dansk litteratur

Jens Blendstrups værk er muntert. Tag blot værktitler som ”Bombaygryde”, ”Laterna vagina” eller ”Luskefisefortællinger”. Vi kan have svært ved at tillægge spas litterær værdi eller passe fjolleri ind i de givne kasser, vi almindeligvis sorterer det litterære sprog i.

Hvad er meningen med livets tomme gentagelser, døden, kærligheden og ja, galskaben? I sit forfatterskab leder Martin A. Hansen utrætteligt efter svar på disse eksistentielle, store spørgsmål i en hybridform, der blander tradition og modernisme.

Juletræer i loftet, en dreng med næsten overnaturlig muskelkraft og en sød gammel dame, der vil slå postbuddet ihjel.

Lea Marie Løppenthin gik ud af Forfatterskolen i 2013 og debuterede sommeren 2014 med den anmelderroste digtsamling ”Nervernes adresse”.

Signe Gjessings forfatterskab er en udforskning af tilværelsen – både den konkrete kropslige og den uhåndgribelige.

Ninette Larsen er blevet lovprist som en ny stemme i dansk litteratur og spået en stor lyrisk fremtid. Hun debuterede i 2014 med ”Hybrid”, en samling anakronistiske digte og kortprosastykker, som er tilegnet skønheden og skrevet i et højtideligt, voluminøst sprog.

Med digtsamlingen ”Så efterlades alt flæskende” ønsker den tidligere elitesoldat Mikkel Brixvold at nuancere Danmarks opfattelse af, hvad krig er, og hvorfor vi går i krig.

Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, der dannede fortrop for modernismens gennembrud i Danmark i 1960'erne. Digtsamlingen ”Galgenfrist” introducerede en ekspressionistisk poesi skrevet i et splittet billedsprog.

Ingeborg Stuckenberg beskrev erfaringer som immigrant og som kvinde i et klart, rigt sprog og en nøgtern og usentimental udstilling af social ulighed i slutningen af det 19. århundrede.

Kirsten Ahlburg har et enormt forfatterskab bag sig, og hun lader sig ikke begrænse genremæssigt. Hun skriver til både børn, unge og voksne og såvel spændingshistorier som kærlighedshistorier og eventyr.