Liz Jensen
Foto: Politikens Forlag

Liz Jensen

cand.mag. og journalist Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information, 2011.
Top image group
Liz Jensen
Foto: Politikens Forlag
Main image
Jensen, Liz
Foto: Les Kaner

Indledning

Hun skriver spændingsromaner og sorte komedier om syge forhold mellem mødre og deres børn. Filmselskaberne har været i budkrig over kritikersuccesen “Louis Drax' niende liv”. Forlaget lover pengene tilbage til dem, som ikke kan lide hendes seneste sællert “Varslet”. Hun er i det hele taget en af tidens mest succesfulde britiske forfattere. Hendes navn er Jensen, Liz Jensen, datter af en dansk violinbygger, opvokset i Oxford, uddannet på Oxford og herhjemme ind til i dag bedst kendt som navnefællen og kollegaen Carsten Jensens livsledsagerske.

 

28452543

Blå bog

Fødsel: 1959 i Oxford.

Uddannelse: Litteraturstudier ved Somerville College i Oxford.

Debut: Egg Dancing. 1995. Roman.

Priser: Ingen oplyst.

Seneste udgivelse: De udbudne. Politikens Forlag, 2013.

Inspiration: J.G. Ballard, Herman Melville, Gustave Flaubert m.fl.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“(…) sarte kemiske auraer der danser om hinanden før de blander sig og stiger op i stratosfæren. Konservativt indstillede engle der i erkendelse af deres himmelske pensionsmidlers begrænsning er blevet tvunget til at finde nye græsgange ville måske vælge en by som denne at tilbringe deres solnedgangsår i.”
"Varslet", s. 9.

Måske er det ikke så overraskende, at Liz Jensen endte med at vælge forfattergerningen. Måske valgte forfattergerningen Liz Jensen. Hendes far var en dansk violinbygger, hendes mor en anglo-marokkansk bibliotekar. Faren var selv en lovende forfatter som ung, og morens baggrund kunne og skulle siden blive anskuet som en roman om mystik, videnskab og sindssygdom. Familien boede i Oxford, en by som havde gjort bøger til sin eksistensberettigelse. Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen var blandt faderens venner, som kiggede forbi. Meget i omgivelserne disponerede Liz Jensen for at skrive. Hun erindrer to skelsættende læseoplevelser i barndommen;
 Dr Seuss' “The Cat in the Hat”, den første bog, hun selv læste, og Mervyn Peake's “Gormenghast”, den bog, som gjorde det klart for hende, at det var forfatter, hun skulle være.

Som ung satte rastløsheden ind. Hun fik et stipendiat til Somerville College, en del af byens traditionsrige universitet, og begyndte at læse litteratur. Kun et år senere, som nittenårig, brød hun af og tog til Fjernøsten som korrespondent for BBC. Som 28-årig befandt hun sig i Frankrig i færd med at grundlægge en familie og en tilværelse som freelancejournalist og billedhugger.

Først som 36-årig, i 1995, kom debutromanen “Egg Dancing”. Sproget var engelsk. Dansk havde aldrig fyldt meget i hendes tilværelse: “Min far talte aldrig ret meget om Danmark. Han flyttede til England som 32-årig og blev tømrer og siden violinbygger, og så gik han ude i sit værksted i haven og lyttede til dansk radio. Han tog os heller aldrig med, når han rejste til Danmark, så jeg var 25 år, før jeg kom her første gang,” erindrer hun (Lotte Thorsen: Succesforfatter: “There is a kind of madpakkekultur in Denmark”. Politiken, 2010-10-04).

Siden debuten er det blevet til to bemærkelsesværdige gennembrud i medierne og et i fagkredse. I 2004 kom romanen “Louis Drax' niende liv”. Kritikken var overvældende, og de store produktionsselskaber Miramax og Warner Brothers røg ud i en spektakulær budkrig om filmrettighederne. I 2005 blev Liz Jensen optaget i Storbritanniens fornemmeste litterære institution, The Royal Society of Literature.

I 2010 fik hun endnu en stor kritikersucces med romanen “Varslet”, og på ny var der en berømt producent, som sikrede sig filmrettighederne, denne gang Ridley Scott i selskab med broren Tony Scott.

Privat danner Liz Jensen par med navnefællen og forfatterkollegaen Carsten Jensen. Hun deler sin tid mellem parrets lejlighed på Østerbro i København og hjemmet i Wimbledon. Hun har to sønner fra sit første ægteskab.

Louis Drax' niende liv

“– Hos visse kannibalistiske stammer åd man sine fjenders hjerne. Man nedsvælgede bogstaveligt talt det organ, som man mente rummede sjælen. I vores kultur tror vi ikke på sjælen. Vi betragter bevidstheden som en social konstruktion.”
“Louis Drax' niende liv”, side 84.

Liz Jensens “The Ninth Life of Louis Drax” fra 2004 (“Louis Drax' niende liv”, 2006.) er en medeafortælling fra den franske middelklasse, en fortælling om en mor, der som den tragiske Medea lader raseriet over et svigt fra en mand gå ud over deres søn.

Natalie Drax har født en dreng i forsøget på at holde på sin gifte elsker, Jean Luc. Da det ikke lykkes, prøver hun at skade, muligvis dræbe drengen, Louis Drax. Det lykkes heller ikke, men Louis fanger beskeden og fører hendes mishandling videre i det, der for omgivelserne ligner en række uforklarlige ulykker. Han holder op med at trække vejret, han er ved at drukne, han falder ud foran et tog, han bliver syg af fordærvet mad etc. Han gør alt for at straffe sig for morens lidelser. Han er ni år, før sammenhængen begynder at gå op for en psykiater og for hans stedfar. Moren afbryder prompte behandlingen hos psykiateren, stedfaderen forsvinder, og Louis ryger ud over en bjergside og havner der, hvor romanen begynder, på et hospital i Auvergne i koma. Herfra fortæller han sin historie – muligvis gennem telepati. Fortællingens anden stemme tilhører lægen Dannachet, som intetanende forlieber sig i Natalie Drax.

25704371

“Louis Drax' niende liv” er et psykologisk drama med ansatser til en thriller og sideblik til magisk realisme såvel som det oprindelige attenhundredtals slægtsdrama. Som genvej til Louis' sind anvender forfatteren fantastiske elementer som telepatien og det gazeomviklede spøgelse, Auguste, som deler stue med Louis. Både Louis og Dannachets fortællerstemmer er relativt ferske og kønsløse – hvilket ligner en pointe.

Fortællingen har afsæt i en virkelig hændelse. Som nittenårig forsvandt Liz Jensens onkel i bjergene omkring Lucern-søen i Schweiz. Hendes bedstemor, som fire dage senere var gået ud for at lede efter ham, blev fundet død for foden af en klippe. Onklen blev aldrig fundet.

Varslet

“Jeg har også – ligeså meget i modstrid med reglerne – en lille sprayflaske med fotolim som skulle være ligeså effektiv som tåregas eller peberspray. Men hvis jeg ikke kan reagere hurtigt nok, og Bethany rækker ud efter en spids blyant og stikker mig, hvor lang tid vil der da gå før Rafik (…) blander sig og aktiverer sin alarm?”
“Varslet”, side 32.

“The Rapture” fra 2009 (“Varslet”, 2010) er en fremtidsfortælling. Psykologen Gabrielle Fox er netop blevet ansat på sindssygehospitalet Oxsmith i den fiktive kystby Hadport. Her møder hun den aparte, lille dommedagsprofet Bethany, som slet ikke kan fryde sig nok over Gabrielles vanheld. Gabrielle sidder i kørestol efter et trafikuheld, hvor hun mistede sin gifte elsker og deres ufødte barn. Bethany tværer det fornøjet ud i ansigtet på Gabrielle: Hun er en krøbling; nul sex, nul kærlighed, nul familie – det er hendes fremtid.

Bethany selv er på Oxsmith, fordi hun har begravet en stjerneskruetrækker i sin mors hjerne med indgang gennem øjet. Hun er en grotesk størrelse, som er blevet elektricitetsjunkie efter for mange elektrochokbehandlinger. Hun er hele tiden ved at stikke en gaffel i en stikkontakt eller på vej op i en højspændingsmast.

28452543

På den anden side af hospitalets mure har folk fundet sammen i religiøse bevægelser under indtryk af ukontrollable klimaforandringer. Bethanys far er leder af en af dem, og Fox antager, at forklaringen på Bethanys tidselgemyt skal findes i hjemmet – korrekt viser det sig; hun har været udsat for en brutal djævleuddrivelse.

Gabrielles interesse for sin patient vokser, da det går op for hende, at hun kan forudsige naturkatastrofer. Til et velgørenhedsarrangement løber Gabrielle ind i en fysiker. Deres kærlighed vokser, og da Bethany forudser naturkatastrofen over alle naturkatastrofer, haster det med at få en advarsel ud til jordens befolkning. Men hvem vil tro på et varsel fra en psykotisk teenager? Fysikeren befrier Bethany fra Oxsmith med assistance fra en homoseksuel økoflipper, hvorefter et rasende kapløb med tiden begynder.

“Varslet” er en thriller eller økothriller, som den er blevet kaldt, med et bekymret øje på verdens klima.

Gabrielle Fox er en tidstypisk, postfeministisk fortæller med et skarpt, ironisk blik, en rigt associerende tanke, en tendens til selvmedlidenhed og en række feminine fornøjelser ved tøj, mad, shopping og kærlighed. Hendes forhold til Bethany har et skær af komedie og forholdet til fysikeren af romantisk komedie. Bethanys figur låner fra både gavtyveromanen og det groteske.

Henover de velsmurte genreindslag ligger en fortløbende diskussion af tre idékomplekser: kristendom, rationalitet og forestillingen om jorden som et bedre sted uden mennesker – i bogen repræsenteret ved 'planetarianerne'.

Genrer og tematikker

Liz Jensen har udgivet syv romaner siden debuten i 1995. Hun beskriver i et interview fra 2004 sine fire første bøger (“Egg Dancing”, “Ark Baby”, “The Paper Eater” og “War Crimes for the Home”) som sorte komedier, mens “Louis Drax' niende liv”, som netop var udkommet på det tidspunkt, kaldes forfatterskabets første voksne bog. Ifølge den sondring ville “My Dirty Little Book of Stolen Time”, som kom i 2006, være endnu en sort komedie og ”Varslet“ fra 2010 nok en voksenbog, men grundlæggende kan humoren ikke udskilles fra dele af forfatterskabet. Den er til stede i “Louis Drax’ niende liv” såvel som “Varslet” takket være gavtyvefiguren, som går igen i både Louis Drax og Bethany.

Humoren står i kontrast til forfatterskabets dystre fortælling om grænseoverskridelsen, om at gå fra et univers til et andet, om at indvirke på det ene univers med udgangspunkt i det andet, om at krydse fra bevidsthed til underbevidsthed, virkelighed til uvirkelighed, normal til unormal og rask til syg.

Forfatterskabet starter med fortællingen om kvinder, der bliver sindssyge af deres familie (“Egg Dancing”) og har en gennemgående undersøgelse af syge børn-forældre-forhold. I “War Crimes for the Home” hengiver en 79-årig plejehjemsbeboer sig til hæmningsløs gerontosex for at drukne erindringen om, hvordan hun myrdede sin datter som barn. “Louis Drax’ niende liv” er fortællingen om Natalie Drax, som opfostrer sin søn til at skade sig selv. I “Varslet” er groteske Bethany blevet gal af sin far.

Den udvidede fortælling om grænseoverskridelsen medfører en naturlig indvandring i fortælleuniverset af tidsmaskiner (“My Dirty Little Book of Stolen Time”), gale videnskabsfolk (“Egg Dancing”) og genetiske mutationer (“Ark Baby”).

Det er grundlæggende et gotisk univers, og man kan ikke sige sig fri for tanken, at Liz Jensen i litterær forstand er kommet hjem, når man hører, at den ottende roman, som er på vej, er en spøgelseshistorie.

Beslægtede forfatterskaber

Den moderne kulturhistorie om sindssyge udvekslinger mellem kvinder og deres familie har tre udspring: Studiet af kvinder, der bliver sindssyge af deres familie, skyldes Freud (“Dora”); familier, der bliver sindssyge af deres kvinder, Strindberg (“Frøken Julie” og “Faderen”); og kvinder, der afbryder den uheldige vekselvirkning og skrider eller skyder sig selv, Ibsen (“Et Dukkehjem” og “Hedda Gabler”).

Herfra blev den sprængfarlige udveksling drivkraft i fortællinger med ethvert tænkeligt formål, æstetisk, ideologisk og kommercielt. Den virker som afsæt for eksperimenterende litteratur, og den er det stof, bestsellere er gjort af. Det er en grundfortælling om moderniteten, og derfor permanent påtrængende og omsætteligt i enhver form og i enhver genre.

Amalie Skram var tidligt ude med de selvbiografiske romaner “Professor Hieronimus” og “På St. Jørgen” om indlæggelserne på Skt. Hans omkring århundredeskiftet. Tove Ditlevsen følger op efter krigen. Virginia Woolf og Sylvia Plath hamrer emnet fast internationalt som en fortælling, der ikke kun angår kvinder, men også fortælles af kvinder.

Sammensmeltningen med thrilleren og komedien er en naturlig konsekvens af opblødningen mellem genrer og mellem fin- og massekultur. Den oplagte danske pendant til Liz Jensens romaner og særligt “Varslet” er Susanne Stauns Fanny Fiske-krimier. Det er den samme skarpe, ironiske, nydelsessyge og selvmedlidende kvindestemme. Det er den samme setting i en fiktiv engelsk by i en klimaudfordret nær fremtid. Og som Gabrielle Fox er Fanny Fiske udsat for nogle virkeligt syge kvinder med gale familieforhold.

Hvis det gerne må være en mandlig forfatter har Arnaldur Indridason for nyligt strejfet emnet i en strømlinet thriller, “Nedkøling”, og Lars Frost givet det en overhaling i femikrimien “Skønvirke”. Hvis thrillerelementet ikke er nødvendigt, og det heller ikke behøver at være morsomt, er norske Beate Grimsrud aktuel med sin version af sindssygefortællingerne i “En dåre fri”.

Hvis det gerne må være morsomt, men ikke nødvendigvis norsk, så melder Douglas Coupland sig med en titel som “Alle familier er psykotiske” og i det hele taget en række stærke og stærkt udfordrede kvindelige karakterer fra de tidlige værker “Generation X” og ”Microslaver” til de senere “Eleanor Rigby” og “Miss Wyoming” og endda sin egen gale Bethany i “Tyggegummityven”.

Bibliografi

Romaner

Jensen, Liz:
Egg Dancing. 1995.
Jensen, Liz:
Ark Baby. 1997.
Jensen, Liz:
Paper Eater. 2000.
Jensen, Liz:
War Crimes for the Home. 2002.
Jensen, Liz:
Louis Drax' niende liv. Aschehoug, 2006. (The Ninth Life of Louis Drax. 2004.)
Jensen, Liz:
My Dirty Little Book of Stolen Time: A Novel. 2006.
Jensen, Liz:
Varslet. Politikens Forlag, 2010. (The Rapture. 2009.)
Jensen, Liz:
De udbudne. Politikens Forlag, 2013. (The uninvited, 2012).

Om forfatterskabet

Links

Info om forfatteren og hendes udgivelser.

Kilder citeret i portrætter

Kilder

Rickett, Joel:
A Family Time Bomb. www.bookbrowse, 2004-04-02.
Thorsen, Lotte:
”Succesforfatter: »There is a kind of madpakkekultur in Denmark«". Politiken, 2010-10-04.