Neil Gaiman

Neil Gaiman voksede op i West Sussex i England. Som barn tilbragte han mange af sine fridage på det lokale bibliotek, hvor han læste klassiske fantasy- og gyserværker af blandt andre J.R.R. Tolkien og C.S. Lewis. Hans barndoms indlevelse i eventyr og fortællinger har sat tydelige spor i han senere forfatterskab – i romanerne skaber han sine egne magiske paralleluniverser, som hovedpersonen sammen med læseren kan udforske og fortabe sig i.

Begge Neil Gaimans forældre var medlemmer af den engelske Scientology kirke, dog er han ikke selv medlem. Han undviger ofte emnet i interviews, men adspurgt om sin tro og scientology udtalte han til The Guardian, at han kun tror på historiernes kraft:

”Fordi jeg er så god til at finde på ting, ser jeg på alt det, som andre har fundet på og siger, ”Du ved – nogen fandt på det der.” Så jeg tror på historiers frelsende kraft, jeg tror at historier er utroligt vigtige, muligvis på måder som vi ikke forstår, fordi de tillader os at få vores liv til at give mening, de tillader os at undslippe vores hverdag, de giver os empati og skaber den verden, vi lever i.” (Alison Flood: Neil Gaiman: ”I don't think I'm mainstream. I'm lots of different cults.” The Guardian, 2013-07-26).

Efter at have taget eksamen fra en Church of England skole valgte Gaiman universitetet fra, fordi han var overbevist om, at han skulle være forfatter. Tidligt i karrieren arbejdede han som selvlært journalist og skrev biografier af blandt andre Douglas Adams. Sidenhen har Gaiman arbejdet i mange forskellige medier og inden for mange litterære genrer. Hans gennembrud kom med tegneserien ”The Sandman”, hvis første bind udkom i 1988 og som han siden løbende har forfattet. Hans første egen roman ”Neverwhere” fra 1996 nåede toppen af New York Times’ bestsellerliste og hans efterfølgende romaner har ligeledes været succesfulde og har vundet mange priser. Derudover har han indtalt lydbøger, han har skrevet filmmanuskripter, flere afsnit til kultserien Doctor Who på BBC og en lang række børnebogsudgivelser, blandt andet ”Coraline” fra 2002, som siden er blevet filmatiseret med stop-motion teknik.

På mange måder er Neil Gaiman en klassisk fantasyforfatter. Han lader sine hovedpersoner falde ud af deres hverdag og ind i en magisk virkelighed ligesom Alice falder ned i kaninhullet i ”Alice i eventyrland” eller Harry Potter bliver hentet af en stor mand på en motorcykel. Særegent for Gaimans stil er især de mange brogede bipersoner, der fylder hans universer, en stor interesse for moderne så vel som gamle fortællinger, samt en hang til det dystre og forfaldent gotiske, som gør ham æstetisk beslægtet med eksempelvis filminstruktøren Tim Burton.

Læs også Forfatterwebs portræt om Neil Gaiman bøger for børn og unge.

London består ikke af én men to byer, en øvre og en nedre, i Neil Gaimans roman ”Neverwhere” fra 1995 (”Neverwhere”, 1999). Beboerne i Londonnedre er usynlige for byens øvrige befolkning og lever under jorden i kloakker, huler og i undergrundsbanens netværk af tunneller.

Door, en beboer fra Londonnedre, har mistet sin familie; de er blevet myrdet og hun ved ikke hvorfor. Hun drives på flugt fra sit hjem af familiens mordere, Mr. Coup og Mr. Vandemar, to lurvede, men usårlige, jakkesætsklædte lejemordere. Ved hjælp af hendes evne til at åbne døre, også hvor de ikke findes i forvejen og mellem steder som ikke er fysisk forbundne, slipper hun fra dem og vælter hårdt såret ud i øvre London for fødderne af Richard Mayhew. Richard, romanens hovedperson, har hidtil levet et ganske almindeligt liv som kontorarbejder, men da han beslutter at hjælpe Door, ændres hans tilværelse fuldstændig.

22658085

Efter sit første møde med Door må Richard forvirret erkende, at han synes at være forsvundet fra sit eget liv –- hverken hans kæreste eller kolleger kan genkende ham. Han opsøger, af mangel på alternativer, underverdenen, hvor han slutter sig til Door, hendes  gadevante og overlegne ven Marquisen af Carabas og deres hyrede bodyguard Hunter. Sammen tager de på en rejse gennem det detaljeret beskrevne magiske, ubehagelige, ildelugtende og labyrintiske Londonnedre, hvor de møder mange sære skikkelser. Door vil nemlig finde ud af, hvorfor og på hvis ordre hun bliver forfulgt af Coup og Vandemar. Romanens mange synsvinkelskift mellem blandt andre Richard, Door og Mr. Coup understreger den labyrintiske struktur, hvor karakterernes veje flettes ind og ud af hinanden som tunnellerne i undergrunden.

Richards tvivl på sine egne sanser og erfaringer trækker et klart spor gennem bogen – at bevæge sig ind i et magisk og umuligt London får ham mange gange til at spørge sig selv, om han er blevet gal.

Et andet tema er myter og historisk stof knyttet til London. Fortællinger og skrøner flettes ind i teksten om de steder, hvor vores hovedpersoner befinder sig, om kloakkerne,  ruinrester og undergrundsbanens stationer. Logikken i værket synes at være, at de usynlige, underjordiske og gamle steder i London åbner muligheden for, at ualmindelige, magiske væsner kan bebo byen.