dansk litteratur

Et af de mest interessante navne på spændingsromanens stjernehimmel er Simon Pasternak. Allerede som del af krimimakkerparret Dorph/Pasternak viste den rutinerede redaktør håndelag for forfattergerningen, og med ”Dødszoner” skabte han en lille milepæl i dansk litteratur.

Susanne Jorn samler indtryk fra USA, Japan og det nære Norden i sine digte. Forfatterskabet favner de destinationer, hun har kaldt hjem; de kulturer hun kender dybere end eksotiske stereotyper.

Henrik List følger, hvordan samtidskulturen bevæger sig. Romanerne ”Kære fucking dagbog” og ”Solen skinner aldrig på en go-go-bar” portrætterer hhv. de rådvilde børn af internettet og dansk selvtilfredshed under pres i Thailands natteverden.

Bydelen Nørrebro er udgangspunkt for Jesper Steins krimiserie om den hårdkogte og kompromisløse vicepolitikommissær Axel Steen. Opklaringsarbejdet, jagten på forbryderne og et kaotisk privatliv fortælles i en realistisk, rå og til tider poetisk tone, som forfatteren selv kalder ’2200 Noir’.

Russisk folketro, videnskab, mishandlede børn og en danskvandsdrikkende politibetjent er nogle af de virkemidler, Jens Østergaard benytter sig af til at skabe gys og gru i sine kriminalhistorier. Forbrydelsernes afsæt er sagnfortællinger og vrangforestillinger.

Hos beatpoeten Claus Høxbroe smelter liv og litteratur sammen i en brusende flod af ord.

Andrea Hejlskov skriver sig ind i bølgen af forfattere, som tager direkte af hovedstolen. Det liv, hun fikserer i sine bøger, må fanges i flugten, for det er under konstant forandring.

Hverdagsrealisme og indre monologer er gennemgående træk i Ester Bocks forfatterskab, hvor især den sidste halvdel af det 20. århundredes familieliv bliver gennemtrawlet.

Da Hassan Preislers debutroman ”Brun mands byrde” udkom i sommeren 2013, blev der klappet i hænderne hos et overvældende begejstret anmelderkorps, som straks sammenlignede Preisler med en ”brun Dan Turèll”.