engelsk litteratur

Det er ikke alle klassikere, der er morsomme. Og det er ikke alle morsomme forfattere, der bliver klassikere.

Virginia Woolfs romaner beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske – med alle vores sårbarheder, forvirringer og kropslige fornemmelser.

John Ronald Reuel Tolkien, eller som der står på forsiden af hans bøger J.R.R. Tolkien, er blandt det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere.

William Shakespeares skuespil har opnået status som en slags sekulær bibel – men en bibel blottet for påbud og læresætninger, og som det ikke er nødvendigt at have et andagtsfuldt forhold til.

Det tager tid at trænge ind i Salman Rushdies omfangsrige verdener, men har man først åbnet op for godteposen, er han svær at give slip på igen.

Naipaul er en særdeles produktiv forfatter. Hele 31 bøger er det blevet til i løbet af hans 48 år lange karriere, og de spænder fra fiktion over politiske, journalistiske essays til rejseskildringer.

Doris Lessing er en af det tyvende århundredes store fortællere. Hendes romaner ”Græsset synger” og ”Den gyldne bog” har nået den sjældne variant af klassikerstatus, bøger kan få, når forfatteren lever endnu.

Britisk romanforfatter. Judith Lennox skriver underholdningsromaner af den store brede slags. Hun skriver i den allerbedste britiske underholdningstradition og kan appellere til de samme læsere, som kan lide fx Joanna Trollope, Maeve Binchy, Rosamunde Pilcher og Barbara Bickmore.

Mens den industrielle revolution forvandlede England skrev Jane Austen sine romaner. De handler stort set alle om kærlighedens veje og vildveje. De elskende får hinanden og må formodes, at leve lykkeligt til deres dages ende.