, som de var nødt til at købe illegalt.

Efter at have færdiggjort sin uddannelse med en disputats om postmodernisme debuterede Cărtărescu i 1978 som lyriker i et rumænsk magasin. Digtet blev en del af hans debut, digtsamlingen ”Faruri, vitrine, fotografii…”, som han udgav som 24-årig. Da han havde skrevet fem digtsamlinger, blev han træt af lyrikken og kastede sig over prosaen. Det førte til hans første novellesamling ”Nostalgia”.””Nostalgi” er en speciel bog. Jeg skrev den i en periode, hvor jeg var berømt som digter. Men jeg kom, som den eneste digter i min generation, også i en litterær kreds, hvor der kun blev skrevet og læst prosa. Og så begyndte jeg at skrive prosa, fordi jeg ville udfordre mine kolleger prosaisterne. Jeg skrev den ene novelle efter den anden og læste dem alle op for dem i kredsen. De var så begejstrede, at jeg besluttede at samle teksterne i en bog. Og samlet føler jeg, at de definerer en meget speciel og fælles atmosfære. De har nogle fælles rødder, nogle symboler, der forbinder det hele under overfladen.” (Marie Tetzlaff: Rumænsk forfatter misunder sit unge selv. Politiken, 2011-04-27).

Cărtărescu har sideløbende med forfatterkarrieren været tilknyttet Bukarests Universitet som professor i Litteratur, men er nu pensioneret. Privat er han gift med Ioana Nicolaie.

Nostalgi

”Det slog gnister af kammen ved hver kontakt med håret, og han fik den idé at slukke lyset. I det næsten totale mørke, som opstod, dannede der sig nu et efemerisk net af uendeligt fine, grønblå gnister (…) I dette flimrende, stroboskopiske lys kunne man i spejlet se en utrolig kvindeskikkelse med mandsskuldre, fladt bryst og fremstående nøgleben.”
”Nostalgi”, side 89.

Det er en tilsnigelse at kalde ”Nostalgia” fra 1993 (”Nostalgi”, 2011) for en roman, for bogen består af fem tematisk forbundne historier, der ikke som sådan fortæller en kontinuerlig historie. I det hele taget er det svært at definere ”Nostalgi”, for hvad handler de fem noveller, eller måske rettere små romaner, om? Man kan sige så meget, at handlingen er hensat til Bukarest, der dog ikke optræder som et genkendeligt bybillede under et kommunistisk diktatur, men som en slags drømmelandskab.

I bogens første fortælling, ”Chancerytteren”, føres læseren ned i Bukarests underjordiske gange, hvor Chancerytteren gør en nervepirrende karriere blandt byens velhavere ved konstant at udfordre sig selv og skæbnen i Russisk Roulette. Oddsene øges, for hver gang Chancerytteren overlever, og han bliver efterhånden selv velhavende. Alligevel fortsætter hans dødedans, indtil han ikke bare sætter livet på spil med tre ud af seks kugler i pistolen, men i stedet fire, fem og til sidst seks. Her tager fortællingen en drejning, hvor vi kommer i tvivl om, hvem det er, der fortæller os denne historie, og hvad det er, vedkommende vil fortælle: ”Jeg ville smide disse sider ud, som jeg har samlet her, fuldkommen meningsløst. Men hvad kan et menneske, der har skrevet litteratur hele sit liv, gøre? Hvordan frigøre sig fra stilens stramme tøjler?” (s. 32).

28688113

Tabet af barndommens magi og tryghed er et genkommende tema for alle fem historier. Man er hensat til en virkelighed, der måske mest af alt er barnets, og hvor det usandsynlige indtræffer med største selvfølgelighed. Fortællingen ”Debilius” foregår netop i børnehøjde i de blokke, hvor fortælleren boede som barn. Her leger drengene småsadistiske lege som ”hekserik” i de åbne tomter og holder sig langt væk fra ejendommens piger, indtil en besynderlig, ny dreng flytter ind. Debilius, som de kalder ham, fortæller magiske historier, blandt andet om himmelhvælvet, der i virkeligheden er hjernekuplen på et kæmpemæssigt barn.

I fortællingen ”Tvillinger” tager Cărtărescu fat på et klassisk højromantisk motiv: sammensmeltningen mellem det kvindelige og det mandlige. Her følger vi indledningsvist en mands forvandling til kvinde og får dernæst forhistorien: hans besættelse af en kvinde, der hensætter ham i et begær efter at blive hende, en transformation, der endeligt finder sted under det naturhistoriske museum i Bukarest, hvor de to i sammensmeltningen bytter krop. Helt bogstaveligt talt, naturligvis.

”Nostalgi” opererer med mange gotiske elementer som tvillinger, det splittede menneske, den barnlige uskyld og dens dæmoniske vrangside. Den udkom i en censureret version i 1989 under navnet ”Visul” (Drømmen) under diktaturets styre. Her blev ”Chancerytteren” ikke vurderet egnet til offentliggørelse, og historien blev fjernet af censuren. I 1993 udkom ”Nostalgi” i en ubeskåret udgave, og den har banet vejen for Cărtărescus ry som en af nutidens største europæiske forfattere.