eksperimenterende litteratur

Lea Marie Løppenthin gik ud af Forfatterskolen i 2013 og debuterede sommeren 2014 med den anmelderroste digtsamling ”Nervernes adresse”.

Signe Gjessings uforudsigelige og fantasifulde digte har med ét givet hende status som en af dansk poesis kometer. Det er digte, der følger deres egne logikker og skaber deres egne universer i en evig udforskning af betingelserne for livet og væren.

Selv om Henrik Bjelke kun nåede at leve i 55 år, fik han skrevet intet mindre end 17 bøger, der alle i varierende tilsnit prøver at forstå og beskrive, hvad der sker i det moderne menneskes bevidsthed. Bjelke var en mand med en mission.

Der er liv i Ida Marie Hedes tekster. Døde ting bliver lyslevende. Kropsvæsker flyder i rigelige mængder. Måske er det Hedes trang til at arbejde på tværs af kunstarter og mikse litteraturen med eksempelvis performancekunst, der spiller ind?

En æske sammenkrøllede noter, 5.984 siders oversigt over mulige navne i Danmark, et A4-papir foldet sammen til en digtsamling og en kontrafaktiv selvbiografi er bare nogle af de værker, Martin Larsen nåede at udgive, fra han debuterede i 1997 og frem til sin tidlige død i 2022.

Indledning

Mads Eslunds første bog: “Stærkt røde sokker i slidte blå jeans” fra 2005 handler først og fremmest om at beskrive.

Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer.

Indledning

Eksistentielle spørgsmål, hverdagshændelser, metafysik og sproglig entusiasme kendetegner Adda Djørups forfatterskab.

Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Hun var del af en gruppe hovedsageligt kvindelige forfattere, som debuterede eller slog deres navne fast i begyndelsen af 90’erne.

Peter Adolphsens stil er på en gang drilsk og legende og samtidig drevet af en filosofisk erkendelsestrang. Med værkerne “Små historier” og “Små historier 2” blev Adolphsen kendt for sine kortprosatekster, der parrer det mystiske med det hverdagslige og det videnskabelige med det overnaturlige.