I Kim Blæsbjergs historier løber den umiddelbare spænding sammen med det uhørte og det groteske. Debutens prosastykker leger i udpræget grad med det barokke og forvrængede i en række små scenarier. I de efterfølgende romaner, heriblandt den stort anlagte romantrilogi "Desertørerne" samt romanen ”De bedste familier”, fletter forskellige personlige historier og større historiske begivenheder sig sammen til sammensatte fortællinger om kærlighed og familieliv og meget andet. De forskellige historier, der knytter sig til romanernes figurer, og som samtidig knytter romanerne sammen til samlede fortællinger, synes at åbne op for de mørkere rum, der som en skygge følger mennesket på dets vej gennem livet. Dér, hvor smerten og sorgen, men også vildskaben, lysten og kærligheden ligger gemt.
135280178
Blå bog
Født: Den 4. juni 1974, Lemvig i Jylland.
Uddannelse: Forfatterskolen, 1997. Cand.mag. i Dansk ved Københavns Universitet, 2004.
Debut: Fælder. Borgen, 2002. Prosastykker.
Litteraturpriser: Jyllands Postens Skønlitterære Litteraturpris, 2023. De Gyldne Laurbær, 2024. DR Romanprisen, 2024.
Seneste udgivelse: De bedste familier. Gutkind, 2023. Roman.
Inspiration: Tolstoj, Dostojevskij, Philip Roth, Don DeLillo, Michael Chabon, Jonathan Lethem, St. St. Blicher og Henrik Pontoppidan.
Videoklip
Kim Blæsbjerg interviewes om "De bedste familier" i Forfatterstafettens forårssæson 2023: