Svenske Stefan Spjut skriver skandinavisk magisk realisme forklædt som spændingslitteratur. Den samiske folketro og troldelignende eventyrfigurer er omdrejningspunktet for gennembrudsromanen ”Stallo” fra 2012. I Spjuts univers kan egern telepatere, og dæmoner maskerer sig som bjørne og lemminger. Utroligt nok formår Spjut at kombinere mytiske væsner og overnaturlige begivenheder med en svensk hyperrealisme. Hans prosa dvæler ved detaljerne, beskriver et knækket sidespejl ned til mindste glasskår og prædiker børns ret til en god og tryg barndom. Kærlighed til de svenske skove og den nordlige natur omsætter Stefan Spjut ved hjælp af kidnapninger, jagtgeværer og trolde i joggingtøj til skræk og rædsel.
50568172
Blå bog
Født: 1973.
Uddannelse: Uddannet journalist fra JMK i Stockholm.
Debut: Fiskarens garn. Albert Bonniers Förlag, 2008.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste udgivelse: Stallo. Klim, 2013. (Stallo. Albert Bonniers Förlag, 2012.) Oversat af Jacob Jonia.
Inspiration: Kerstin Ekman, Selma Lagerlöf, Astrid Lindgren og Maria Gripe.
Videoklip