Lene Kaaberbøl

Lene Kaaberbøl blev født den 24. marts 1960 på Rigshospitalet i København. Hendes forældre var jyder og efter at have tilbragt de første fire år af sit liv på Sjælland, flyttede familien til Malling uden for Aarhus. Faderen arbejdede som overkontrollør i P&T, og moren var sekretær på et borgmesterkontor.

Lene Kaaberbøl klarede sig godt i skolen rent fagligt, men socialt knækkede hun aldrig koden og blev hele sin folkeskoletid mobbet.

Som barn havde Lene Kaaberbøl to store interesser: heste og skrivning. Da hun var 15 år gammel, løb biblioteket tør for hestebøger, og Lene Kaaberbøl besluttede sig for selv at skrive en historie. Det blev til hendes første rigtige bog, ”Den første bog om Tina og hestene”. Siden fulgte yderligere tre titler i serien.

Da Lene Kaaberbøl var 18 år, arbejdede hun i en sommerlejr i USA. Her stiftede hun for første gang bekendtskab med fantasygenren i form af Ursula K. LeGuins trilogi om Jordhavet. Fra da af var hun solgt, eller som hun selv udtrykker det: ”Lige siden har mit bog-hjerte banket for eventyr og drageblod og verdener, der ligger mindst tre skridt til højre for regnbuen eller Mælkevejen, og under alle omstændigheder et pænt stykke fra den asfalterede danske virkelighed.” 

Da Lene Kaaberbøl var blevet student fra Aarhus Katedralskole, læste hun videre på Aarhus Universitet og blev i 1985 færdig som cand.mag. i engelsk og dramaturgi. Hun arbejdede i en årrække som gymnasielærer, mens hun skrev i sine ferier og på fridage. Først i 2002, små 25 år efter sin debut, tog Lene Kaaberbøl den endelige beslutning om at arbejde som forfatter på fuld tid.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed har Lene Kaaberbøl firmaet Phabel, som udgiver børnebøger.

Serien om Skammerens datter har en enorm læserskare og har haft stor succes både som musical på Østre Gasværk i København og som film. I 2015 blev ”Skammerens datter” vist i landets biografer, og da filmen ”Skammerens datter II” blev lanceret i 2019, udkom ”Skammertegnet” og ”Slangens gave” i en samlet filmudgave i denne anledning.

Lene Kaaberbøl er bosiddende i Nordsjælland nær Farum. 

Serien om skammerpigen Dina består af fire bind, en såkaldt tetralogi. Den første bog ”Skammerens datter” udkom i 2000, derefter fulgte ”Skammertegnet” og ”Slangens gave”, begge i 2001 og det sidste bind ”Skammerkrigen” udkom i 2003.

Seriens hovedperson er pigen Dina. Dinas mor er skammer, det vil sige en person, der har en magisk evne til at se sandheden i andre menneskers øjne. Skammeren fungerer som dommer i samfundet, og selvom det er en ærefuld beskæftigelse, er skammeren socialt isoleret og frygtet. Det er derfor også med blandede følelser, at Dina finder ud af, at hun har arvet sin mors evne.

I ”Skammerens datter” kaldes skammeren til byen Dunark for at afgøre skyldsspørgsmålet i en mordsag. En af de dræbte er borgfyrsten Ebenezer, og den hovedmistænkte er hans søn Nicodemus. Til Drakan, Ebenezers uægte søns, ærgrelse, dømmer skammeren Nicodemus uskyldig og forhindrer dermed Drakan i at komme til magten.

29882819

For at afpresse skammeren hentes Dina til Dunark. Dina og Nicodemus bliver i deres fangenskab venner, og sammen flygter de og redder Dinas mor fra at blive kastet for dragerne.

I ”Skammertegnet” tvinges Dina til at bruge sin evne i det ondes tjeneste. Efter at være blevet lokket i et baghold er Dinas mor voldsomt såret og Dina selv taget til fange af Drakans fætter, Valdracu. Valdracu fremstiller våben til Drakan og bruger Dinas evner til at undertrykke sine arbejdere. Prisen er høj, for hvis Dina ikke adlyder, bliver en lille dreng tortureret.

Davin, Dinas storebror, begiver sig ud på en befrielsesmission, stærkt motiveret af hævntørst. Men også han bliver stillet over for svære valg bl.a. det at skulle dræbe et andet menneske.

I ”Slangens gave” møder Dina sin far. En far som hun aldrig har kendt, og som er en tvetydig karakter. Sezuan, som han hedder, er sortemester og har evnen til at skifte skikkelse. Den evne bruger han blandt andet til at manipulere folk med. Dinas mor ønsker ikke, at Sezuan skal have noget med familien at gøre, og hun flygter derfor med sine børn. Det bliver dog under flugten tydeligere og tydeligere for Dina, at konflikten mellem de to forældre ikke kun er sort/hvid, men rummer mange flere lag.

I ”Skammerkrigen” sidder Drakan tungt på magten. Han bruger magten til at tyrannisere sine undersåtter med vold og trusler. Blandt andet brænder han skammere på bålet. Drakans ondskab smitter, og folks grænser for, hvordan man behandler andre, skrider. De, der er undertrykte, undertrykker selv andre. Nicodemus, Dunarks retmæssige hersker, mobiliserer en hær, og det endelige slag mellem godt og ondt kan stå.

Den konflikt, der tegnes i seriens første bind, bliver toneangivende for de følgende tre bind. Inden for den ramme udspilles flere forskellige tematikker f.eks. søgen efter identitet og at møde den ondskab, som er iboende i alle mennesker. Disse temaer er universelle og kan derfor tale til læseren på tværs af forskellige virkeligheder. Det, Dina oplever, er fremmed for os, men de spørgsmål det rejser i hende, de overvejelser hun gør sig, det kan vi genkende fra vores eget liv.