Morten Dürr
Foto: Forlaget Alvilda

Morten Dürr

Journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information, 2015. Senest opdateret af Michelle Mølgaard Andersen, Bureauet, april 2019.
Top image group
Morten Dürr
Foto: Forlaget Alvilda

Indledning

Livet kan være grusom og barsk, men det er ikke altid, at børn opfatter tingene på samme måde, som de voksne gør. Med deres uvidenhed og umiddelbarhed stiller børnene i Morten Dürrs romaner hverdagens socialrealistiske problemer i et anderledes lys. I et pædagogisk øjemed er Morten Dürr med til at nedbryde grænserne for, hvad man kan tale med børn om. Det er til tider voldsomme emner, der behandles, og selvom det ofte ender godt, giver Morten Dürrs bøger stof til eftertanke.

 

47018145

Blå bog

Født: 23. januar 1968 i København..

Uddannelse: MA i radiojournalistik og cand.mag. i film- og medievidenskab.

Debut: De blinde vandrere: Migration og urbanisering i det moderne Kina. Planet X, 1998. Debut som fiktions- og børnebogsforfatter: Skodfilm. Carlsen, 2004.

Litteraturpriser: Undervisningsministeriets skriverpris, 2008. Bogslugerprisen, 2011. Skolebibliotekarernes årlige pris – PLCF-prisen, 2016. Deleuran prisen – prisen for årets bedste tegneserie for “Zenobia”, 2016. Pingprisen, 2017.

Seneste udgivelse: Ivalu. Cobolt, 2019. Tegneserie.

Inspiration: Neil Gaiman, Eoin Colfer og Astrid Lindgren.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Nadim er 8 år. Han er kommet til København fra et andet land. Der var nemlig krig, der hvor han boede før. Nu er han flyttet til Danmark sammen med sin mor. Nadim har ingen far mere. Hans far er død i krigen. Hans lillesøster er også død. Hun hed Samira. Nadim savner Samira. Han savner hende hver dag.”
”Slip aldrig Samiras hånd”, s. 10.

Morten Dürr er født i 1968 i København og opvokset på Sydsjælland. Som barn læste han masser af tegneserier, science fiction bøger og faktabøger. I dag bor han på Amager med sin kone og to børn. Morten Dürr har taget en MA i radiojournalistik og er cand.mag. i film- og medievidenskab. I 1990’erne arbejdede han som journalist, men snævrede sit felt ind til kun at beskæftige sig med filmkritik. Siden 1999 har han anmeldt film for dagbladet Børsen.

I 1998 skrev han sin første bog, ”De blinde vandrere: migration og urbanisering i det moderne Kina”, en faktabog for voksne. Først i 2004 debuterede han som fiktions- og børnebogsforfatter med romanen ”Skodfilm”. En roman der formmæssigt ikke ligner hans øvrige forfatterskab, og Morten Dürr har da også fortalt, at ””Skodfilm” blev skrevet fuldstændig kaotisk og uden at tænke over, hvem læseren måtte være – eller hvor gammel. Som resultat blev bogen en mystisk blanding af voksenbog og teenageroman.” (Rikke Dyrhave Nissen: Interview med Morten Dürr. Fortællingen.dk, 2008).

I et andet interview har Morten Dürr fortalt, at det var en amerikansk fagbog omkring skrivekunst, der fik ham i gang med at skrive. ”Bogen havde basalt set én pointe: skriv tre sider om dagen og fortsæt til du er færdig med historien” (Interview: Mød forfatteren til gyserserien ’Sort Chok’. Palles Gavebod). Et råd Morten Dürr sidenhen har fulgt, når han skriver sine bøger. Han går i gang med at skrive og ser, hvad det fører til. Plottet er ikke planlagt på forhånd. Men siden sin første bog har han fået mere styr på, hvilken aldersgruppe han skriver til. Noget der kom naturligt til ham, da han selv fik børn.

Ideerne til sine bøger får Morten Dürr mange forskellige steder fra. De kommer blandt andet fra ting han selv har oplevet, ting han taler med sine børn om, eller ting han læser i avisen.

I et interview med Fortællingen.dk har Morten Dürr fortalt, at han ser børnebogen som det eneste medie, der tager barnets virkelighed alvorligt. I samme interview revser han både tv- og filmmediet for at være for mainstream og for at betragte børnenes liv som en stor mgp-fest. Morten Dürr opfatter det derfor som et privilegium snarere end en pligt at skrive børnebøger, der kan røre ved de emner, der virkelig betyder noget for børnenes hverdag.

I 2012 stiftede Morten Dürr sit eget forlag, Forlaget Plot, hvor han udgiver flere af sine gamle titler som e-bøger og lydbøger. Morten Dürr har ialt udgivet 57 børnebøger og flere af dem er oversat til andre sprog. Hans grafiske fortælling ”Zenobia” fra 2016, der har vundet flere priser herhjemme, er oversat til 16 sprog og er solgt i 18 forskellige lande. Bogen er hermed den danske børnebog, der er solgt til flest lande nogensinde. 

Slip aldrig Samiras hånd

””Hør her, Nadim. I morgen skal du i skole. Så skal du lege en leg. Du skal lade som om, at du holder Samira i hånden. Du skal følge Samira i skole. Husk, at Samira er mindre end dig. Du har ansvaret for hende. Du må ikke slippe hendes hånd.””
”Slip aldrig Samiras hånd ”, s. 26.

Morten Dürrs ”Slip aldrig Samiras hånd” (2007) handler om den 8-årige dreng Nadim. Nadim kommer fra et andet land. Et land hvor der er krig, derfor er han flyttet til København sammen med sin mor. Både Nadims far og søster Samira er døde i krigen. Nadim savner sin søster rigtig meget, for der er mange nye ting, han skal lære, og han føler sig helt alene.

Nadim er startet i skole i København, men har endnu ikke fået sig nogle venner. Nadims mor har fået nyt arbejde og kan derfor ikke følge Nadim i skole, så han er nødt til at gå selv. Men Nadim er bange for bilerne, fulde mænd på gaden, de store hunde og for at fare vild. Derfor låser han sig inde på sit værelse. Nadims mor ringer til Nadims onkel, der også bor i København, og han giver Nadim et godt råd. Han foreslår, at Nadim leger en leg, hvor han lader som om, at han holder sin søster Samira i hånden på vej til skole.

50717747

Næste gang Nadim skal i skole, ser han Samira for sig. Hun står der lige foran ham, men hun fortæller ham, at hun ikke er der rigtigt, at det bare er noget, de leger. Sammen går de to op mod skolen, og selvom de på vejen møder både biler og fulde mænd, er Nadim slet ikke bange. De følges igen hjem fra skole, og sådan fortsætter det i en uge.

Men en dag, da Nadim kommer ud på vejen, står Fatima fra hans klasse der. Hun spørger, om de skal følges i skole. Hun forsøger at tage Nadims hånd, men han afviser hende. Han skal jo følges med Samira. Fatima forstår ingenting, for hun kan jo ikke se andre end Nadim. Fatima græder og siger, at hun ikke tør gå alene, men Nadim vil stadig ikke slippe Samiras hånd. På vejen hjem fortæller Samira ham, at det var dumt, at han ikke trøstede Fatima, og at han ikke fulgte hende hjem. Hun minder ham om, at han har to hænder og jo derfor godt kan holde dem begge i hånden. Nadim går tilbage til skolen, og sammen med Samira følger han Fatima hjem. Fatima og Nadim bliver gode venner, og en dag er Samira væk.

”Slip ikke Samiras hånd” handler om at blive voksen og stå på egne ben og om, hvor svært det kan være at komme til et andet land, hvor man skal lære en masse nye ting. Bogen er en læs-let bog med et lix på 12 og er illustreret af Peter Bay Alexandersen.

Hviskelegen

”Anna er ny. Hun siger aldrig noget. Vi fik ondt af hende og spurgte om hun ville være med i hviskelegen. Hun sad ved siden af mig i rundkredsen. Hun hviskede så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre hende. Det kilder i mine ører. Hendes ånde var varm mod min kind. Hun hviskede: ”Min far slår mig”.”
”Hviskelegen”, s. 7.

I 2008 udgav Morten Dürr ”Hviskelegen”, der handler om fem piger, der har en lille klub, hvor de i frikvartererne leger hviskeleg. En leg, der går ud på, at man hvisker en sætning til sidemanden i en rundkreds, som hvisker sætningen videre til den næste osv. Den sidste i rundkredsen skal sige sætningen højt. En sætning, der til sidst er blevet til noget andet, som oftest er helt fjollet.

Da den nye pige Anna starter i klassen, får hun lov til at være med til legen. Anna er en stille pige, og pigerne lader hende være med, fordi de har lidt ondt af hende. Anna har en hemmelighed. En hemmelighed, som hun har svært ved at snakke højt om, derfor bruger hun legen til at hviske sin hemmelighed. Anna bliver slået af sin far. Men sætningen bliver hurtigt til nogle andre ord, og det er kun jeg-fortælleren Sarah, der når at høre, hvad Anna hviskede.

27393748

Sarah siger det videre til sine forældre, som mener, at pigerne skal holde en pause med legen. Efterfølgende tvivler Sarah på, om Anna overhovedet har talt sandt. Da hun en dag ser Annas far på skolen, synes hun, at han ser flink ud, og her bliver hun overbevist om, at Anna har løjet. Næste gang pigerne leger hviskeleg, hvisker Sarah til Anna: ”Anna lyver!”, hvilket gør Anna ked af det, og hun løber væk.

Da der er idrætsdag på skolen, er elevernes forældre også mødt op. Her møder Sarah igen Annas far. Men denne gang er han ikke så flink. Da Anna taber træpinden i stafetten, tager hendes far hende i armen og trækker hende hen til bilen. Da pigerne efterfølgende leger hviskeleg, hvisker Anna ”hjælp mig” til Sarah, og legen slutter med, at Anna begynder at græde.

Denne gang taler Sarah med sin farmor om hviskeklubben og om, hvad Anna har hvisket til hende. Hendes farmor siger, at det ikke er nok bare at gå rundt og hviske, og hun lader Sarah forstå, at det er op til hende at få sagt det højt og tydeligt, så der kan blive gjort noget ved problemet. 

”Hviskelegen” behandler emner som vold mod børn, opdragelse, kammeratskab og ansvar. Historien er fortalt fra barnets perspektiv, og man får indblik i, hvor svært det er for børn at bære rundt på en sådan hemmelighed. Fortællingen henvender sig til børn, der går i 2-5. klasse. Bogen er illustreret med tegninger af Peter Bay Alexandersen.

 

Lines rekordbog

”Lines far må trøstes. ”Du skal være med i rekordbogen,” siger Line. ”Mig? Jamen jeg kan ingenting,” siger hendes far. ”Jo. Jo, du kan jo …” Line går i stå. Hvad skal hun finde på? Så ser hun de tomme ølflasker på gulvet. ”Du kan jo drikke rigtig mange øl,” siger Line.”
”Lines rekordbog”, s. 24.

Morten Dürrs ”Lines rekordbog” fra 2009 handler om 10-årige Line, der bor alene med sin mor. Lines mor og far er blevet skilt, og Lines far må ikke længere komme i deres hjem, fordi han drikker øl. Før Lines far flyttede, havde de en flagstang, og når Line havde fødselsdag, hejste hendes far et sørøverflag op i flagstangen. Det, synes Line og de andre børn på vejen, var sejt. Men det er slut nu.

En fredag bliver Line hentet af sin far, som hun overnatter ved en gang om ugen. Henne på fritidshjemmet skælder pædagogen Lines far ud, fordi han lugter af øl, da han kommer. Men Line synes bare, at han lugter af far. På vejen hjem ser Line en rekordbog i vinduet hos boghandlen. Sådan en vil hun gerne have, men hendes far har desværre ikke råd. Line vil ikke have, at hendes far skal være ked af, at han ikke har råd, så hun beslutter sig for at lave sin egen rekordbog. I bogen skriver hun blandt andet rekorder, som hun finder sammen med sin fredagsven Tommy. De to finder eksempelvis to døde rotter, som lugter så dårligt, at det må være en rekord.

28809565

Line vil også gerne have sin far med i rekordbogen. Dagen før har han drukket tolv øl, og hun spørger ham, om han ikke kan slå den rekord. De to tilbringer dagen sammen, og Line tæller, hvor mange øl han drikker. På vej tilbage til Lines mor kører Lines far ind i flagstangen, og Line ender på hospitalet. Her hører hun sin mor skælde sin far ud, men hun synes ikke, det er hans skyld. For det var jo Line, der ville have, at hendes far skulle slå rekorden og drikke mere end tolv øl, og derfor var det også hendes skyld, at de kørte for hurtigt.

Da Lines far besøger hende på hospitalet et par dage efter, fortæller han hende, at han skal være væk i 41 dage, fordi han skal et sted hen, hvor han kan lære at lade være med at drikke øl. Line opfatter de 41 dage uden sin far som endnu en rekord. Da dagene er gået, ser Line sin far igen. Han fortæller hende, at det ikke var hendes skyld, at de kørte galt, og at han nu også selv har fået en rekordbog, hvor han får et kryds, for hver dag han ikke drikker.

Bogen handler om, hvordan det er at være barn af en alkoholiker. Line påtager sig skylden, fordi hun ikke helt forstår, hvad der foregår, og fordi hendes fars alkoholforbrug tvinger hende til at være den voksne og ansvarlige.

Bogen kan læses af børn fra omkring 6-års alderen. Den er illustreret af Mårdøn Smet.

 

Sort chok serien

”Vildsvinet angreb bagfra og borede venstre hjørnetand ind i hans lår. Benet gav efter. Torben faldt omkuld. En brændende kile jog op gennem benet og fik hans krop til at sitre af smertekrampe. Vildsvinet skreg og dansede frådende rundt omkring hans sammensunkne krop.”
”Dræbersvin”, s. 28.

Serien Sort chok består af fem værker: ”Øksemorderens kranium”, ”Alligatorblod”, ”En papfar fra helvede”, ”Dræbersvin” og ”Dæmonen fra Notre Dame”.

Første bog i serien ”Øksemorderens kranium” (2010) handler om Tim og Sigurd, der stjæler et gammelt kranium på en kirkegård. Det skulle de aldrig have gjort, for kraniets ejermand er den afdøde skolelærer Orla Kofod, der dræbte en hel skoleklasse, dengang han var i live. Nu rejser han sig fra sin grav, for han vil have sit kranium tilbage.

I ”Alligatorblod” (2010) er det igen to drenge, Mikkel og Johan, der er omdrejningspunktet. Drengene låner et reagensglas med genmodificeret alligatorblod fra Johans fars arbejde. Men da Johan kommer til at smadre glasset, bliver han smittet af det farlige blod, og han bliver omdannet til et monster med spidse alligatortænder. Inden længe er hele byen forvandlet til alligatorzombier, der er tørstige efter menneskeblod.

29103623

”En papfar fra helvede” (2011) handler om drengen Noah. Hans far er død, og hans mor har fået en ny kæreste, slagteriarbejderen Vagn, der elsker kød, men som Noah bestemt ikke kan lide. En dag tegner Noahs lillesøster et pentagram, der gør at dæmonen Belial, der før kun har eksisteret i en bog, nu kan træde ind i den virkelige verden. Snart begynder en masse små drenge at forsvinde fra byen.

I ”Dræbersvin” (2012) besøger Thor, hans to venner og hans lillesøster Freja deres onkel Torben, der har en svinefarm. Onkel Torben har fodret sine svin med væksthormoner, så de kan vokse sig store og give ham en god indtjening. Men det ender med at få katastrofale følger. For svinene bliver til monster vildsvin med røde øjne og tænder så skarpe som knive, og både onkel Torben og børnene må kæmpe for ikke at blive flået ihjel af de sultne dræbersvin. 

I ”Dæmonen fra Notre Dame” (2012) rejser den forældreløse Rune med sin klasse til Paris. Her møder han den væmmelige dæmon Azull, der mener, at Runes forældre har ofret ham til deres Gud, og nu vil dæmonen gøre alvor af ofringen.  

Sort chok serien er en gyser og splatterserie, der henvender sig til børn i 9-12-års alderen. Illustrationerne i serien er lavet af Erik Petri.

 

Zombier kysser klamt

”Emma var død. Emma ville kysse. Mikkel forsøgte at skubbe hende væk. Det var umuligt. Hendes stærke hænder holdt ham i et jerngreb. Emma lavede trutmund og nærmede sig hans ansigt. Hendes hud var blålig. Hendes øjne grå og livløse. (…) Om et splitsekund ville han få sit livs første kys. Og der var intet han kunne gøre for at stoppe det.”
”Zombier kysser klamt”, s. 9.

I 2012 udkom Morten Dürrs ”Zombier kysser klamt”, der er en historie om kærlighed, en underlig lille alf og seks klamme zombier. Mikkel går i 6. klasse og er hemmeligt forelsket i klassekammeraten Freja. Freja er både smuk og klog, men er vist nok også kærester med den solbrune blærerøv Simon, der bor i byens største villa med tre biler i garagen, og som alle pigerne på skolen synes er lækker.   

Mikkel sidder en eftermiddag og skriver på et kærestebrev til Freja, som ingen skal se, men uheldigvis kommer hans mor ind på værelset, og Mikkel er derfor nødt til at gemme brevet i sin matematikbog. Han glemmer alt om brevet indtil næste dag i skolen, hvor han har matematik og bliver sat i gruppe med både Freja og Simon. Simon finder kærestebrevet og gør nar af Mikkel foran hele klassen.

29570086

Men heldet ser ud til at vende for Mikkel, da han kommer hjem fra skole. For pludselig banker en underlig lille skikkelse på størrelse med en mælkekarton på hans rude. Det viser sig at være en alf ved navn Herbert Herman. 

Herbert er en alf af den slags, der kaster håndtegn, som de gør i hiphop-videoerne, elsker boller med tandsmør og går med sort neglelak. Han har kontaktet Mikkel, fordi Mikkel har arvet et valgfrit ønske, som hans bedstefar i sin tid har vundet i kortspil over den sære lille alf.

Mikkel ønsker, at Freja skal blive forelsket i ham, men ønsket går ikke efter planen. For da Herman ikke lige kan finde Freja, kaster han i stedet fortryllelsen over seks andre piger fra Mikkels årgang på skolen. Efter at have udført sin opgave er Herman tilmed skyld i en ulykke, der betyder at skolens gymnastiksal, hvor de seks piger befinder sig, bliver sprængt i luften. Pigerne dør alle sammen, men da magi er stærkere end døden, genopstår de alle som zombier, og før Mikkel får set sig om, er han jaget vildt af seks forelskede og kysselystne zombier.

”Zombier kysser klamt” er en del af JOKER serien, der omhandler venskaber, forelskelser og konflikter. Det er alle humoristiske bøger med et overraskende plot. I samme serie som findes også ”En lort med tusinde ben” (2010) og ”De forbyttede tissemænd” (2013).

Vand til blod

”Vand til blod”, s. 19-23.
”Hvis jeg læser de ord. Netop de her ord. Så er det hele forbi. Slut for altid. Læs! Hvis jeg læser de ord, så vil alle dø. Så vil alt dø. For det er ord, som aldrig må siges højt. Det er ord jeg aldrig må sige højt. Ikke nu, hvor jeg er blevet et med stemmen.”


”Vand til blod” fra 2016 er en grafisk roman med illustrationer af Lars Gabel og tekst af Morten Dürr. Romanen handler om teenagepigen Lea, der bor på landet med sin far og sin bror Lukas. Leas liv er ikke som andre teenageres, for Lea og hendes familie er nemlig blandt Guds udvalgte.

Leas mor er død, men Lea ser hende stadig gennem drømmesyn. Herigennem får man indtrykket af, at livet var meget lettere, dengang Leas mor levede. For dengang måtte Lea - modsat nu - gerne have veninder på besøg. Nu lever Lea under sin fordrukne og voldelige fars strenge regler og skiftende humør. Hverdagen går med pligter på gården, afbrudt af en halv times pause, som familien bruger på at terpe biblen. Lea må heller ikke komme med til skolens fester, for her kysser, drikker og danser man, og alt det er strengt forbudt, når man er blandt Guds udvalgte. En dag går Lea rundt blandt fårene på gården og dagdrømmer om alt det, hun går glip af. Her rammes hun af lynet, og da hun vågner igen, kan hun mærke, at hun er forandret. Hendes stemme har fået en anden klang, og det er, som om Gud nu taler direkte igennem hende. Med stemmen har Lea fået magt, for hvad hun befaler bliver til virkelighed. Det starter godt, for Lea får sat sin far eftertrykkeligt på plads, og hun får en af skolens plageånder til at forsvinde. Men stemmen er svær at kontrollere, og det hele ender i et makabert blodbad.

52512654

”Vand til blod” er en bog om sorg, om at være barn af en alkoholiker og om religion på godt og ondt. Lea passer ikke ind, fordi hun kommer med en bagage, der gør, at hun ikke er som andre teenagere. De bibelske referencer er ikke til at tage fejl af. Titlen på bogen refererer til den første af Egyptens ti plager – plager som Gud straffede den egyptiske konge Farao med, fordi han ikke ville lade israelitterne drage bort fra Egypten. Ligesom israelitterne er Lea fanget, men lykkedes med at få sin hævn og at bryde fri.

Den religiøse tematik understreges af, at bogen er fysisk formet som en lille bibel. Lars Gabels grafiske tegninger fylder hele sider og er lige så centrale for fortællingen, som ordene. Leas tanker er skrevet med skrivemaskine-typografi, mens replikkerne i bogen står i små bokse. Farverne på tegningerne er holdt i røde, blå og grønne farver, der ændrer sig i takt med stemningen i fortællingen.

Zenobia

”Båden var alt for lille. Den var propfyldt. En mor med to babyer gav mig en kiks. Vi sejlede hele natten. En gammel mand klappede mig på kinden. Det skal nok gå… Hvor skal vi hen? Vi skal til et land uden soldater… Sov bare.”

”Zenobia”, s. 79-81.

Morten Dürr og Lars Hornemans grafiske fortælling ”Zenobia” (2016) er en grusom historie om den syriske pige Aminas skæbne som bådflygtning. Det er en historie om krigens rædsler fortalt i børnehøjde.

Ved fortællingens start befinder Amina sig på en propfyldt båd med kurs over Middelhavet. Hun er sammen med de mange andre flygtninge på vej mod et bedre liv i Italien. Men båden kæntrer, og hun drukner. Mens hun er på vej mod havets bund, får læseren gennem flashbacks historien om, hvordan hendes liv var før og under krigen i Syrien. Fra da livet var godt og hun legede gemmeleg med sin mor eller så til, når moderen lavede dolmer i køkkenet, til den dag hun fik beskeden om, at hendes forældre, efter at være taget ind til byen uden hende, ikke kom hjem igen. Aminas onkel bruger sine sidste penge på at sende hende alene af sted på en usikker rejse med båden, mens han selv må blive tilbage, da pengene ikke rækker til dem begge.

52705479

Der er meget få ord i fortællingen. Det er i stedet gennem tegningerne, at hovedparten af historien fortælles. Havets blå farve i forskellige nuancer er dominerende i nutidsfortællingen, mens Amina drukner. Brunlige toner tages i brug, når vi gennem flashbacks befinder os i fortidens trygge rammer.

Bogens titel refererer til dronning Zenobia af Syrien. En smuk og tapper kvinde, der i 200-tallet overvandt kejseren af Rom og skabte sig et rige, der strakte sig helt fra Alexandria til Ankara. Zenobia underlagde sig aldrig nogen mand. Når der er brug for, at Amina er tapper, fortæller både hendes mor og onkel historier om Zenobia. Det er også gennem billedet af dronningen, at Amina forsøger at samle sine sidste kræfter, da hun er på vej ned i dybet.

På havets bund er der sort og tomt. Her støder Amina på et skibsvrag, som bærer samme navn som den syriske dronning. Om det er et symbol på håb eller den endelige død er op til læseren at fortolke.

Genrer og tematikker

Morten Dürrs socialrealistiske børnebøger behandler tematisk nogle af de udfordringer, som børn også kan opleve i deres hverdag. I Dürrs forfatterskab møder man blandt andet børn, der lever med ADHD, børn, der bliver udsat for vold, børn af alkoholiserede forældre, ensomme børn, børn, der udsættes for racisme, børn, der skal forholde sig til religion eller krig og børn, der bliver mobbet af andre børn.

I ”Bombe i madkassen” (2005) er det de store drenge, der mobber Michael. De tvinger ham til at tænde et kanonslag, og han er tæt på at blive sprængt i tusinde stykker, fordi han er så bange, at han ikke tør flytte sig. Men Michael får sin hævn. Det gør Emil også i ”En lort med tusinde ben” (2010), der ligeledes handler om mobning.

Flere af børnene i Dürrs bøger kommer fra lande med krig. Blandt andet drengen Nasim i ”Slip aldrig Samiras hånd” (2007), Salma i ”Salmas første sne” (2011), Omar i ”Omar mister Messi” (2012) og Amina i ”Zenobia” (2016). I et interview med Palles Gavebod har Morten Dürr fortalt, at han med disse historier gerne vil vise, at selvom man har en usædvanlig baggrund, så kan man godt have nogle helt almindelige problemer med skolen eller kammeraterne.

”Omar mister Messi” handler blandt andet om racisme. Omars onkel fortæller historier fra deres gamle land, om hjemløse sultne hunde, der løb løs i gaderne og ville spise ham, og som han stadig har mareridt om ved højlys dag. Da en gammel sur dame kalder Omar og hans søster for sorte aber, griner de bare, for damen må være tosset, ligesom deres onkel, der også ser dyr, der ikke er der i virkeligheden.

Ligesom i ”Omar mister Messi” behandler de fleste af Morten Dürrs bøger de alvorlige emner set fra barnets perspektiv. Børn som ikke altid forstår, hvad der foregår, men som med deres uvidenhed, men også deres umiddelbarhed, er med til at udstille de voksnes problemer på en måde, så de bliver nemmere at tale om. Det sker blandt andet også i ”Lines rekordbog”, hvor der bliver sat fokus på, hvordan et barn oplever et alkoholmisbrug hos sin far.

I flere af Morten Dürrs fortællinger optræder der en person, der er usynlig. Blandt andet i ”Asger og de usynlige fisk” (2007) og ”Slip aldrig Samiras hånd”. Om de usynlige elementer har Morten Dürr fortalt, at de fungerer godt som plotelement, og at de åbner op for muligheden for, at der er mere mellem himmel og jord end hverdagens håndgribelige realiteter. Noget Morten Dürr også udtrykker med sin gyserserie ”Sort chok” og i serien ”JOKER”.

Beslægtede forfatterskaber

I billedbogen ”Erik maler hunden blå” (2007) møder man den finurlige og opfindsomme dreng Erik, der på mange måder minder om de børn, vi kender fra Astrid Lindgrens bøger. Eksempelvis ”Pippi Langstrømpe” (1945) eller ”Emil fra Lønneberg” (1963). Morten Dürr har da også udtalt til Børnelitteratur.dk, at Astrid Lindgren er en af hans inspirationskilder.

Men Morten Dürrs socialrealistiske bøger kan samtidig ses som et opgør med den sorgløse barnefigur, der lever i en harmonisk verden. For i Dürrs bøger møder vi i høj grad også børn, hvis hverdag ikke ser så lys ud. Flere af dem bliver mobbet, nogle har mistet deres forældre, mens andre lever med forældre med sociale problemer.

Kim Fupz Aakesons ”Jeg er William” (2013) handler om drengen William, der har mistet sin far, og hvis mor er indlagt på psykiatrisk afdeling, og derfor er William nødt til at bo ved sin kriminelle onkel. Williams problemer minder i høj grad om nogle af dem, mange af børnene i Morten Dürrs bøger også kæmper med.

I Charlotte Fleischers ”Hannas Hævn” (2012) møder vi pigen Hanna, der bliver mobbet af de ældre elever på skolen, men ligesom Michael gør det i ”En bombe i madkassen” og Emil gør det i ”En lort med tusinde ben”, så får Hanna også sin hævn.

Den usynlige ven, som optræder i flere af Morten Dürrs bøger, kan man også finde i den svenske forfatter Gunilla Bergströms Alfons Åberg-bøger. Her har drengen Alfons, der bor alene med sin far, sin usynlige ven Svipper ved sin side, når han skal navigere gennem hverdagen.

Morten Dürrs ”Sort chok-serie” minder i høj grad om den amerikanske forfatter R.L. Stines serie ”Gåsehud” (1992-1997). I begge serier er hver bog en selvstændig fortælling, hvor man møder nye hovedpersoner hver gang. Selvom bøgerne i begge serier indeholder gys og gru, har bøgerne også et humoristisk præg. Ligesom ”Sort chok-serien” henvender ”Gåsehud-serien” sig til børn i 9-12-års alderen.

Bibliografi

Børnebøger

Dürr, Morten:
Skodfilm. Carlsen, 2004.
Dürr, Morten:
Bomben i madkassen. Carlsen, 2005.
Dürr, Morten:
Asger og de usynlige fisk. Facet, 2007.
Dürr, Morten:
Erik maler hunden blå. Carlsen, 2007.
Dürr, Morten:
Slip aldrig Samiras hånd. Carlsen, 2007.
Dürr, Morten:
Hviskelegen. Carlsen, 2008.
Dürr, Morten:
Krabledyr. Carlsen, 2008.
Dürr, Morten:
Da Stella mistede håret. Klematis, 2009.
Dürr, Morten:
Den sidste elver. Carlsen, 2009.
Dürr, Morten:
Djævledukken, Carlsen, 2009.
Dürr, Morten:
Ille – isbjørn fra sidste isflage. Fimafeng, 2009.
Dürr, Morten:
Lines rekordbog. Carlsen, 2009.
Dürr, Morten:
Da Fatima blev en fugl. Carlsen, 2010.
Dürr, Morten:
De forbyttede tissemænd. Carlsen, 2010.
Dürr, Morten:
Den forkerte Otto Kubak. Alfabeta, 2010.
Dürr, Morten:
Doktor nej. Alfabeta, 2010.
Dürr, Morten:
En lort med tusind ben. Alvilda, 2010.
Dürr, Morten:
Gifttanden. Alfabeta, 2010.
Dürr, Morten:
Kurt Komet. Carlsen, 2010.
Dürr, Morten:
Marias dukke. Høst, 2010.
Dürr, Morten:
Naja og voodoo heksen. Alinea, 2010.
Dürr, Morten:
Ufo alarmen. Carlsen, 2010.
Dürr, Morten:
Amirs alfabet. Carlsen, 2011.
Dürr, Morten:
Frederik fra forstanden: Det perfekte kup. Carlsen, 2011.
Dürr, Morten:
Kessler-effekten. Carlsen, 2011.
Dürr, Morten:
Min mors ring. Alfabeta, 2011.
Dürr, Morten:
Salmas første sne. Carlsen, 2011.
Dürr, Morten:
Den anden Freja. Carlsen, 2012.
Dürr, Morten:
Det skjulte kort. Carlsen, 2012.
Dürr, Morten:
Michael fra Baldora. Carlsen, 2012.
Dürr, Morten:
Omar mister Messi. Carlsen, 2012.
Dürr, Morten:
Spøgelsestoget. Carlsen, 2012.
Dürr, Morten:
Zombier kysser klamt! Alvilda, 2012.
Dürr, Morten:
Skaderne. Alvilda, 2014.
Dürr, Morten og Bo Skjoldborg:
Jagten på den talende hund. Plot, 2015.
Dürr, Morten:
Børnefængslet. Alvilda, 2015.
Dürr, Morten:
Monsterbaby. Plot, 2015.
Dürr, Morten og Bo Skjoldborg: Jagten på elverguldet. Plot, 2015 i.e. 2016.
Dürr, Morten:
Miki finder hjem. Alvilda, 2016. Illustrator: Lars Gabel. Billedbog.
Dürr, Morten: Rotten ringer ud! Alvilda, 2016.
Dürr, Morten: Robotten kan skide! Plot, 2018.
Dürr, Morten: Erik sælger huset. Plot, 2018.

Sort chok-serien

Dürr, Morten:
Alligatorblod. Alinea, 2010.
Dürr, Morten:
Øksemorderens kranium. Alinea, 2010.
Dürr, Morten:
En papfar fra helvede. Alinea, 2011.
Dürr, Morten:
Dræbersvin. Alinea, 2012.
Dürr, Morten:
Dæmonen fra Notre Dame. Alinea, 2012.
Dürr, Morten:
Vampyren i 7.A og andre sorte chok. Carlsen, 2014.

Serien om Harald

Dürr, Morten:
13 betyder uheld. 1. bog i serien om Harald. Alinea, 2011.
Dürr, Morten:
Det 4-armede monster. 2. bog i serien om Harald. Alinea, 2011.
Dürr, Morten:
En monster-ven. 3. bog i serien om Harald. Alinea, 2012.

Faglitteratur

Dürr, Morten:
De blinde vandrere: migration og urbanisering i det moderne Kina, Planet X, 1998.

Tegneserie - graphic novel

Dürr, Morten:
Klanernes by. Albraxa, 2007.
Dürr, Morten: Vand til blod. Carlsen, 2016. Kunstner: Lars Gabel.
Dürr, Morten: Zenobia. Cobolt, 2016. Kunstner: Lars Horneman.
Dürr, Morten: Ivalu. Cobolt, 2019. Kunstner: Lars Horneman.

Noveller

Dürr, Morten: Sortesø. Plot, 2019.

Om forfatterskabet

Hjemmesider

På Morten Dürrs hjemmeside kan man læse om hans bøger, men også blogindlæg om udviklingen inden for e-bøger.
Interview med Morten Dürr om ’Marias dukke’ (2010).
Interview med Morten Dürr og Lars Horneman om tilblivelsen af ”Zenobia” og bogens modtagelse.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Morten Dürr

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Fortællingen.dk, 2008.