Portræt af Karin Boye
Foto: Scanpix Sweden

Karin Boye

cand.mag. Marie Hjørnet Nielsen. Januar, 2023. Blå bog og bibliografi opdateret august 2023.
Top image group
Portræt af Karin Boye
Foto: Scanpix Sweden

Den svenske forfatter Karin Boye (1900-1941) opnåede i løbet af sit korte liv at blive en af Nordens vigtigste lyrikere i det tyvende århundrede. Hun debuterede som blot 22-årig med digtsamlingen ”Skyer” i 1922, hvori forfatterskabets melankoli- og længselstematik blev slået an. Hun var også en stærk romanforfatter, og hendes fremtidsskildring ”Kallocain” (1940) vandt international anerkendelse og bliver i dag anset som en klassiker. Karin Boye lod sig ikke begrænse af litterære konventioner og skrev med en kraftfuld stemme, der både kunne være samfundskritisk og sværmerisk.

136720414

Blå bog

Født: 26. oktober 1900 i Göteborg.

Død: 24. april 1941.

Uddannelse: Fil.mag., 1928.

Debut: Moln. Albert Bonniers, 1922.

Litteraturpriser: Nordisk romanpristävling, 1931.

Seneste danske udgivelse: Skjulte lande. Forlaget Palomar, 2023. (Gömda land, 1924). Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Digte.

Inspiration: T.S. Eliot. 

 

 

 

 

 

Videoklip

Karin Boye læser højt af digtet ”Ja, visst gör det ont när knoppar brister”. Lex adlib, 19. april 2012.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg ville så gerne tro på at der fandtes et grønt dyb i mennesket, et hav af uskadt grokraft der kunne smelte alle døde rester i sit kæmpemæssige kar, og som i al evighed lægede og skabte… Men jeg har ikke set det. Det eneste jeg ved, er at af syge forældre og syge lærere fostres endnu sygere børn, indtil det syge er blevet norm, og det sunde et skræmmebillede. Af ensomme fødes endnu mere ensomme, af bange endnu mere bange… hvor kan der gemme sig den mindste lille rest af noget sundt der kunne spire og bryde gennem panseret!”
”Kallocain”, s. 215.

Karin Boye blev født i Göteborg i 1900. Hendes far var uddannet civilingeniør, og moren blev kommunalbestyrelsesmedlem, da kvinderne fik stemmeret. Familien bestod desuden af Karin Boyes to yngre brødre. I Boyes selvbiografiske noter beskriver moren hendes karakter i den tidlige barndom som: ”rolig, lydig, venlig, melankolsk.” (Johan Svedjedal: Den nya dagen gryr: Karin Boyes författarliv. Wahlström & Widstrand, 2017. Egen oversættelse).

I 1907 begyndte Boye i pigeskolen Mathilda Halls i Göteborg. Hun var glad for at gå i skole, og hun begyndte tidligt at interessere sig for litteratur.

I 1909 flyttede familien til Stockholm og videre til Huddinge i 1915, hvor familien slog sig ned, og det var her resten af opvæksten forløb. I 1920 blev Karin Boye student, efterfølgende studerede hun til folkeskolelærer og blev fil.mag. i 1928 efter studier ved universitetet i Uppsala og ved Stockholms Högskola.

I 1922 debuterede hun som digter med digtsamlingen ”Moln”. I et interview med Politiken fortæller hun, om hvordan hun blev digter: ”Jeg var 22 år, da jeg skrev min første digtsamling som student i Uppsala. Med den tog jeg så ind til Bonnier. Det var forfærdelig spændende. Jeg havde med vilje ikke forud bestemt, hvad jeg ville sige, for jeg var bange for, at det skulle lyde for kunstigt. Men jeg kravlede altså op ad trappen og stod pludselig over for Firmaets seniorchef gamle Karl Otte Bonnier med det store skæg. I samme øjeblik jeg fik øje på ham, kunne jeg ikke få en lyd frem.” (Anker Kirkeby: Da Karin Boye gik op til gamle Bonnier. Politiken, 1941-01-17).

Hun levede af at være skribent og kritiker og blev en del af det venstreradikale Clartés bestyrelse og redaktion, ligesom hun bidrog til deres tidsskrift i årene 1927-1931. I samme periode var hun gift med Clarté-medlemmet Leif Björk. Hun udgav sin første roman ”Astarte” (1931) samme år, som hun var med til at grundlægge litteraturmagasinet Spektrum.

Kun et halvt år efter succesen med ”Kallocain” (1940) døde Boye natten mellem den 23. og 24. april 1941 af en overdosis sovepiller.

Skyer

”Når morgenens sol lister ind gennem ruden, /glad og forsigtig,/ som et barn, der vil overraske/ tidligt, tidligt, en festlig dag—/ så strækker jeg fuld af voksende jubel/ mine åbne arme ud mod den stundende dag –/ for dagen er dig,/ og lyset er dig,/ solen er dig,/ og våren er dig,/ og hele det smukke, smukke,/ ventende liv er dig!”
”Skyer,” s. 27.

Karin Boye debuterede i 1922 med digtsamlingen ”Moln” (”Skyer”, 2022). Digtene blev til, da hun var mellem femten og toogtyve år gammel. I åbningsdigtet ”Skyer” betragter digterjeget de majestætiske skyer, der samtidig er flygtige, og som stilfærdigt opløser sig. Jeg’et længes efter at løfte sig op, hvor verdnernes jag ikke kan nå hende. Længsel efter befrielse fra det jordiske livs smerte er et gennemgående tema i digtene, men også den indsigtsfulde dybde som tungsindet bidrager med. Billedsproget er mættet af naturtroper og religiøse symboler, som når solflimret i digtet ”Skyer” danner en gylden krans omkring jeg’ets isse, og på den måde leder tankerne hen på en glorie.

62831952

Modsætningspar som lys og mørke, lethed og tyngde danner digtenes spændingsfelt, som natravnen i digtet ”Natravnen”, der flyver lavt med vingerne tynget af støv, muld og en unavngivet længsel. Man fornemmer, at det er natravnens tungsind som hæmmer den, men som samtidig også giver den en indsigt, som ikke er den hvideste hvide svane forundt. Det er en transcendental længsel, som digtene giver udtryk for, med et klassisk værdihierarki, hvor lys og himmel er det efterstræbelsesværdige, og mørke og tyngde er det, jeg’et vil undslippe. I digtene ses en sympati for de hvileløse, utilpassede og melankolske individer, for hvem verden er brutal, som sneglen der aldrig kryber ud af sin skal.

Tematikkerne omkring den menneskelige eksistens, de religiøse motiver og psykologiske tilstande udfoldes på eleganteste vis i et sprudlende sprog, der utvungent tager form for læserens øjne. Det er, som om hvert digt har sin egen organiske form. Mange af digtene har en klassisk komposition med klar rytme og parrim, andre digte har en mere sprængt metrik, og på den måde afspejler digtsamlingen også den tid, den er skrevet i, en mellemtid mellem det gamle og det nye; de brølende tyvere, hvor fremskridtene tog fart.