Runa Marie Luth

Runa Marie Luth er født i Farsø i 1990, og Runa og moren flyttede lidt rundt de første år. De boede blandt andet i kollektiv og hos mormoren, indtil moren købte et hus til dem i Langå, tæt på Randers, da Runa var tre. Det var her i huset, Runa voksede op. Hun brugte det meste af sin tid sammen med sine veninder og beskriver sin opvækst som god, men også svær. Da hun som 11-årig begyndte at skrive, var det blandt andet for at dæmpe en følelse, hun til Forfatterweb beskriver som et ubehag. At skrive kunne både lindre og forstærke følelsen: ”Den der svælgen i ubehaget var ligesom en drivkraft for at skrive. Det var vel både et forsøg på at dæmpe ubehaget, men også et forsøg på at påføre det.” (Marie Hauge Lykkegaard. Interview med Forfatterweb, oktober 2020). 

Hun kom ind på Forfatterskolen i 2015 og dimitterede i 2017. Hun fremhæver sine medstuderende fra årgangene 2015-2017 og 2016-2018 som inspiration. Det er årgange, der blandt andet tæller navne som Jens Kæmpe, Signe Olesen Maxen og Rúni Weihe.

Runa Marie Luth fik i 2020 Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for ”Kelly”, som både er hendes første selvstændige udgivelse og et af hendes første forsøg med at skrive tekster uden for lyrikgenren. Hun fik prisen sammen med Gry Stokkendahl Dalgas, og Lars Bukdahl sagde i sin tale til Runa Marie Luth blandt andet: ”’Kelly’ er hurtigt læst, men utrolig svær at få ud af hovedet og kroppen igen, den bliver ved at stikke og syde og flimre med al sin ordmagi og hyperstemning.” (Lars Bukdahl: Spættet, mælket og olivengrå. Litteratursiden.dk, 2020-09-25).

Runa Marie Luth har også udgivet digte i tidsskrifterne Slagtryk og Victor B. Andersens Maskinfabrik.

Runa Marie Luth debuterede i 2019 med ”Kelly”, der er en kort roman på 96 sider. Bogen fortæller i tredje person historien om Kelly, der er vokset op med en alkoholiseret, enlig mor og er blevet bortvist fra skoler og fyret fra jobs hele sit liv. En nat kaster hun sig ud foran en lastbil og samles op af Pusser, chaufføren i bilen. Han tager hende med hjem til sin gård, og Kelly beslutter sig for aldrig at se sig tilbage. De indleder et forhold. Gården er fuld af pudder, parykker og parfumer, der tilhører Viola. Hun er gået hjemmefra, men vender snart tilbage. Her genoptager hun forholdet til Pusser og indleder inden længe også et forhold til Kelly. De tre har sex med og slås om hinanden. De ryger cerutter og drikker hvidvin til morgenmad. Kvinderne sminker hinanden med læbestifter og kunstige øjenvipper og holder fester, som ingen er inviteret til.

47435439

Kelly bliver gravid. Maven vokser, og Viola forsvinder ud af fortællingen igen. Nu er der bare Kelly og Pusser og et ufødt barn. Sammen med maven vokser Kellys trang til at give barnet omsorg og et bedre liv end det, hun selv har levet. ”Må min baby være tryg, må min baby være rask, må min baby være varm, må min baby leve med lethed og velbehag”, synger hun (s. 87). En vintermorgen snubler Kelly i en snedrive og kan ikke rejse sig. Fødslen går i gang. Hun føder sit barn, og imens forsvinder alt det kolde.

Parallelt med handlingsforløbet på gården, fra Pusser samler Kelly op i sin lastbil til og med barnets fødsel, fortælles hovedkarakterernes historie i flashbacks. Her hører vi først og fremmest om Kellys opvækst, men vi hører også om Pusser, der en dag får en plejesøster. Det er Viola.

Bogen er fuld af kontrastfulde, sproglige billeder og beskrivelser af, hvordan karaktererne betragter detaljer i omgivelserne omkring dem. Det kan være beskrivelsen af en udsmasket flue på en arm eller af læbestifter på et bord. Først langt inde i teksten kan læseren begynde at sammenstykke en kronologisk rækkefølge i det fortalte. Det gør fortællingen svær at sammenstykke til at starte med, men det flytter samtidig fokus væk fra kronologien og over på de enkelte øjeblikke og måden, handlingen fortælles på.