“Vidnesbyrd" er en samlet udgave af Primo Levis tre beretninger: ”Hvis dette er et menneske”, ”Tøbruddet” og ”De druknede og de frelste” om hans tid i Auschwitz (Rosinante, 2009).

Holocaust

Redaktionen, januar 2022.
Top image group
“Vidnesbyrd" er en samlet udgave af Primo Levis tre beretninger: ”Hvis dette er et menneske”, ”Tøbruddet” og ”De druknede og de frelste” om hans tid i Auschwitz (Rosinante, 2009).

Inspiration til lærere og elever:
Antisemitisme er ikke kun noget, der foregik i krigens tid. Efter omfattende hærværk mod jødiske gravpladser og et stigende antal hadforbrydelsessager rettet mod jøder de seneste år har regeringen nu lavet en handlingsplan, der "skal forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark". Blandt andet skal Holocaust og andre folkedrab nu på skoleskemaet i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. 

Meldingen kom i anledning af den internationale mindedag 27. januar for Holocaust, der fra 1941 til 1945 kostede seks millioner jøder livet. Det er samtidig den dato, hvor russiske soldater i 1945 befriede de omkring 7.000 overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i det tysk-besatte Polen.

I den anledning sætter vi spot på et udpluk af forfattere, der har skrevet om Holocaust, oplevelser (egne eller opdigtede) i nazisternes koncentrationslejre og jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig. Temaet kan tjene som inspiration for lærere og elever i udskolingen og gymnasier såvel som alle andre læsere med interesse for emnet. 

Primo Levi

Den italienske forfatter og kemiingeniør overlevede 11 måneder i den nazistiske kz-lejr Auschwitz og er især kendt som såkaldt vidnesbyrdforfatter, der i flere af sine bøger aflægger rapport om udryddelseslejren – for at det ikke skal ske igen og for at give de døde et ansigt. I 1947 udgav han bl.a. erindringsværket ”Hvis dette er et menneske” om sin tid i Auschwitz. Der er tale om en kronologisk fremstilling, der skildrer oplevelserne fra godstransporten og ankomsten til lejren, indordningen under de nye absurde regler, kampen mod sult, kulde, sygdom og fornedrelse til det tidspunkt, hvor nazisterne sender de fleste fanger ud på en dødsmarch og selv flygter, mens de syge bliver tilbage og venter på Den Røde Hærs befrielse. 

Imre Kertész

Hvordan lever man videre efter mødet med den største grusomhed og absurditet? Det er nogle af de spørgsmål, som den ungarske forfatter Imre Kertész beskæftiger sig med i sit forfatterskab. Han debuterede i 1975 med en roman, der tager udgangspunkt i en Holocaust-skildring, og de nazistiske udryddelseslejre spiller i det hele taget en vigtig rolle hos Kertész, men det kædes altid sammen med eksistentielle overvejelser og generelle pointer om det 20. århundredes moderne verden. 

Marguerite Duras

I 1984, næsten 40 år efter krigens afslutning, udgav Marguerite Duras "Smerten", der er skrevet som dagbogsnotater under 2. Verdenskrig. I bogens første og længste fortælling venter Marguerite på at få at vide, om hendes mand Robert L. er død i en kz-lejr, eller om han vil vende tilbage. Da hendes mand endelig vender hjem, er han så udmagret, at hun ikke genkender ham. En anden af bogens dele omhandler Marguerites relation til Rabier, den Gestapo-agent som har arresteret hendes mand. Af sine medsammensvorne i modstandsbevægelsen får hun besked på at bevare en venskabelig kontakt med denne agent, som hun afskyr, men ved krigens afslutning vidner hun mod ham i retten.

Anne Frank

Under 2. Verdenskrig måtte Anne Frank – da en ung pige på 13 år – og hendes jødiske familie gå under jorden i Amsterdam. Efter lidt over to år blev skjulestedet afsløret af nazisterne, og beboerne blev sendt til forskellige koncentrationslejre. Kun Annes far, Otto Frank, overlevede. Mens Anne levede i skjul, skrev hun dagbog, som efter hendes død blev udgivet og siden er solgt i over 31 millioner eksemplarer – og stadig giver genklang i dag.

Ida Hattemer-Higgins

Ida Hattemer-Higgins bruger det 20. århundredes traumatiske historie som udgangspunkt for en surrealistisk og broget roman, “Historiens historie", hvori fantasi, galskab og filosofi blandes sammen. Romanen parrer historien om en ung kvindes tab af erindring og tab af fornuft med den vestlige kulturs fortrængning og bearbejdelse af 2. Verdenskrigs uhyrligheder.

Richard Birkefeld og Göran Hachmeister

De to tyske historikere debuterede med den historiske krimi ”Den der bliver tilbage har ret” i 2002, der handler om 2. Verdenskrig i Berlin fra vinteren 1944 og frem til krigens afslutning. Romanen tegner et nuanceret billede af to mænd, som man på en og samme gang afskyr og sympatiserer med. Alt imens bomberne flyver om ørerne på Berlins borgere og hele situationen bliver mere og mere håbløs, krydses de to mænds veje, og deres opklaringsarbejde og jagt efter sandhed foregår inden for rammerne af et hæsblæsende krimiplot, hvor intet er, som det ser ud til.. Bogen sætter et ironisk fokus på historiefortællingens vilkår. Den der bliver tilbage, kan som overlevende ganske vist fortælle historien, men er det det samme som at have moralsk ret?

Janina Katz

Polsk-fødte Janina Katz, der kom til Danmark i 1969, udgav i 1993 sin erindringsroman “Mit liv som barbar”. Fortælleren beskriver sin barndom i Polen under og efter 2. verdenskrig, hvor hun smugles ud fra en arbejdslejr og skjules hos sine ’krigsforældre’.Faren bliver skudt af tyskerne, mens moren transporteres fra koncentrationslejr til koncentrationslejr indtil krigens slutning, hvor hun i Bergen-Belsen undgår nazisternes amokskyderi, fordi ”hun knap nok kunne bevæge sig og selv lignede et lig”. Hos ’krigsforældrene’ bliver pigen døbt til den katolske tro, og da moren efter krigen kommer tilbage efter hende, ønsker hun ikke at følge med den ”grimme jødinde”.

Kathrine Kressmann Taylor

Den amerikanske forfatter Kathrine Kressmann Taylor skrev i 1938 den skelsættende brevroman “Adressaten ubekendt” om de to tyske venner Max og Martin, der udfordres af den gryende nazisme i Tyskland. Med et næsten profetisk blik for, hvad der var på vej, har Taylor skildret den hyldest til fremskridtet og troen på folkeforføreren, som prægede Tyskland i 1930’erne, men også den tilsidesættelse af medmenneskeligheden, af jøder og af alle anderledestænkende, der tegnede samtiden. Hendes bog er et ildevarslende billede på, hvad der sker, når man deler mennesker op i dem og os og lige så aktuel i dag, som den var i 1938.

Artikel type
News Item