Brontë-søstrene

Præstedøtrene Charlotte, Emily og Anne Brontë voksede op i udkanten af fabrikslandsbyen Haworth i Yorkshire, i en søskendeflok på seks børn. Deres moder, Maria Branwell, døde af cancer i 1821, halvandet år efter Annes fødsel. Alle pigerne foruden Anne blev sendt på kostskole i 1824, hvor de to ældste søstre, Maria og Elizabeth, blev syge med døden som udgang. Charlotte og Emily hjemkaldtes af faderen Patrick Brontë, hvor de sammen med Anne og broderen Branwell blev opdraget af mosteren Elizabeth Branwell, der havde overtaget ansvaret for husholdningen i hjemmet. Børnene fik undervisning af den tungsindige fader, og deres barndom var præget af isolation fra omverdenen, men også af intellektuel frihed og et intenst forhold til det omgivende hedelandskab. I disse år havde de fire søskende et tæt venskab, der var animeret af opfindsomhed og skrivetrang. Sammen opdigtede de de udførlige fantasiverdener, ”Gondal” og ”Angria”, som de skrev små bøger om.

På grund af faderens ringe indkomst blev familiens piger opdraget til at blive guvernanter, der var den eneste respektable indtjeningsmulighed for veluddannede kvinder på den tid.

Broderen Branwell flyttede til Leeds for at gå til kunstundervisning. Det lykkedes ham aldrig at slå igennem som kunstner, og han returnerede til Haworth forgældet, desillusioneret og med hang til opium og alkohol. Søstrene arbejdede som lærerinder og guvernanter i diverse stillinger, men ingen af dem trivedes med dette. Charlotte og Emily rejste derfor til en skole i Bruxelles for at dygtiggøre sig i deres sprogkundskaber. Deres drøm var at blive i stand til at drive en skole hjemme i præstegården. Projektet mislykkedes desværre, blandt andet fordi broderens skandaløse opførsel kastede skygge over familiens ry.

Faderen Patrick Brontë var udover sin præstegerning en udgivet forfatter og poet, og alle hans børn var optagede af at skrive. I 1846 udgav de tre søstre en digtsamling under pseudonymerne Currer, Ellis og Acton Bell. Bogen fik gode anmeldelser, men kun to eksemplarer blev solgt. Søstrene lod sig dog ikke afskrække, og det følgende år udkom Emily og Annes romaner, henholdsvis ”Stormfulde højder“ og ”Agnes Grey“. Charlottes roman ”Professoren“ blev afvist fra syv forskellige forlag, men senere samme år udgav hun sin store succesroman ”Jane Eyre“. I 1848 udgav Anne sin anden roman ”Fruen til Wildfell Hall“.

Det følgende år skulle vise sig at blive det mest dystre i familiens historie: I september døde Branwell af sit misbrug, få måneder senere blev Emily syg og døde, og i maj 1849 fulgte Anne samme skæbne som sin søster. Af den engang så store familie, stod kun Charlotte og hendes fader tilbage.

Charlotte nåede at udgive to romaner mere: ”Shirley“ i 1849 og ”Villette“ i 1853. I 1854 giftede hun sig, mod faderens vilje, med præsten Arthur Bell Nicholls, men deres lykke skulle vise sig at blive kortvarig: I 1855 døde Charlotte Brontë, 38 år gammel og gravid. Hendes første roman, ”Professoren“, udkom posthumt i 1857.

Charlotte Brontës hovedværk ”Jane Eyre” blev publiceret i tre dele i 1847. Efter en ulykkelig barndom, præget af nød og mangel på kærlighed, tager den forældreløse romanheltinde Jane Eyre en stilling som guvernante på det rige gods Thornfield Hall. Hun forelsker sig i godsets herre, den karismatiske Edward Fairfax Rochester.

Samtidig som der er tegn på, at kærligheden er gengældt, sker der mystiske ting på godset, og en uhyggelig latter gjalder på gangene om natten.

Rochester erklærer Jane Eyre sin kærlighed og beder om hendes hånd, men da de står foran alteret på selve bryllupsdagen, kommer det for en dag, at han allerede er gift. Hustruen Bertha Rochester er sindssyg og lever bag lås og slå i et hemmeligt kammer på godset. Jane Eyre flygter fra godset i sorg og desperation og kommer ud for mange prøvelser, før romanen endelig kan afsluttes med hendes lykkelige genforening med Edward Rochester. 

I tråd med tidens smag er ”Jane Eyre“ en dramatisk og romantisk beretning, hvor både natur, overnaturlighed og religion spiller en central rolle. Den voksne jeg-fortæller ser tilbage på sit usædvanlige liv og beretter det i en umiddelbar og intim henvendelse til sin læser. De mange beskrivelser af den vilde og voldsomme natur og af det indre sjælelivs stemninger gør stilen pompøs og ordrig. Samtidig betyder de inderlige skildringer af følelseslivets svingninger, at man kommer meget tæt på historiens hovedperson.

Intrigen om kærlighed mellem en guvernante og hendes herre er klassisk for den romantiske litteratur, og den afsindige hustru er et gotisk indslag i fortællingen. Men det er især de komplekse og interessante personskildringer, der har givet ”Jane Eyre“ sin excellens. Den blev en øjeblikkelig succes, og betragtes fortsat af mange som Brontë-søstrenes hovedværk, samt en af den engelske litteraturs største bedrifter. Romanen kredser især omkring valget mellem moral og lidenskab, og om kampen for at forene gudfrygtighed og kærlighed i et fromt og samtidig lykkeligt liv.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Jane Eyre"