partnervold
Foto: Nadine Shaabana

Partnervold

Emneord
Top image group
partnervold
Foto: Nadine Shaabana

Partnervold

Partnervold er en af de hyppigste former for vold, men da den foregår inden for hjemmets fire vægge er den ofte usynlig og yderst tabubelagt. Samtidig henhører det til privatlivet hvor staten ikke blander sig. Man skelner mellem fysisk og psykisk vold, der kommer til udtryk i kontrol, trusler og undertrykkelse og ofte opleves som mere skadelig og krænkende end den fysiske vold. Lovgivningen omkring psykisk partnervold er ikke så entydig som om fysisk vold, men man kan være dækket ind af paragraffer om vold og trusler.

Vi har samlet et udvalg af skønlitterære værker der på forskellig vis tematiserer fysisk og psykisk partnervold.

Niels Frank: Fanden tage dig (2022)

”Fanden tage dig” med genretitlen ”Beretning om et kvindedrab”, skiller sig ud fra resten af Niels Fransk forfatterskab. Bogen handler om tiden op til og umiddelbart efter, at Franks søster Elin blev dræbt af sin eksmand.

Ida Jessen: En ny tid (2015)

Lilly Høi flytter til Thyregod og gifter sig med den kølige og irettesættende læge Vigand Bagge. Da han dør, er der plads for Lilly til at se selvransagende tilbage på deres ægteskab, som har været præget af hans formaninger og følelseskulde.

Josefine Klougart: Hallerne (2011)

Relationen mellem romanens Manden og Kvinden er ulige: Hun opholder sig det meste af tiden i en halvtom lejlighed, og han kommer og går og bruger hende, som han vil. Han har magten og besidder den handlende kraft, mens hun er underdanig og modtagende. Kærligheden er destruktiv, og Kvinden reduceres til at være et objekt for manden.

Hanne-Vibeke Holst: Kongemordet (2005)

Politikeren Gert Jakobsen bruger sin magt i politik og i sit privatliv, hvor hustruen Linda udsættes for vold og med tiden har udviklet sig til en underdanig rødvinsalkoholiker. Forholdet mellem magt og afmagt afdækkes i denne roman, som Holst har skrevet efter bl.a. at have lavet research på en række kvindekrisecentre.

Tove Ditlevsen: Gift + Vilhelms værelse

I flere af Tove Ditlevsens værker lever karaktererne i stærkt uligevægtige ægteskaber. I ”Gift” bliver bogens Tove gjort til narkoman af sin lægemand, der fylder hende med Pethidin - ”navnet er som et fuglefløjt”.

I den sene erindringsroman ”Vilhelms værelse” lever forfatter Lise Mundus i et kompliceret ægteskab med den utilregnelige avismand Vilhelm, som uden at blinke forlader hende til fordel for sin unge elskerinde. En dag sparker Vilhelm Lise i maven, og hun føler sig hensat til barndommens følelse af angst og medlidenhed: ”Angst over at være genstand for et så voldsomt raseri, og medlidenhed med afmagten og fortvivlelsen bag raseriet”, som der står.

Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme (2012)

”jeg kan ikke huske hvornår jeg blev klar over det/ at farfar gav dem alle sammen tæsk/ som min far huskede det:/ hver dag ventede man på volden og så blev der stille/ farmor kunne ligge i køkkenet/ som lå i direkte forlængelse af gangen og var lige så smalt/ eller hun kunne ligge i gangen/ æklest hvis det blødte fra hende, hvis man sku tørre op”

Sådan står der på i Asta Olivia Nordenhofs digtsamling ”det nemme og det ensomme”, der udover at fortælle om farmoren og farfarens voldelige ægteskab beretter om en far, der tæskede en mor og om kærlighedsforhold mættede af vold, hån og foragt.

Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget

I Holbergs klassiske og folkekære komedie ”Jeppe paa Bjerget” er de fleste konventioner og forventninger vendt på hovedet. Således også i ægteskabet mellem den drikfældige bonde Jeppe og hans nævenyttige kone Nille, der ikke er sen til at hive krabasken (som har fået navnet Mester Erich) frem og true sin mand med at give ham et drag prygl, hvis han ikke makker ret:

”JEPPE Har du lagt Mester Erich fra dig Nille?

NILLE Ja, jeg har, men jeg veed strax, hvor han er at finde igien, dersom du ikke er hurtig. Her hid! see hvor han kryber. Her hid! du skal til Byen at kiøbe mig to Pund grøn Sæbe; see der har du Penge dertil. Men hør! hvis du inden fire Timer ikke er her paa Stedet igien, da skal Mester Erich dantze polsk Dantz paa din Ryg.”

Kim Leine: Valdemarsdag (2008)

I Kim Leines anden roman, ”Valdemarsdag”, møder vi Erik Rasmussen, der har slået sin kones elsker ihjel. Passager om hans barndom afdækker en utilregnelig indremissionsk far, der vekslede mellem raseri og tavshed. Som voksen bliver Erik gift med Zenia, der hurtigt mister modet som hjemmegående, og når Erik ikke kan rumme sin kones frustrationer, mister han kontrollen og giver hende bank.

Artikel type
News Item