Portræt af Anja Hitz
Foto: Asger Simonsen

Anja Hitz

cand.mag. Rasmus Lund Nielsen, august 2024.
Top image group
Portræt af Anja Hitz
Foto: Asger Simonsen

Anja Hitz er forfatter og oversætter og cand.mag. i filmvidenskab og dansk. Hun debuterede med børnebogen ”Min mor, mit muldyr” i 2002 og har siden skrevet en lang række skønlitterære børne- og ungdomsbøger. Uden hun helt selv har været klar over det, er mange af hendes bøger kommet til at handle om at dele: dele livet i nye familiekonstellationer, dele det at være ung sammen og opleve en tragedie og dele den erfaring, at man ikke har nogen at dele ens barndom med. Det skriver hun om med den varme, humor og alvor, som er så karakteristisk for børn og unges stemmer.  

138203859

 

Blå bog

Født: 1969.

Uddannelse: Cand.mag. i filmvidenskab og dansk.

Debut: Min mor, mit muldyr. Forum, 2002. Børnebog.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste danske udgivelse: Vores fugl. ABC Forlag, 2024. Illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard. Børnebog.

Inspiration: Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”.

 

 

 

 

Videoklip

Anja Hitz og Anne Sofie Hammer bliver interviewet på Bogforum i 2012 om bøgerne ”Mig og min papfamilie” og ”Villads fra Valby”.

Artikel type
boern

Baggrund

””I en stjernefamilie vælger man at være i familie med hinanden. Man behøver ikke være født ind i en stjernefamilie, og man kan også vælge at ha sine venner med. Man behøver ikke engang bo sammen!”
”Det er jo på en måde det vi ér så,” sagde Anna.
”StarSisters,” udbrød jeg.
”Det er dét vi skal hedde,” sagde Cille.
”Cool,” sagde Anna.
”Den er jeg med på,” sluttede Caroline, og så var vi flade af grin igen.”
”Mig og min stjernefamilie”, s. 75.

Anja Hitz er født i 1969 og er forfatter til en lang række skønlitterære børne- og ungdomsbøger. Da hun fik sit første barn, fulgte inspirationen til debut-børnebogen ”Min mor, mit muldyr” fra 2002. Den er skrevet til børn i alderen 3-5 år, har skæve, lidt surrealistiske og charmerende illustrationer af Lise Arildskov Rasmussen, og den fortæller om det meget genkendelige ”problem”; at når voksne har travlt, og alt skal ske lige nu, så sker der noget mærkeligt, fantasifuldt, legende i barnet, der ikke får alt til at gå hurtigere, tværtimod.

Siden debuten er forfatterskabet endnu mere direkte begyndt at beskæftige sig med realistiske, nutidige problemstillinger, hele tiden med mennesket i centrum. Det ser man for eksempel i børnebogen ”Vores fugl” fra 2024. Den er skrevet til børn fra syv år og op, den er på én gang illustreret sørgmodigt og håbefuldt af Anna Margrethe Kjærgaard, og så er det en stilfærdig, poetisk og medrivende historie om et barn i en dysfunktionel familie. Man ser det også i børnebogsserien ”Mig og min familie” fra 2011-2016. Den er skrevet til børn i alderen 7-12 år, den er illustreret skævt, sjovt og muntert af Kirsten Raagaard, og den udforsker, hvordan man kan leve i stedet for bare overleve i sammenbragte familier. Og man ser det i ungdomsbogen ”Den dag vi døde” fra 2019, der med inspiration fra kæntringsulykken på Præstø Fjord fortæller om unge på en efterskole, hvor de voksne glemmer at passe på det liv, de unge kun lige har taget hul på.

Anja Hitz fortæller i et mindre portræt på forlaget Gyldendals hjemmeside, at hun tidligt fik interesse for at læse bøger, og at hendes skriverier voksede ud af de små historier, hun satte til sine egne tegninger. Hun er som bekendt fortsat med at skrive, mens tegneriet faldt fra. Her fortæller hun også, at hun har noget med vand, at hun får sine bedste ideer i brusebadet og bader udendørs året rundt.

Derudover er hun bosat i Helsingør, uddannet cand.mag. i filmvidenskab og dansk og var under sine studier bosat i New York. Foruden sine egne skriverier oversætter hun børne- og ungdomsbøger fra svensk, norsk og engelsk.

Mig og min stjernefamilie

””Vil du ikke enormt gerne være kendt?” spurgte jeg Renée.
Vi spillede mur ude i forhaven. Renée greb bolden og trak på skuldrene. ”Det har jeg aldrig tænkt på.”
”Årh, bare jeg var kendt.”
”Hvad vil du gerne være kendt for?” Hun tyrede bolden ind i muren. Den fløj over mit hoved, højt oppe. Jeg havde ingen chance for at gribe den. Jeg kunne heller ikke svare på hendes spørgsmål.”
”Mig og min stjernefamilie”, s. 8.

Anja Hitz’ ”Mig og min stjernefamilie” udkom i 2013. Det er tredje, selvstændige del af serien ”Mig og min familie” fra 2011-2016, der er skrevet til børn i alderen 7-12 år. Den er illustreret skævt, sjovt og muntert af Kirsten Raagaard i en lidt halvfjerdser- og kollektivbrun stil.

”Mig og min familie”-seriens hovedperson og fortæller er Rose på 11 år. Hun begynder ”Mig og min stjernefamilie” med en forhistorie: at hendes liv er ”som en lagkage” (s. 7). I det første lag boede hun med sin mor og far, i det næste var hun skilsmissebarn i en syv-syv-ordning, så kom Frank og hans fem børn ind i hendes og morens liv, faren ses, men er ikke kærester, med Franks søster Bitten, og Bitten er mor til baby Iggi, der ikke har nogen far i forvejen. ”Forvirret? Det er jeg også.” (s. 7).

29859620

I ”Mig og min stjernefamilie” vil Rose gerne være kendt, hun ved bare ikke for hvad, og derfor er det perfekt, at et tv-hold vil lave en dokumentar om hendes store familie på morens side. Da hun fortæller det til de andre fra skolen, er hun på en måde allerede kendt uden at være kendt for noget. Alle stimler sammen om hende: ”dem fra klassen og parallelklassen. Endda nogle fra syvende.” (s. 37). Rose fortæller, at TV-Tanja siger, at de er en familie med X-faktor. Hun siger derimod ikke højt, at hun ikke ved, hvad hun er god til.

Det går, som moren frygtede. TV-optagelserne har fokus på præstationer, på deltagernes X-faktor: ”Hvem der kan hvad, og hvor gode de er til det. Ikke hvem de er som mennesker.” (s. 81). Derfor føler Rose sig mere og mere forkert, mens tv-holdet filmer. Hun forsøger derfor at lave en MGP-sang sammen med den stride, lidt for smarte klassekammerat Caroline, der dog viser sig at være god nok. Rose skubber sine veninder væk og overser helt det, der faktisk ér hendes X-faktor, nemlig at hun er en god veninde.

Da hun indser det, får hun sine veninder med i MGP-bandet, og fordi de alle er skilsmissebørn, og fordi det er pænere at sige stjerne- end papfamilie, kalder de sig selv StarSisters. De skriver sangen Sammen kan vi alt, og selvom de ikke kommer med i MGP, ender det hele med at handle om det, moren håbede: om mennesker, ikke præstationer.