krig

Mich Vraa beskriver fortiden så detaljeret, at den fremstår virkelig – ofte grufuldt virkelig – i nutiden.

Den britiske forfatter J.G. Ballard har skrevet en række dystopiske science fiction-romaner men er også en kontroversiel kultforfatter, hvis hallucinerende og fragmentariske tekster skildrer en moderne virkeligheds fiktionsgullasch.

Den norske forfatter Helga Flatland debuterede i 2010 med ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må” kun 25 år gammel, og hun begejstrede både kritikere og læsere med sin dissekerende indsigt i menneskets sind. Bogen blev hædret med flere priser, bl.a.

Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab, der ifølge priskomiteen står som et monument over lidelse og mod i vor tid.

Halldór Laxness er den eneste islænding, der har modtaget nobelprisen i litteratur. Han var en socialt engageret digter og en romantisk samfundsrevser, der især udmærkede sig ved sine empatiske portrætter af barfodede bønder og tandløse fiskekoner.

Livet kan være grusomt og barskt, men det er ikke altid, at børn opfatter tingene på samme måde, som de voksne gør. Med deres uvidenhed og umiddelbarhed stiller børnene i Morten Dürrs romaner hverdagens socialrealistiske problemer i et anderledes lys.

Bag Janne Tellers virke som forfatter ligger en fortid som rådgiver for FN og EU. Det kan mærkes i teksterne. Krig, landegrænser og flygtningestrømme smeltes sammen med store spørgsmål om livets mening og moralens grænser i et moderne vesten.

Anne-Cathrine Riebnitzskys baggrund i både det litterære og militære gør hendes forfatterskab atypisk. I en hverdagsrealistisk prosa fortæller hun om udsatte børn i fattige, danske familier og kvinders liv i det krigshærgede Afghanistan.

Med bosnisk baggrund og førstehåndserfaring af konflikten på Balkan ligner Alen Mešković ikke mange andre danske forfattere. Hans to bøger spænder over genrerne digtsamling og roman, og selv om formerne er ganske forskellige, er grundstoffet det samme: oplevelsen af krigen.