anders bodelsen
Foto: Mik Eskestad / Ritzau Scanpix

Anders Bodelsen

John Chr. Jørgensen, 1995.
Top image group
anders bodelsen
Foto: Mik Eskestad / Ritzau Scanpix
Main image
Bodelsen, Anders
Foto: Jens Dresling

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet samtidsskildringer og krimier. Anders Bodelsen er en af vore mest læste forfattere. Hans romaner, noveller og skuespil handler om hverdagsmennesker i ekstreme situationer i det moderne danske velfærdssamfund. Stilen er koncentreret og klar, i slægt med den journalistik, Bodelsen hele tiden har dyrket parallelt med sit skønlitterære forfatterskab. Anders Bodelsen undersøger sine temaer, som en reporter gransker sit stof, og gennem sine værker sætter han tidens problemer på spidsen. Det, der især har interesseret ham, er hvordan konkurrence- og forbrugersamfundet præger den enkelte og vores måde at være sammen på.

 

47410045

Blå bog

Født: 11. februar 1937.

Død: 17. oktober 2021.

Uddannelse: Student fra Ordrup Gymnasium.

Debut: De lyse nætters tid.

Litteraturpriser: Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1966. Kritikerprisen, 1968. De Gyldne Laurbær, 1969.Søren Gyldendal Prisen, 1981. De gyldne Håndjern, 1986. Adam Oehlenschläger Legatet. Dansk Blindesamfunds Radiospilspris, 1989. Det danske Kriminalakademis diplom, 1992. Nordisk Radiospilpris, 1993. Palle Rosenkrantz Prisen, 2002.

Seneste udgivelse: Drivhuset. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2019. Noveller.

Periode: 1970'ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

Genre: Novelle

Artikel type
voksne

Introduktion

Anders Bodelsen er en af det danske velfærdssamfunds mest læste forfattere. Hans romaner, noveller og skuespil handler om hverdagsmennesker i ekstreme situationer. Stilen er koncentreret og klar, i slægt med den journalistik, Bodelsen hele tiden har dyrket parallelt med sit skønlitterære forfatterskab. Anders Bodelsen undersøger sine temaer, som en reporter gransker sit stof, og gennem sine værker sætter han tidens problemer på spidsen. Det, der især har interesseret ham, er, hvordan konkurrence- og forbrugersamfundet præger den enkelte og vores måde at være sammen på.

Anders Bodelsen kan skabe figurer og handlinger, som vi genkender og tror på. Med sit tekniske håndelag evner han at spille på alle tidens medier. Flere af hans populære bøger foreligger også som radiospil, tv-serier og spillefilm. Hovedlinjerne i Bodelsens litterære produktion ses i novellerne og og spændingsromanerne.

Novellerne

Novellesamlingerne Drivhuset (1965) og Rama Sama (1967) skaffede Bodelsen litterær anerkendelse som en moderne realist. Midt i et modernismens årti blev han hilst velkommen som en forfatter, der turde skrive lige ud om genkendelige mennesker og miljøer. I sine hverdagshistorier afbalancerer Bodelsen behændigt sin lidenskab for kendsgerninger med sin sans for moralske problemer. Mens det i de første novellesamlinger hovedsagelig er unge menneskers problemer med ambitioner og kærlighed, der skildres, så befinder vi os blandt modne og ældre mennesker i de senere samlinger, hvoraf især Jeg kommer til at løbe vandt genklang hos læserne. Forfatteren anvender novelleformen til belysning af forholdet mellem forældre og børn, og til skildring af miljøer i dagens Danmark. Anders Bodelsen har givet de anonyme forstæder, ja, selv motorvejene, borgerret i litteraturen.

21872776

Også til sine spændingshistorier har Bodelsen kunnet bruge novelleformen. Første gang det skete, var i "Agurke-tid" (i Drivhuset), en åndeløst spændende historie om en journalists jagt på en seksualmorder. Senere har Bodelsen udgivet en hel novellesamling med krimitemaer: Lov og orden (1973).

"Han har skrevet en lang række romaner og novellesamlinger fra sin egen tid og sit eget miljø, som er den stadig voksende danske mellemklassse. Han har tilstræbt at tage hverdagsmennesker og sætte dem i ekstreme situationer."
Anders Bodelsens eget bud på en kort præsentation af sig selv i en skolebog (Jesper Iwersen: Anders Bodelsen. Opgavebog, 1986).