Niels Krause-Kjær

Niels Krause-Kjær kom til verden den 23. marts 1963 og voksede op på gården Gammeltoft i den lille landsby Hovedgård mellem Horsens og Skanderborg. Som barn hjalp han til i marken, han tjente 25 øre, når han hakkede en række roer, og i flere år var det ham, der passede kalvene.

Han gik på folkeskolen i Gedved og havde kammerater med akademikerforældre, men hjemme var der ikke mange bøger. På reolen stod Lademanns leksikon, og moren var medlem af bogklubben Union for folk, der ikke var så vant til at læse bøger. Alligevel fortalte han som 10-11-årig sin far, at han ikke ville være landmand, men journalist.

I 1990 blev han uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole. Under sin uddannelse var han i praktik på Jyllands-Posten, hvor han som nyuddannet blev ansat og var frem til 1997. I 1997-98 var han pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe, hvorefter han skiftede boldgade til undervisning og fungerede som lektor i politisk journalistik på Journalisthøjskolen fra 1998-2004 – dog afbrudt af et halvt år som gæsteprofessor i journalistik på San Francisco State University i 2023. I 2004-05 var han institutleder på Institut for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense.

Siden 2006 har Niels Krause-Kjær været selvstændig journalist og forfatter. Allerede i 2000 var han debuteret med den politiske thriller ”Kongekabale”. Som journalist har han blandt andet været vært på det ugentlige radioprogram ”Krause på tværs” på DR P1 fra 2006-2013, været kommentator på Berlingske Tidende og fra 2014-2023 vært på Deadline på DR2.

Privat bor Niels Krause-Kjær på Frederiksberg og er gift med journalist Mette Korsgaard, som han har tre børn med. Selvom han i dag er en central figur i det danske medie- og kultursamfund, føler han sig stadig som ”en bondedreng fra landet”. Han fortæller: ”Det er ikke, fordi jeg har mindreværdskomplekser, nok mere den dér klassiske med: Det er nu, jeg bliver afsløret. Altså, at jeg slet ikke er den, jeg giver mig ud for at være. Det er nu for fanden, at alle de andre opdager, at han sgu bare er en bonderøv, ham Niels.” (Anne Funch: Niels Krause-Kjær sad midt i magteliten og følte sig som en bondedreng. Berlingske Tidende, 2025-08-31).

I Niels Krause-Kjærs roman ”Ude for uden” fra 2025 er politikeren Svend tilbage på sin fædrene gård for at hente en kasse med gamle dokumenter, som faren Erik har efterladt ham. Med sig har han sin voksne datter Karoline, som han ikke har noget særligt forhold til, en kuldsejlet politisk karriere og en række uforløste spørgsmål. I løbet af opholdet i Jylland kommer far og datter markant nærmere hinanden, og Svend får forklaring på et spørgsmål, der har hængt over ham hele voksenlivet: Hvorfor faren solgte jorden fra, så Svend ikke havde en bondegård at overtage.

141099639

Romanen er et bondeepos om det moderne landbrug. Den har en lige så rytmisk opbygning som bondens hverdag: skiftevis følger kapitlerne Svends besøg i Jylland og Erik, fra han er ung landmandsstuderende, over købet af Holmegaard, og til landmandslivet bliver gravlagt i slutningen af 1980’erne. De to spor – og generationsportrætter – giver tilsammen et billede af landbrugets udvikling i Danmark fra 1950’erne og frem og tegner samtidig et billede af nutidens Danmark. Via fortællingen om Erik, der lægger ud med et lille familielandbrug og til sidst må se sig slået af de store industrilandbrug, formidler romanen historien om, hvordan landbruget gik fra at bære Danmark økonomisk til at miste sin rolle som grundpille i samfundet.

Blandt romanens øvrige markante temaer er politik og køn. Romanen er skrevet i tredje person, og det giver forfatteren mulighed for også at fremskrive kvindelige perspektiver. Ikke mindst fremstår Svends mor Lisbet og hans faster Jenny som markante kvinder, der både tager det primære ansvar i de nære relationer og formår at påvirke lokalsamfundet. Og datteren Karoline har bestemt også ben i næsen, klare holdninger og er ikke bange for at udfordre sin far. Læserne får samtidig et glimt af det politiske liv, hvor Svends udskillelse af partiet Venstre bliver symbol på Venstres adskillelse fra landbruget, samt et indblik i, hvordan udligningsordninger og europæisk landbrugspolitik har forandret – eller måske snarere elimineret – dansk landbrug.

Romanens titel ”Ude for uden” har en bismag af udkantsdanmark og betyder samtidig det stykke opdyrkede mark, der ligger længst væk fra gården.

Niels Krause-Kjær har både skrevet politiske fagbøger, politiske spændingsromaner og senest bonderomanen ”Ude for uden”.

I ”Den politiske landsby” giver Krause-Kjær et kritisk indblik i politikernes og journalisternes samarbejde på Christiansborg, og hvordan det har ændret sig gennem tiden. ”Man har et standpunkt” optegner markante historiske situationer i dansk politik fra 1960’erne og frem til starten af 2000’erne og tegner samtidig et billede af de mest markante politikere i perioden.

Niels Krause-Kjærs litterære gennembrud kom med de politiske spændingsromaner, der blev indledt med romanen ”Kongekabale” fra 2000. Afsættet er en beskidt magtkamp i ledelsen af det fiktive parti Det Demokratiske Parti, og den journalistiske hovedperson Ulrik Torps forsøg på at bevare sin journalistiske objektivitet i analyserne af magtkampen. Romanen er fiktion, men bygger på forfatterens insiderviden fra hans tid på Christiansborg og tegner et billede af den store magtkamp i Det Konservative Folkeparti i 1990’erne. Romanen blev i 2004 filmatiseret med Anders W. Berthelsen og Søren Pilmark i hovedrollerne. Siden er der udkommet tre øvrige bøger i serien, ”Mørkeland”, ”Fandens forår” og ”Nedsmeltning”, som har journalist Ulrik Torp i hovedrollen, og som giver et genkendeligt og spændingsmættet billede af politik og mediernes rolle i samfundet. ”Mørkeland” er ligeledes filmatiseret – igen med Anders W. Berthelsen i hovedrollen som Ulrik Torp.

”Tilskueren” er en selvstændig politisk thriller, der også har en journalist i hovedrollen, og som bl.a. tematiserer et venstreorienteret miljø med lidt for hårdhændede metoder.

Med ”Ude for uden” har Niels Krause-Kjær taget hul på et nyt kapitel af forfatterskabet. Her er tale om en mere traditionel roman, som skildrer landbrugets udvikling i sidste halvdel af det 20. århundrede og frem, og som samtidig giver et indblik i sammenhængen mellem landbrug og politik. Men romanen går også et spadestik dybere med nuancerede psykologiske portrætter, ikke mindst af landmandskonen Lisbet. Igennem portrættet af Lisbet tematiserer forfatteren endvidere kvindefrigørelsen.

Niels Krause-Kjærs politiske spændingstetralogi, der indledes med ”Kongekabale”, er oplagt at sammenligne med Jesper Malmoses roman ”Borgen” fra 2013, da begge tematiserer magtkampe på Christiansborg, pressens rolle og de personlige omkostninger, det politiske spil har for de involverede. ”Borgen” er baseret på tv-serien med samme titel.

Også Hanne-Vibeke Holsts trilogi, der består af ”Kronprinsessen” fra 2002, ”Kongemordet” fra 2005 og ”Dronningeofret” fra 2008, portrætterer et benhårdt Christiansborg-miljø. Her er hovedkarakteren ikke en journalist, men den fiktive socialdemokratiske politiker Charlotte Damgaard.

En tredje oplagt parallel er Peter Dürrfelds ”En sikker kreds” fra 2017. Lige som hos Krause-Kjær er der både højspændt drama, satire og personligt fnidder i romanen om den afdankede journalist Steffen Ring, der får en ny chance, da han bliver opfordret til at stille op til folketinget for det fiktive parti Team Centre, men så kommer der et mord på tværs...

I Niels Krause-Kjærs roman ”Ude for uden” er det politiske perspektiv også med, men her er hovedtemaet landbrugets udvikling de seneste 70 år. Gården på bogens omslag er Krause-Kjærs barndomshjem, to dage før det blev revet ned, og selvom det er en roman, fornemmer man det personlige islæt i værket. En tilsvarende fornemmelse får man, når man læser Hans Otto Jørgensens mere selvbiografiske roman ”Mamrelund. Dead man walking”, der tager afsæt i forfatterens bror og svigerindes konkurs med familiegården i 2016, og som samtidig giver et indigneret indblik i landbolivet de seneste 150 år. Selvsamme forfatters trilogi ”Ida og Axel” fra 2007, er ligeledes beslægtet med ”Ude for uden”. Igennem et portræt af tre generationer giver trilogien et nærværende billede af landbolivet op gennem det 20. århundrede.

Når vi er ved landbolivet og dets udvikling, er det også helt oplagt at drage paralleller til Jens Smærup Sørensen, der blandt andet i sin prisbelønnede roman ”Mærkedage” fra 2007 har skrevet om dansk landbokultur igennem det 20. århundrede. Også forfattere som Knud Sørensen, Marianne Jørgensen og Vibeke Grønfeldt har landbolivet som centralt tema i deres forfatterskaber.