identitet

Sissel Bergfjord

Sissel Bergfjord debuterede i 2006 med romanen ”Min morfars stemme”, hvor hovedpersonen Kajsa forsøger at afdække hemmelighederne om sin afdøde morfar.

Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst.

Julie Sten-Knudsen

Julie Sten-Knudsen debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Hjem er en retning”, hvor hjem skal forstås i en bred betydning, og hvor det lyriske jeg er optaget af at søge sit eget sprog og definere sig selv frem for at lade sig diktere af omgivelserne.

Eva Tind

Eva Tind undersøger i sine værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse. I debuten ”do” med digte om adoption og hjemstavn og i romanen ”Ophav” ved at sætte forældrerollen til debat.

Tomas Espedal

Norske Tomas Espedal har med sine personlige og poetiske bøger taget romangenren op til revision. Med udgangspunkt i sit eget liv skriver han romaner, der læner sig op ad genrer som selvbiografi, digt, novelle, essay, rejseskildring og dagbog.

Tine Bryld

Identifikationen er det bærende element i Tine Brylds ungdomsromaner. Historierne er fortalt på en sådan måde, at der næppe findes unge i Danmark, der ikke vil kunne genkende en masse fra livet i den periode, hvor man går fra barn til voksen.

Josefine Klougart

Med en omfattende medieopmærksomhed og to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris har Josefine Klougart etableret sig som en af tidens væsentligste danske forfattere.

Trude Marstein

Den norske forfatter Trude Marstein skriver genkendeligt om hverdage og mennesker, som de er.

Hermann Hesse

"Glasperlespillet" indbragte ham nobelprisen. "Steppeulven" og "Siddhartha" var hellige tekster for beatnikker og hippier. Freud havde hans debutroman "Peter Camenzind" som sin yndlingslekture. Dadaisten og grundlæggeren af Cafe Voltaire, Hugo Ball, skrev hans biografi.