Portræt af Anne Cathrine Bomann
Foto: Diana Juncher

Anne Cathrine Bomann

cand.mag. Anne Vindum. Marts, 2023.
Top image group
Portræt af Anne Cathrine Bomann
Foto: Diana Juncher

Med psykologisk nysgerrighed og indsigt skriver Anne Cathrine Bomann om de bevægelser, der sker inden i og mellem mennesker. I den fortættede og filosofiske ”Agathe” om en livstræt psykiater, der overrasker sig selv med pludselig livslyst og i den plotdrevne fremtidsroman ”Blå toner” om de komplekse perspektiver ved at udvikle en pille mod sorg. For hvor forsvinder kærligheden hen, hvis vi bedøver sorgen og savnet efter den elskede?

62396156

Blå bog

Født: 20. august 1983, Hillerød.

Uddannelse: Psykologi. Københavns Universitet, 2011.

Debut: Hjemløs. Facet, 1999. Digte.

Litteraturpriser: Scrivere per Amore, 2019.

Seneste danske udgivelse: Agathe. Lindhardt og Ringhof, 2022. Roman.

Inspiration: Milan Kundera, Herbjørg Wassmo, Nicole Krauss, Tine Høeg, Sally Rooney.

 

 

 

 

Videoklip

Bogtrailer for ”Blå toner”. Lindhardt og Ringhof, 2021.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Endnu er ingen lykkedes med på en sammenhængende måde at forklare, hvad der foregår derinde bag kraniets vægge, hvordan sindet skaber og opbevarer de minder, som giver os fornemmelsen af at være den samme over tid. Langt hen ad vejen er bevidstheden stadig en gåde, og alligevel sidder han her med en meningsfuld afbildning af smerten ved at miste. Det er da forunderligt.”
”Blå toner”, s. 79.

Anne Cathrine Bomann er født i Hillerød i 1983 og vokset op i Tulstrup uden for Hillerød, hvor hun boede med sine forældre og deres hund Mona Lisa. I hendes tidlige teenageår flyttede familien til Mørdrup i Espergærde, og denne flytning var afsæt for hendes debutdigtsamling ”Hjemløs”. Hillerød var centrum for Anne Cathrine Bomanns skolegang og fritidsliv med skolegang på Marie Mørks Skole og Frederiksborg Gymnasium og en lang bordtenniskarriere i den lokale klub HGI. Om bordtennis og levet liv fortæller Anne Cathrine Bomann: ”Fra jeg var 9 år, spillede jeg bordtennis, og det endte jeg med at gøre, til jeg var 25, og undervejs nåede jeg at vinde DM i forskellige rækker 12 gange og spille dels på landsholdet, dels for klubber i Sverige, Tyskland og Frankrig. Bordtennissen har sneget sig med ind i min roman ”Hvad ingen ved”, og det lille hus, jeg boede i i Frankrig som 18-årig, mens jeg spillede for en klub der, blev det hus, hovedpersonen i Agathe bor i. Sådan har virkeligheden det med at flyde ind og ud af mine bøger.” (Interview med Forfatterweb, marts 2023).
Efter gymnasiet og året i Frankrig endte hun, efter at have været meget i tvivl, med at læse psykologi på Københavns Universitet, og siden har hun arbejdet som psykolog både i privat praksis, i kommunalt regi og i psykiatrien. I dag arbejder Bomann, der er bosat i København, som psykolog to dage om ugen og skriver bøger resten af tiden.

Anne Cathrine Bomann har elsket historier, siden hendes forældre læste dem op for hende, da hun var helt lille. Da hun lærte at skrive, skrev hun små historier og en masse begyndelser i kladdehæfter og på sin fars aflagte computer: ”Og så begyndte jeg at skrive digte, da jeg var 12-13 år, nok bl.a. fordi de var lettere at overskue end en hel roman. Jeg kan også huske, jeg talte med studievejlederen om det med at blive forfatter i 9. klasse, og senere søgte jeg også ind på Forfatterskolen flere gange uden held. Men selvom jeg havde fået to digtsamlinger ud på det tidspunkt, var det alligevel først, da min debutroman ”Agathe” udkom i 2017, at jeg for alvor begyndte at tænke, det måske var muligt at blive en slags rigtig forfatter,” fortæller forfatteren, der bliver inspireret af bøger, hun læser, mennesker, hun møder og ikke mindst sin faglige baggrund som psykolog (Interview med Forfatterweb, marts 2023).

Som kun 15-årig udgav Anne Cathrine Bomann digtsamlingen ”Hjemløs” (1999), der i 2004 blev fulgt op af digtsamlingen ”Fald”. I 2018 udgav hun en fagbog om unge og skizofreni, ”En ud af hundrede – om unge og skizofreni” og i 2019 ungdomsbogen ”Hvad ingen ved”, der foregår i et bordtennismiljø i Hillerød. En ung træner bliver forelsket i en 11-årig dreng, og Anne Cathrine Bomann vil med romanen gerne nuancere det stereotype billede af pædofile ved at fortælle om dem, der har den seksualitet, men ikke udlever den.

Da Anne Cathrine Bomanns debutroman ”Agathe” udkom på det lille forlag Brændpunkt i 2017 var der ikke den store interesse for den herhjemme, men siden da er den udkommet i 28 lande verden over. I 2022 genudgav Lindhardt og Ringhof den lille roman, der i 2019 modtog litteraturprisen Scrivere per Amore. I 2021 udgav Bomann videnskabsromanen ”Blå toner”, der i lyset af den nyligt anerkendte sorgdiagnose Prolonged grief disorder giver liv til diskussioner om fordele og ulemper ved at fremstille en pille mod sorg.

Hjemløs

”De to årstider
En ravns hæse skrig
flænger natten.
Dens vinge strejfer
mine tanker…
Død og sorg
skal komme
vinteren er nær…

Et solstrejf
på den kolde dag
et lille smil på læben.
Et kys flagrer rundt,
lander på en blomst;
sommeren er nær…
”Hjemløs”, s. 24.

Som 15-årig udgav Anne Cathrine Bomann i 1999 digtsamlingen ”Hjemløs”, der er skrevet i kølvandet på familiens flytning fra forfatterens barndomshjem. I 45 digte skriver et ungt digterjeg om savnet efter det, der var og den manglende lyst til at gå ind i det nye. Der er brudte relationer og konkrete steder, der ikke længere er i jegets liv, og genkommende er følelsen af ensomhed, som i digtet ”Ensom”: Jeg vandrer/ alene/ gennem byen./ De vender sig efter mig/ og jeg ved hvad de ser./ Hver gang jeg ser dem/ vende sig efter mig/ krymper jeg mig;/ trækker mig ind i mig selv./ -for hvem skulle jeg ellers/ trække mig ind i…” (s. 6).

Fælles for dette og mange af samlingens øvrige digte er det ensomme jeg, spørgsmålene der er rettet ingen steder hen og de afsluttende tre prikker, der holder teksten åben og peger en endnu ukendt retning ud. Kun samlingens sidste digt afsluttes af et punktum, der måske markerer en afslutning på hjemløsheden. Nogle tekster er korte og næsten som aforismer, mens andre er længere og mere fortællende. I enkelte digte er der rim, ligesom der også optræder gentagelser.

Undervejs er der henvendelser til et du, som kan være en kæreste, en veninde, en far og en søster. Jeget er forelsket og mærker den sitrende blanding af lykke og frygt for at miste, ligesom jeget er optaget af det at være ung: ”Det er hårdt/ at være ung/ Man kæmper/ for at være/ som alle de andre/ men alligevel/ vil man gerne være/ noget for sig selv (…)” (s. 22). På den måde vil ”Hjemløs” resonere hos en målgruppe på nogenlunde samme alder, da den taler lige ind i teenageårenes usikkerhed, søgen efter mening og til tider ustyrlige følelser.

Digtsamlingen har en helt særlig ungdommelighed over sig med dens udgangspunkt i et supersanseligt jeg og dette jegs åbnen sig mod verden i poetiske absolutter, som kun ungdommen kan vise sig. Der er roser, kærlighed, ubevidsthed, sort nat, evighed og træer, der strækker sig mod himlen.