Liv Helm

Liv Helm er født i 1985 og er vokset op som enebarn. I sin barndom boede hun i socialt boligbyggeri sammen med sin mor, og hendes mormor og morfar var nogle af de vigtigste voksne i hendes barndom.

I et interview med Weekendavisen fortæller Liv Helm, at hun fik en interesse for kunst fra en tidlig alder, ikke mindst de ekspressive kunstnere Francisco Goya, Edvard Munch og Francis Bacon: ”Jeg var 14 gammel, da jeg for første gang oplevede, at kunsten kan gøre indre tilstande til ydre udtryk. Til farvestrålende, fantasifulde motiver.” (Anna Raaby Ravn: Ud af skjul. Weekendavisen, 2024-03-08).

I 2015 blev Liv Helm uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, og i 2021 blev hun kunstnerisk chef for Husets Teater i København, hvor hun blandt andet har instrueret Olga Ravns ”Mit arbejde”. På Det Kongelige Teater har hun instrueret forestillingen ”Hex”, og som instruktør har hun modtaget flere priser, bl.a. for forestillingen ”Brøgger” på Teater Republique, om forfatteren Suzanne Brøgger.

Liv Helm ser sig selv som historiefortæller, og hun har fortalt sin egen families historie i sin selvbiografiske debutroman ”Med hjertet i hånden”, der udkom i 2024. Den tager afsæt i hendes bedsteforældres dobbelte selvmord i januar 2018 og det personlige opklaringsarbejde, der fulgte: ”Jeg gik til mit eget liv, som jeg går til de dramatiske tekster, til mit arbejde: Jeg ville afdække, blotlægge, oplyse alt det, der var mørklagt og ufortalt,” siger hun i et interview med Weekendavisen og udfolder ønsket om at udvide rammerne for, hvad vi taler om: ”Jeg vil gerne rykke ved hegnspælene for, hvad vi tolererer i vores samfund, hvad vi skjuler – og dermed beder nogle få om at bære for os. Det er jo det, jeg vil – som historiefortæller, som instruktør, som menneske.” (Anna Raaby Ravn: Ud af skjul. Weekendavisen, 2024-03-08). Helm har ikke villet skrive en offerhistorie, men i stedet insistere på, at smerte og skønhed hænger uløseligt sammen. I romanen ”Hvis du er bange, så ryk tættere på” fra 2025 fortsætter Liv Helm afsøgningen af sin egen historie, her gennem læsningen af en aktindsigt om de overgreb, hun blev udsat for som barn.

Liv Helm er bosat i København med sin mand og deres to døtre.

I 2025 udgav Liv Helm romanen ”Hvis du er bange, så ryk tættere på”, der er tæt forbundet med ”Med hjertet i hånden” i såvel form som indhold.

Romanens jegfortæller Liv er taget i sommerhus med sin mand Aslak og deres døtre på to og otte år. Et par dage inden afrejse har hun modtaget aktindsigt i den journal fra 1993, der tegner ridset af de overgreb, hun som otteårig blev udsat for af sin far. Nu dykker hun ned i journalen, og romanen skifter mellem scener fra pigens barndom og dagene i sommerhuset, hvor ikke mindst hendes rolle som mor fylder meget. Hun er optaget af give lyst fremfor frygt videre til sine børn, men havner igen og igen i indgroede mønstre af bekymring og frygt.

141416782

Journalen refererer fra de møder, pigen, hendes forældre og morens kæreste blev indkaldt til, efter at pigen fortalte sin mor om overgrebene. Psykologen er inkompetent til at beskytte pigen fra hendes far, pigens mor varetager primært sine egne interesser og faderen er følelsesmæssigt manipulerende og truer pigen med selvmord, hvis hun går fra ham. Det stiller pigen et ensomt og udsat sted, og hun gør alt, hvad hun kan for ikke at være til besvær. I stedet for at leve et bekymringsløst børneliv, begynder lille Liv at passe på sine forældre og føle sig forkert, hvilket trækker spor ind i ungdommens spiseforstyrrelse og i voksenlivets relationer.

Tekstuddragene fra journalen er i kursiv, og sætninger er fremhævet for at illustrere, hvor lidt de voksne omkring hende tog sig af hende: ”Moren magtede ikke at snakke med hende.” (s. 45). For at nærme sig Pigen, hun var engang, skriver hun hende frem som et ’hun’: ”Det er ikke et ’jeg’, for det er ikke længere mig.” (s. 21), og der optræder direkte dialoger mellem Liv og Pigen. Et møde med barndomsveninden K, som også blev udsat for faderens grænseoverskridelser, bliver forløsende for dem begge, da oplevelserne dengang får en anden validering.

”Hvis du er bange, så ryk tættere på” skildrer verden fra barnets perspektiv, så man både får indsigt i pigens rationaler og oplevelse af at blive overladt til sig selv - og den voksnes forståelse af samme. Læsningen kryber under huden, netop fordi barnets rene oplevelse af svigt formidles så præcist og nøgternt, som en hjerteskærende kendsgerning.

En frostkold januarnat i 2018 tager Liv Helms mormor og morfar en overdosis morfin og sovepiller og lægger sig ud i natten for at dø. Siden de mødte hinanden, har de haft en pagt om at gå i døden sammen, når den ene af dem ønskede det, og nu er det tid. Med den scene åbner Liv Helm sin selvbiografiske debutroman ”Med hjertet i hånden” (2024), der er en jegfortælling i nutid.

138105083

Deres død sætter gang i et større arbejde med at forstå, hvem de var, hvem hendes forældre er og hvem hun selv er. Liv er teaterinstruktør og kæreste med Aslak, som hun har en lille datter sammen med, og som frier til hende dagen efter bedsteforældrenes begravelse. Deres grundkonflikt er den abort, Liv fik, lige da de mødte hinanden, og at Liv har svært ved at forpligte sig til ham ud af en frygt for ikke at kunne elske.

Livs mor siger, at Liv ikke er ”bange for menneskelige dybder”, og netop denne nysgerrighed og insisteren på sårbarhed giver hende mod og styrke til at dykke ned i mørket. For bag hendes afgrundsdybe frygt for at elske ligger de svigt og overgreb fra barndommen, som hun hidtil har fortrængt. Hun opsøger en barndomsveninde, der kendte til overgrebene, hun ringer til børnepsykiatrisk afdeling, som hun talte med dengang, og hun spørger sine forældre, hvad der skete og hvordan de kunne leve med det. Selv på teaterscenen rykker overgrebet med ind, og hun dykker ned i Henrik Ibsens værker, der er fulde af overgreb. I det hele taget spejler hun sit liv i litteraturen og i dramaet, som da hun sætter forestillingen ”Brøgger” op om Suzanne Brøggers liv og i det arbejde får nyt lys på at have en psykisk syg mor. Hun vil lave teater med ”hjertet i hånden”, og som sådan er bogen et stykke kunst med hjertet i hånden. Dybfølt og tvivlende, sårbart og modigt skriver Liv sig gennem sit liv for både at åbne sig for kærligheden, ægteskabet og det næste barn. Og mest af alt for sig selv.

Med mormorens formaning om at være stærk har Liv hele sit liv rejst sig og ikke kigget sig tilbage, når noget var svært. Men med selvmordet fik hun modet til ikke at være stærk, men faktisk være i det svære og vende sig om og kigge mørket lige i øjnene.

I en ukunstlet og ligefrem form skriver Liv Helm om nogle af de sværeste ting ved at være menneske: om kærlighed og smerte, overgreb og skam. Om at finde sin plads i sig selv og i sin familie. Hun bruger sit eget liv til sin fortælling, og det virker som en forløsende proces at skrive sig gennem traumer og fortrængninger. I det hele taget har kunst en central rolle i særligt debutromanen, hvor teaterinstruktøren Liv forstår sig selv gennem de dramaer, hun sætter op, og hvor litteraturen er med til at belyse hendes liv. Det er blandt andet gennem ordløst, kropsligt nærvær i den japanske danseform butoh, at hun finder ind til nogle skyggesider i sig selv.

”Med hjertet i hånden” interesserer sig for psykisk sygdom og om de nedarvede sårbarheder og adfærdsmønstre, der kan være i en familie. Gennem sit liv har Liv skullet bevidne og håndtere sin mors psykoser, og der er flere tilfælde af selvmord i familien. Der er altid en grund til, at mennesker handler, som de gør, så hendes mission er nærmere at undersøge end at dømme.

Liv Helm skriver afvæbnende og nysgerrigt om abort, selvmord og overgreb på børn, hvilket er emner, der ellers kan være omgærdet af berøringsangst: ”Vi lever i en virkelig interessant tid, fordi der er mange tabuer, som bliver kortlagt – om det handler om vores tid som kolonimagt, om Me-Too, overgreb på arbejdspladser, klimaforandringer – der er nogle ting, vi taler om, som vi ikke har gjort før. Men jeg oplever, at netop overgreb på børn stadig er et utrolig stort tabu.” (Matilda Lyager Hanscomb: Liv Helm har sagt alle sine mørkeste hemmeligheder højt. Og hun kan anbefale det. Kristeligt Dagblad, 2024-06-09).

”Med hjertet i hånden” går frygtløst til værks i sin afsøgning af, hvad det vil sige at elske en, der også skader en; hvor invaliderende familiehemmeligheder kan være – og på et mere jordnært niveau: hvor meget identitet der kan ligge i ens have. ”Hvis du er bange, så ryk tættere på” fra 2025 er den voksnes hjerteskærende nærlæsning af de psykiatriske journaler om overgrebene på den otteårige Liv og ikke mindst de konsekvenser, som svigt og overgreb fører med sig i resten af livet. Begge Helms værker skildrer, hvordan man som voksen kan prøve at forstå sin historie og finde en måde at leve med den på.

Liv Helm skriver fiktion med udgangspunkt i sit eget liv, og der findes et utal af romaner inden for den genre. Inden for dansk litteratur udgav Lærke Kløvedal i 2023 erindringsfortællingen ”Sømærke”, der handler om at være barn af en kendt eventyrer og en enlig mor i Thy og om, hvordan ens ophav og opvækst former en. Ligesom Helm arbejder Kløvedal i romanen målrettet med at forstå, hvem hendes forældre var og hvad de var drevet af – og med at finde sin egen vej i livet.

I og med de mange litterære og kulturelle referencer i ”Med hjertet i hånden” kommer Liv Helm selv ind på en række af de værker og forfatterskaber, der inspirerer hende. Norske Vigdis Hjorth skriver i ”Arv og miljø” (2017) om såvel overgreb i barndommen, dødsfald i familien og arvestridigheder og har på den måde flere sammenfald med ”Med hjertet i hånden”, der selv nævner Hjorths bog. Helm nævner også norske Herbjørg Wassmo, der i sit forfatterskab og særligt i Tora-trilogien (1983-87) skriver om overgreb mod børn.

Franske Annie Ernaux omtales ligeledes i debutromanen. Hun har i sit forfatterskab også skrevet ud fra sit eget liv og bevidst arbejdet med at gøre hændelser fra sit eget liv til noget generelt.

Suzanne Brøgger har en rolle i ”Med hånden i hjertet”, både som karakter og som genstand for det teaterstykke, Liv sætter op. Brøgger har i udpræget grad brugt sig selv i sine værker, og Liv Helm er optaget af Brøggers måde at skildre et liv med en psykisk syg mor på.

Jo mere, Liv dykker ned i den norske dramatiker Henrik Ibsens værker, jo flere selvmord og overgreb finder hun, og hun ønsker at trække både overgrebene og deres ofre frem, ikke mindst i hendes iscenesættelse af Ibsens ”Lille Eyolf” fra 1894.

Grebet med at lade en voksen kvinde se tilbage og liste sig ind i hovedet på sig selv som pige, ses i Ulrikka S. Gernes’ roman ”En pige forlod værelset” (2024). Som 14-årig blev forfatteren Tanja groomet og misbrugt af en voksen mand – en af hendes forældres venner. Ingen voksne tog ansvar, men lod overgrebene ske med uoverskuelige og livslange konsekvenser for barnet.