eksperimenterende litteratur

Det var forstadens rastløshed, der fik den i dag København-bosatte digter og forfatter Rasmus Halling Nielsen til at skrive. Mange år senere har han udgivet utallige tekster både på egen hånd og gennem etablerede forlag.

Mette Hegnhøj skriver børnelitteratur til folk i alle aldre. Ved at lytte sig frem og veje hver enkelt sætning skriver hun i et præcist og legende sprog om remoulademadder, kønsorganer, antikvariske bøger og bandende møgunger med pyromanske tilbøjeligheder.

Den irske forfatter James Joyce anses for at være en af de mest indflydelsesrige modernistiske forfattere i det 20. århundrede. Det mest kendte af hans værker er romanen ”Ulysses”, der bl.a. er blevet kaldt ulæselig, pornografisk og en radikal fornyelse af romankunsten.

Lea Marie Løppenthin gik ud af Forfatterskolen i 2013 og debuterede sommeren 2014 med den anmelderroste digtsamling ”Nervernes adresse”.

Signe Gjessings forfatterskab er en udforskning af tilværelsen – både den konkrete kropslige og den uhåndgribelige.

Selv om Henrik Bjelke kun nåede at leve i 55 år, fik han skrevet intet mindre end 17 bøger, der alle i varierende tilsnit prøver at forstå og beskrive, hvad der sker i det moderne menneskes bevidsthed. Bjelke var en mand med en mission.

Der er liv i Ida Marie Hedes tekster. Døde ting bliver lyslevende. Kropsvæsker flyder i rigelige mængder. Måske er det Hedes trang til at arbejde på tværs af kunstarter og mikse litteraturen med eksempelvis performancekunst, der spiller ind?

En æske sammenkrøllede noter, 5.984 siders oversigt over mulige navne i Danmark, et A4-papir foldet sammen til en digtsamling og en kontrafaktiv selvbiografi er bare nogle af de værker, Martin Larsen nåede at udgive, fra han debuterede i 1997 og frem til sin tidlige død i 2022.

Indledning

Mads Eslunds første bog: “Stærkt røde sokker i slidte blå jeans” fra 2005 handler først og fremmest om at beskrive.

Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer.