Kerstin Ekman er en af Nordens store fortællere. Hun debuterede som krimiforfatter i 1959, men har siden vist et mere og mere samfundskritisk, sprogligt fortættet og mytologisk spejlende forfatterskab, der altid tager parti for den umælende, forsvarsløse natur og for de mennesker, som er prisgivet den. Romanernes indfaldsvinkler er mange: social historie og politik, kønsroller, seksualitet, flere religioners mytologier, filosofi, økologi, den enkeltes ansvar, kunstens forhold til virkeligheden. Kvinders ret og naturens ret fylder stadigt mere i Ekmans muntre og lavmælt indignerede værker.
142244209
Blå bog
Født: 1933 i Risinge, Östergötland, Sverige.
Uddannelse: Fil.mag. i litteraturhistorie, Uppsala 1957.
Debut: 30 meter mord. 1959.
Litteraturpriser: Stora romanpriset, 1977. Kellgrenpriset, 1984. Selma Lagerlöfpriset, 1989. Övralidpriset, 1991. Augustpriset, 1994 og 2003. Nordisk Råds Litteraturpris, 1994. Litteris et Artibus, 1998. Ivar Lo-Johanssons personliga pris, 2012.
Seneste udgivelse: Hunden. Gyldendal, 2025. (Hunden, 1986). Oversat af Anne Marie Bjerg. Roman.
Inspiration: Thomas Mann og den svenske forfatter Sten Selander.
Videoklip
Kerstin Ekman fortæller om sin roman "Mordets praktik".