“Fra dag et” , Ina Merete Schmidts debutroman, udkom i 2005. Plottet er enkelt, næsten klicheagtigt: Isabella Bruun er vokset op i et overklassemiljø i Rungsted. Hun er gudesmuk, men barndommen var præget af endeløse grove og mindre grove former for omsorgssvigt fra forældrene, smukke Helle og Leon, der ikke interesserer sig for meget andet end sig selv og sex med hinanden. Isa overser de, og hun bliver mere og mere kold og identitetsløs.
Isa flytter til Frankrig, da hun dumper studentereksamen. Med job i en fancy tøjbutik og en lækker kæreste fra reklamebranchen ser alt ok ud på overfladen, men desperationen bobler og udbygger hendes hjemløshed og besværlighed med at knytte relationer til andre. Barndomsvennen, den kiksede Melvin og samboen, den vilde Lotta med kun halvanden arm, vækker hende langsomt og skubber hende ud over kanten, så hun endelig bliver i stand til at handle.
25890086
Det er selve udførelsen, der gør denne roman til noget særligt. Bogen er opbygget som en serie krydsklip mellem to spor, der til sidst mødes. Det ene spor skildrer barndommen og starter, da Isa er seks år, det andet spor følger den næsten voksne Isa i Paris. De korte kapitler er beskrivelser af løsrevne situationer; nærmest tableauagtige sekvenser, der giver god plads til det, der bærer bogen oppe; kulsort humor og iskold ironisering over miljøer, hvor overflade er alt.
Vinklen er Isas, når vi hører Helles selvoptagede kvidren om dit og dat, og Leons brunstige støn, når han gør det efter bogen og klasker fruen i måsen og drejer på brystvorterne. Eller når kollegaerne, Tøjpige 1-5, pludrer uden at have andet at tilbyde end fedteri og sladder. Isas skæbne er ved gud tragisk, men det er i den underspillede og sarkastiske skildring af overklassemiljø og tom coolness, at bogen rykker, så man nogen gange bliver i tvivl om man skal grine eller græde.
“Fra dag et” var fem år undervejs, og det mærkes også i persongalleriet, der er noget helt for sig. Det bekræfter Schmidt: “Det sværeste var, som tidligere nævnt, at ”være så længe om så langt”. At jeg næsten nåede at skrive tre romaner før jeg kom frem til det helt rigtige udtryk og den helt rigtige historie. (…) Det sjoveste var, at jeg konstant var i godt selskab med de skøreste og bizarre personager (Leon, Helle, Lotta m.fl.), som jeg helt ærligt ikke aner, hvor kommer fra.” (Nanna Knudsen: Interview med Ina Merete Schmidt, www.romansiden.dk).