krig

Halldór Laxness er den eneste islænding, der har modtaget nobelprisen i litteratur. Han var en socialt engageret digter og en romantisk samfundsrevser, der især udmærkede sig ved sine empatiske portrætter af barfodede bønder og tandløse fiskekoner.

Livet kan være grusomt og barskt, men det er ikke altid, at børn opfatter tingene på samme måde, som de voksne gør. Med deres uvidenhed og umiddelbarhed stiller børnene i Morten Dürrs romaner hverdagens socialrealistiske problemer i et anderledes lys.

Bag Janne Tellers virke som forfatter ligger en fortid som rådgiver for FN og EU. Det kan mærkes i teksterne. Krig, landegrænser og flygtningestrømme smeltes sammen med store spørgsmål om livets mening og moralens grænser i et moderne vesten.

Anne-Cathrine Riebnitzskys baggrund i både det litterære og militære gør hendes forfatterskab atypisk. I en hverdagsrealistisk prosa fortæller hun om udsatte børn i fattige, danske familier og kvinders liv i det krigshærgede Afghanistan.

Med bosnisk baggrund og førstehåndserfaring af konflikten på Balkan ligner Alen Mešković ikke mange andre danske forfattere. Hans to bøger spænder over genrerne digtsamling og roman, og selv om formerne er ganske forskellige, er grundstoffet det samme: oplevelsen af krigen.

Før det overvældende skønlitterære publikumsgennembrud med romanen ”Vi, de druknede” var Carsten Jensen mest kendt som kritiker, samfundsdebattør og forfatter til nogle meget solgte bøger om at rejse i Østen.

Samtidsskildringer bygget op omkring en kvindelig hovedperson. Det er en af de ting, der går igen i mange af Kirsten Thorups bøger, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker.

Den 29. august 1944 blev den kun 22-årige digter Morten Nielsen dræbt af et vådeskud. Dermed fik et af tidens mest lovende forfatterskaber en brat afslutning.

Det er historiens tyngde, geværsalvernes musikalitet og menneskets og sprogets sensibilitet, der kendetegner Khaled Hosseinis forfatterskab.