krig

Den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) kom til den fransktalende del af Schweiz som flygtning i 1956. Kristof beskriver følelsen af at være analfabet i den nye sprogvirkelighed i sit selvbiografiske værk ”Analfabeten” fra 2004.

Familiedynamikker og livets gang under fascismen og 2. Verdenskrig er de centrale tematikker for italienske Natalia Ginzburgs forfatterskab. I et behersket og upyntet sprog skildrer Ginzburg realistiske hverdagssituationer i usikre tider, præget af krig og diktatorisk undertrykkelse.

Martin Glaz Serup har et mangfoldigt og alsidigt forfatterskab. Hans bøger for børn er humoristiske og fortalt i et muntert og legende sprog.

Kun 16 år gammel debuterede franske Alice Zeniter med sin første roman, og siden da har hun skrevet yderligere fire, som alle har vundet priser og ros fra kritikere og læsere.

Islandske Auður Ava Ólafsdóttir skriver om mennesker, der befinder sig i sorg og mennesker, der kæmper for at finde en mening med tilværelsen. I 2018 blev hendes roman ”Ar” tildelt Nordisk Råds Litteraturpris, og i e

Mich Vraa beskriver fortiden så detaljeret, at den fremstår virkelig – ofte grufuldt virkelig – i nutiden.

Den britiske forfatter J.G. Ballard har skrevet en række dystopiske science fiction-romaner men er også en kontroversiel kultforfatter, hvis hallucinerende og fragmentariske tekster skildrer en moderne virkeligheds fiktionsgullasch.

Den norske forfatter Helga Flatland debuterede i 2010 med ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må” kun 25 år gammel, og hun begejstrede både kritikere og læsere med sin dissekerende indsigt i menneskets sind. Bogen blev hædret med flere priser, bl.a.

Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab, der ifølge priskomiteen står som et monument over lidelse og mod i vor tid.