De kvindelige karakterer står stærkt i Anne Marie Ejrnæs’ forfatterskab. Gennem et sanseligt og impressionistisk sprog giver Ejrnæs læseren adgang til kvindernes bevidsthed, hvor følelser, intellektuelle refleksioner og skarpe analyser af kønshierarkier kommer til udtryk.
At læse argentinske Samanta Schweblin er som at bevæge sig ind i en drøm eller et mareridt.
Når norske Roskva Koritzinsky skriver om menneskelige sårbarheder, har de oftest rod i barndommens og familiens univers.
Hovedpersonerne i Emma Bess’ novellesamling ”Mødre, døtre, søstre” fra 2018 er alle piger og unge kvinder i forskellige faser af livet.
Selv om det er i hverdagen, Anja Otterstrøm henter inspiration til sine noveller, er det ikke sjældent en forvredet virkelighed, der træder frem i hendes tekster.
Iben Krogsdals forfatterskab spænder vidt.
Preben Major Sørensen har i mere end halvtreds år udgivet bøger. Siden debuten i 1965 har han som få andre i dansk litteratur dyrket den korte novelleform og optjent sig et renommé som en kultforfatter.
Den norske novelleforfatter Ingvild H. Rishøi er som den første nogensinde blevet nomineret i to kategorier i den prestigetunge norske litteraturpris Brageprisen. Hun vandt prisen for ”Vinternoveller”, der med sympatisk præcision portrætterer nogle af samfundets skævere eksistenser.
Den amerikanske forfatter David Foster Wallace er både kendt for sin digressive og næsten manisk nysgerrige prosa og for sine essays og reportager om så forskellige emner som hummere, krydstogtskibe og valgkamp.
Gys og gru er vante associationer til navnet Edgar Allan Poe. Hans forfatterskab rummer imidlertid mere end koldsvedsfremkaldende uhygge. Hos Poe finder man kimen til flere af det 20. århundredes store litterære strømninger.
Er du biblioteksbruger eller elev?
