Yrsa Sigurðardóttir
Foto: Henning Kaiser/AP/Ritzau Scanpix

Yrsa Sigurðardóttir

cand.mag. og journalist Johanne Luise Boesdal, Bureauet, juli 2021.
Top image group
Yrsa Sigurðardóttir
Foto: Henning Kaiser/AP/Ritzau Scanpix

Indledning

Den islandske forfatter Yrsa Sigurðardóttir skriver romaner om mord, børn, der forsvinder og alle de fejl, vi mennesker har. Uden for Island er hun mest kendt for krimiserien om advokaten Thora og krimiserien om efterforskeren Huldar og krimipsykologen Freyja, der forsøger at opklare den slags kriminelle handlinger, vi har mareridt om, men alligevel bliver opslugt af at følge deres blindgyder og gennembrud i.

61985867

Blå bog

Født: 24. august 1963 i Reykjavik, Island.

Uddannelse: Civilingeniør. Háskóli Íslands, 1988.

Debut: Þar lágu Danir í því, 1998. Børnebog.

Litteraturpriser: Rosenkrantzprisen, 2016.

Seneste udgivelse: Under sneen. Lindhardt og Ringhof, 2022. (Bráðin, 2020). Oversat af Nanna Kalkar.

Oversætter: Nanna Kalkar.

 

 

 

 

Video: Peter James TV: Yrsa Sigurðardóttir. Authors Studio, september 2018.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Der var et eller andet ved denne familie, som gjorde, at det rette tidspunkt aldrig kom. Det var altid lige på trapperne, men de nåede aldrig frem til det. De var som et par æsler i en af de tegnefilm, hvor dyrene har en gulerod bundet til en gren dinglende ned foran mulen.”
”Tavshed”, s. 212

Yrsa Sigurðardóttir er født i 1963, bosat på Island og uddannet civilingeniør på universitetet på Island, Háskóli Íslands, i 1988. Hun har en karriere som civilingeniør i virksomheden Fjarhitun ved siden af forfatterskabet, der er gået fra børnebøger til krimiromaner. Først med serien i fire bind om den enlige mor og advokat Thora som den bærende karakter og senere med efterforskningsparret Huldar og Freyja, der indtil videre rummer seks selvstændige bind. Hun er en yderst produktiv forfatter og har indimellem serierne også skrevet tre selvstændige romaner inden for gys- og krimigenren.

Yrsa Sigurðardóttir fortæller i et interview i Politiken (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31), at hun aldrig har set sig selv som krimiforfatter – og egentlig havde lagt sit forfatterskab på hylden efter den femte børnebog. Men tre kapitler og et anslag til en krimi fik så stor opmærksomhed på en bogmesse i London, at hun lavede en aftale med et forlag om at starte en krimiserie om den fraskilte mor og advokat Thora og antihelten Huldar, der er ansat i politiet.

Selv fortæller hun om sine karakterer: ”Jeg bryder mig ikke om perfekte personer, og jeg kender heller ikke nogen. Den type personer er nok et ret skandinavisk træk. Vi kan lide antihelten, og det begynder allerede, når vi er børn. Vi elsker Anders And, men ikke Mickey Mouse.” (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31).

Yrsa Sigurðardóttir har skrevet bøger siden 1998, er gift og har to børn. Selvom hun er succesfuld som forfatter og kunne skrive på fuld tid, foretrækker hun at veksle mellem at skrive og arbejde som ingeniør, da hun med sine egne ord søger samarbejdet og ”har behov for at se noget lykkes noget oftere.” (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31).

Thóra-serien

”Igen lød der voldsomt høje og målrettede fugleskrig oppe fra den klippevæg, som Birna lænede sig op ad, og hun fór sammen. Hun gik to skridt væk fra klipperne. Hun følte sig ubehageligt til mode, og det løb hende koldt ned ad ryggen.”
”Den der graver en grav”, s. 36

Yrsa Sigurðardóttirs Thóra-serie indeholder i alt fire bøger, der alle har advokaten Thóra Gudmundsdóttir som hovedperson: ”Þriðja táknið”, 2005 (”Det tredje tegn”, 2006), ”Sér grefur gröf”, 2006 (”Den der graver en grav”, 2007), ”Aska”, 2007, (”Aske”, 2009) og ”Anðnin”, 2008 (”Isblå spor”, 2011).

Thóra Gudmundsdóttir bor i Reykjavik, er alenemor til Sóley og Gylfi og bliver ung farmor undervejs i serien. Thóra bliver i første bind, ”Det tredje tegn”, kæreste med den tyske advokat Matthew, som er den første, der ”hverken var fraskilt eller fordrukken for ikke at sige spradebasse eller sportsfanatiker.” (”Det tredje tegn”, s. 401).

Den kvindelige advokat bliver gang på gang rodet ind i efterforskningssager om skrækindjagende forbrydelser, der sjældent er enestående, men oftest serielle og mystiske – grænsende til det okkulte. Thóra er en kvinde, der hverken er blevet skånet eller skåner sig selv for livets grimme og mørke sider, og hun går til opklaringerne med slidte gummisko og stort mod.

Som i seriens anden bog, ”Den der graver en grav”, hvor lyden af barnegråd ripper op i gammelt nazigods, tragiske familieskæbner og mord på børn, du gerne vil placere i fiktionens verden: ”Øverst i kassen lå der et sammenfoldet hagekorsflag. Den hvide flade omkring korset var gulnet lidt, og stoffet var ru at røre ved. Thóra rynkede brynene.” (s. 83).

I sidste bog i serien om Thóra, ”Isblå spor”, flyttes opklaringsarbejdet til Grønland, hvor der med is, mørke og tvivlsom historieskrivning er rig mulighed for at skabe chok, gys og aha-oplevelser i læseren undervejs. To mænd forsvinder ved etableringen af et laboratorium (med henblik på minedrift), og scenen er sat for en række mystiske hændelser.

Som om det ikke er nok at placere Thóra, Matthew og to assistenter alene i en ørken af is, ryger forbindelsen til civilisationen ret tidligt i fortællingen. ”Isblå spor” er, som flere af de andre krimiromaner af Yrsa Sigurðardóttir, ikke uden politisk og samfundsmæssig kritik, for som hun selv udtaler: ”Krimien er et godt sted at fremføre en samfundskritik, men det skal ske varsomt, så det ikke virker, som om man står og råber fra en ølkasse. Man må lade læseren selv tage stilling”. (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31).

Huldar og Freyja-serien

”Han havde ikke tid til at arrestere Rögnvaldur. Han måtte stoppe ham med kniplen. Det vigtigste lige nu var at få pigen i land.”
”Tavshed”, s. 378

I årene 2014-2019 udgav Yrsa Sigurðardóttir serien om Huldar og Freyja: ”DNA”, 2014, (”DNA”, 2016), ”Sogið”, 2015, (”Hævn”, 2017), ”Aflausn”, 2016 (”Tilgivelse”, 2017), ”Gatið”, 2017 (”Vold”, 2019), ”Brúðan”, 2018 (”Dukken”, 2020) og ”Þögn”, 2019 (”Tavshed”, 2021).

Den seneste udgivelse i serien, ”Tavshed”, er som tavlen på en mordefterforskers kontor: Fyldt med karakterer og veje, der kan krydses. Vi begynder i det store, hvor intet kan udelukkes, og alt har en mulig betydning, til vi langsomt får samlet puslespillet nok til at se et mønster, der hjælper os med at få de sidste brikker på plads. Opkast fra et barn, der forsvandt 11 år tidligere, bliver fundet på bilen til en myrdet kvinde. En mand vil have hævn, da han mister sin sygdomsramte datter til mæslinger.

Ved siden af krimiplottet følger vi relationen mellem efterforskeren Huldar og krimipsykologen Freyja, der kompliceres af, at de har haft et intimt forhold til hinanden. Skildringen af to mennesker, der oplever de mareridt i virkeligheden, vi andre kun drømmer om, er fængende.

Detaljerigdommen er stor i ”Tavshed”: ”Kvinden var druknet, lungerne var fyldt med vand, og liget var sunket til bunds. Bakterier havde bidraget til at nedbryde kroppen og havde dannet gasser, som samlede sig i bug- og brysthulen (…) Endelig var det skyllet op på stranden ved Ægissída, viklet ind i tang og forrevet og medtaget efter mødet med propellen og knap to ugers ophold i havet.” (s. 228).

Titlen er selvfølgelig ikke tilfældig. Tavshed er et gennemgående tema, som her retter sig mod børn, der ikke kender deres ophav, eller børn, der skal bære på hemmeligheder om andres ophav – i et lille samfund på Island, hvor mange er forbundne. Derfor er det forløsende, da en jordemoder siger: “Det kan jeg lide at høre. Børn har godt af, at man taler med dem (…) Du må ikke opfostre hende i tavshed. Det fører ikke noget godt med sig.” (s. 431).

I den forrige udgivelse, ”Dukken”, gemmer havet på andet end fisk. Blandt andet en dukke, der tilhørte en lille pige, som blev kørt over, og de jordiske rester af et ungt britisk par på telttur i den islandske natur. Ligesom i ”Tavshed” og flere af forfatterens øvrige krimiromaner bliver uskyldige børn væk og ofret i en voksenverden, vi helst vil lukke øjnene for.

Flirten mellem Huldar og Freyja bidrager til en allerede eksisterende samtale om det menneskelige behov for nærvær i pressede livssituationer – godt hjulpet på vej af alkohol og for lidt søvn. En overraskende seddel til Freyja på Huldars natbord (”Tavshed”) fortæller lavmælt, at kærligheden aldrig er helt udelukket, selvom den har meget trange kår.

De mange mærkværdigheder, ulykker med dødelig udgang og overlagte mord flettes langsomt sammen igennem seriens krimiromaner som et puslespil, man ikke troede muligt. Yrsa Sigurðardóttir skriver detaljeret, men veloplagt om alle de spor og bange anelser, efterforskningsparret afprøver i jagten på dem, der slår andre mennesker ihjel.

Genrer og tematikker

Ind imellem det opklaringsarbejde, der driver romanerne frem, præsenteres vi for en række tematikker. Den ene af dem er menneskets forskellige reaktioner på tab.

I romanen ”Tavshed” i serien om Huldar og Freyja har flere karakterer været udsat for den grusomhed at miste et barn, men ingen af dem reagerer ens. En bliver syg af sorg, en anden stjæler en andens barn. En tredje slår ihjel. Surrogatmødre, adoption og tvangsfjernelse er også tematikker, romanen tager op: ”Man kunne høre hendes vrede i hvert eneste ord. ”Det burde hedde udlejningsordning. Eller gaveordning, som det var i Droplaugs tilfælde.”” (s. 351).

I Thóra-serien er der et eksempel på en nedgravning af en levende pige på seks, som var i vejen for materiel rigdom og arv, og i den selvstændige roman ”Jeg skal huske dig” fra 2010 har hovedpersonen Freyr mistet sin 3-årige søn på mystisk vis. ”Han tillod ikke sig selv at dvæle ved tanken. Jo længere han blev stående sådan, jo vanskeligere blev det at forlade drømmeverdenen og vende tilbage til den kolde virkelighed, som hans søn ikke længere havde nogen plads i.” (s. 24).

Et andet gennemgående tema er den menneskelige kamp mellem indlevelse, empati og køligt overblik. I ”Dukken” kommer børnepsykologen Freyjas egen psyke på prøve, og hun kæmper en indre kamp for ikke at vise sine følelser – noget, der ikke hører hjemme i politiarbejde: ”En enkelt gang var der undsluppet Freyja en lyd, så hun næsten afslørede sig selv. Det var, da Rósas lig blev rullet om på ryggen, og man så direkte ind i hendes stivnede, døde ansigt.” (s. 295). Hovedpersonen i serien om Thóra forsøger på samme vis at lade opklaringsarbejdet overskygge træthed, privatlivsproblemer og ufrugtbar indlevelse og medfølelse.

Et tredje bærende tema er de grufuldheder og empatiforladte handlinger mennesket gør for materiel rigdom. Arv, udvinding af jordens ressourcer, realisering af materielle drømme. I flere af romanerne er det kun læserens egen fantasi, der sætter grænser for, hvad mennesket kan finde på i jagten efter rigdom og anerkendelse.

Genremæssigt bevæger Yrsa Sigurðardóttir sig fra krimi og gys til fantasy. Hun lader i flere af sine romaner døren stå på klem til det overnaturlige og det, du ikke umiddelbart kan forklare med en videnskabelig tilgang til verden. Historisk set kommer hun omkring alt fra gamle sagn om spøgelser og genfærd til overtro og hekseforfølgelse (”Det tredje tegn”, 2006). Samtidig fastholder hun en nærmest kirurgisk tilgang til opklaringsarbejdet, hvor hovedpersonerne går målrettet og systematisk til værks.

Beslægtede forfatterskaber

Yrsa Sigurðardóttirs forfatterskab er beslægtet med den nordiske krimigenre som både norske Jo Nesbø og islandske Lilja Sigurðardóttir også tilhører. Forbrydelser begået i mindre samfund, hvor mørket, kulden og de forviklede familierelationer gemmer på hemmeligheder, ingen har lyst til at afsløre. Både Nesbø og Lilja Sigurðardóttir skriver med samme detaljegrad og spændingsniveau som Yrsa Sigurðardóttir, der bygger på godt håndværk og en gennemført opbyggelse af karakterer, vi ikke kan slippe.

Parallellerne til den britiske krimikonge Dan Brown er også tydelige. Ligesom hos Dan Brown fylder interessen for krydsfeltet mellem religion og videnskab meget i Yrsa Sigurðardóttirs forfatterskab – og begge trækker på historiefortællingens paradokser og sorte huller i deres krimier.

Forfatterskabet har også visse paralleller til den danske forfatter Julie Hastrups krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm – hvor ”Blodspor” fra 2018 er den seneste i serien. Frygtløsheden og det fortsatte fokus på at opklare forbrydelsen er også motoren her, hvor en kvinde kæmper for at opklare forbrydelser i en politiverden bestående hovedsageligt af mænd.

Yrsa Sigurðardóttir er heller ikke den eneste nordiske krimiforfatter, der har brugt Grønland som kulisse for isnende dramaer med mord til følge. Steffen Jacobsen, Michael Katz Krefeld og Nina von Staffeldt har gjort det samme: Brugt den utilnærmelige natur og de barske vilkår som ramme for deres romanskrivning.

Bibliografi

Børnebøger

Yrsa Sigurðardóttir: Þar lágu Danir í því. 1998.
Yrsa Sigurðardóttir: Við viljum jólin í júlí. 1999.
Yrsa Sigurðardóttir: Barnapíubófinn, Búkolla og bókarránið. 2000.
Yrsa Sigurðardóttir: B 10. 2001.
Yrsa Sigurðardóttir: Bíobörn. 2003.

Serien om Thora

Yrsa Sigurðardóttir: Det tredje tegn. Aschehoug, 2006. (Þriðja táknið, 2005). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.
Yrsa Sigurðardóttir: Den der graver en grav. Lindhardt og Ringhof, 2007. (Sér grefur gröf, 2006). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.
Yrsa Sigurðardóttir: Aske. Lindhardt og Ringhof, 2009. (Aska, 2007). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.
Yrsa Sigurðardóttir: Isblå spor. Lindhardt og Ringhof, 2011. (Anðnin, 2008). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.

Serien om Huldar og Freyja

Yrsa Sigurðardóttir: DNA. Lindhardt og Ringhof, 2016. (DNA, 2014). Oversætter: Nanna Kalkar.
Yrsa Sigurðardóttir: Hævn. Lindhardt og Ringhof, 2017. (Sogið, 2015). Oversætter: Nanna Kalkar.
Yrsa Sigurðardóttir: Tilgivelse. Lindhardt og Ringhof, 2017. (Aflausn, 2016). Oversætter: Nanna Kalkar.
Yrsa Sigurðardóttir: Vold. Lindhardt og Ringhof, 2019. (Gatið, 2017). Oversætter: Nanna Kalkar.
Yrsa Sigurðardóttir: Dukken. Lindhardt og Ringhof, 2020. (Brúðan, 2018). Oversætter: Nanna Kalkar.
Yrsa Sigurðardóttir: Tavshed. Lindhardt og Ringhof, 2021. (Þögn, 2019). Oversætter: Nanna Kalkar.

Øvrige udgivelser

Yrsa Sigurðardóttir: Horfðu á mig. 2009.
Yrsa Sigurðardóttir: Brakið. 2011.
Yrsa Sigurðardóttir: Lygi. 2013.
Yrsa Sigurðardóttir: Jeg skal huske dig. Lindhardt og Ringhof, 2013. (Ég man Þig, 2010). Oversætter: Charlotte Jørgensen.
Yrsa Sigurðardóttir: Kulde. Lindhardt og Ringhof, 2015. (Kuldi, 2012). Oversætter: Nanna Kalkar.
Yrsa Sigurðardóttir:
Under sneen. Lindhardt og Ringhof, 2022. (Bráðin, 2020). Oversat af Nanna Kalkar.

Om forfatterskabet

Thorsen, Lotte: De grimme tanker sættes fri. Politiken, 2006-09-16.
Fyhn Christensen, Mikkel: Spøgelserne i menneskets hjerne. Jyllands-Posten, 2015-04-24.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Yrsa Sigurðardóttir