Emma Rosenzweig

Emma Rosenzweig er født i København i 1990. Som kun 16-årig spillede hun hovedrollen i den danske spillefilm ”Supervoksen”, og hun har arbejdet som model for store danske og udenlandske modehuse. Hun er medlem af den danske Leth-familie, da hun er datter af filmskaber Karoline Leth og barnebarn til forfatter og filmskaber Jørgen Leth. Det betyder, at hun fra en tidlig alder har været genstand for andres blikke og holdninger til, hvem hun er.

Emma Rosenzweig ændrede i 2018 sit efternavn fra Leth til Rosenzweig, efter hun blev gift med den danske kunstner Tal R, der er 24 år ældre end hende, og blev bonusmor til hans barn. Hun har været udsat for de fordomme, der følger med den familiekonstellation og har oplevet, at især kvinder dømmer hinanden.

Rosenzweig har talt åbent om behovet for selv at definere, hvem hun er, og kritiseret mediernes generelle fokus på forfattere og kunstnere frem for værker.

I et interview fra 2024 sagde hun: ”Men vi er så optaget af hinandens beskidte vasketøj. Det ville være smukt, hvis journalister var hævet over det. Altså, jeg har ikke givet et eneste interview i år, som ikke er startet med, at journalisten har påpeget de kendte mænd, der er omkring mig, men som har absolut intet at gøre med min bog.” (Thomas Balslev: Emma Rosenzweig synes, vi taler for meget om forfattere og for lidt om bøger: ”Vi er så optaget af hinandens beskidte vasketøj”. Heartbeats, 2024-12-28).

I 2024 blev Rosenzweig uddannet fra kunstskolen Städelschule i Frankfurt, samme år som hendes roman udkom. Hendes afgangsprojekt var kortfilmen ”Under broen”, som i lighed med hendes roman handler om forhold mellem kvinder. Filmen skildrer en gruppe kvinder, der har etableret et feminint fællesskab i form af en skønhedsklinik, hvor de omsorgsfuldt passer på hinanden, lægger neglelak og sminker hinanden.

Selv har Rosenzweig fortalt, at hun startede på kunstakademiet i Frankfurt, fordi hun ønskede at skabe sin litteratur og kunst på egne præmisser, og hun har gennem både kunsten og litteraturen insisteret på retten til selv at definere, hvem hun er.

Emma Rosenzweig har desuden skrevet essays, arrangeret filmvisninger og samtalesaloner samt været dramatiker på en dukkeforestilling. Hun bor i København med sin mand og to børn.

Emma Rosenzweigs debutroman ”Jeg giver alt væk” fra 2025 handler om en ung, smuk kvinde, der flytter sammen med en ældre, succesfuld komponist i hans store hus nord for København. Mandens ekskone, Maria, og datteren, Ava, er flyttet ud, og den unge kvinde skal finde sin plads i et hus, der stadig bærer tydelige spor efter en kvinde, der har boet der før hende. Den unge kvinde er romanens jeg-fortæller, og det meste af handlingen foregår i hendes indre. Hun er gravid og føler en enorm uro i kroppen og sindet, der står i vejen for hendes glæde over graviditeten. Maria og Ava er vrede over mandens beslutning om at flytte sammen med den unge kvinde.

138797503

Jeg-fortælleren forsøger at finde sin plads i huset, men hun bliver ved med at finde ting, Maria har efterladt, og det bremser hende. I stedet går hun formålsløst og alene rundt i det ofte tomme hus. Huset rummer en overflod af skønhed og rigdom, men det bliver mere og mere klaustrofobisk, som historien skrider frem. Sproget i romanen er poetisk med stærke billeder og en intens stemning. Der er smukke, sanselige beskrivelser af møbler, dufte, farver og objekter i huset. Romanen har mere fokus på stilstand og stemning end på fremdrift og plot.

Jeg-fortælleren bliver mere og mere optaget af Maria, hun forestiller sig hende som et spøgelse, der går rundt i huset. Hun forestiller sig samtaler med Maria, og når hun er mest ulykkelig, ønsker hun, at Maria skal komme og trøste hende. Med tiden bliver både læser og fortæller mere og mere i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi. Maria er en rival, men hun bliver også en moderfigur for den unge kvinde, der higer efter hendes anerkendelse og kærlighed.

Romanen bruger gotiske motiver som det store mørke hus, spøgelser og mareridt. Det store mørke hus er en metafor for hovedpersonens sindstilstand og hendes følelse af at være fanget. Forfatteren kalder romanen en spøgelseshistorie. Det skal forstås bogstaveligt, men også som en metafor for en fortid, den unge kvinde kæmper med. Hun kæmper for at gøre sig fri af ekskonen og finde sin egen identitet og sin egen måde at være i forholdet til manden. Relationerne til ekskonen, manden og datteren er ikke blot ydre konflikter, men også indre kampe med jalousi, accept, selvværd og begær.