Før det overvældende skønlitterære publikumsgennembrud med romanen ”Vi, de druknede” var Carsten Jensen mest kendt som kritiker, samfundsdebattør og forfatter til nogle meget solgte bøger om at rejse i Østen. Men hvad enten genren er rejseskildringer, debatbøger, sømandsskrøner eller krigskritik, er forfatterskabets livsnerve indlevelse og moralsk engagement. Carsten Jensen skriver ud fra en oplevelse af verden som et sted, hvor rigtigt og forkert stadig findes.
48047793
Blå bog
Født: 24. juli 1952 i Marstal.
Uddannelse: Mag. art. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1981. Adjungeret professor i Kulturanalyse ved det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet, 2001-2006.
Debut: Salg, klasse og død. SIL, 1975.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1987. Georg Brandes-Prisen, 1993. Otto Gelsted-prisen, 1997. Holberg-Medaillen, 1999. Danske Banks Litteraturpris, 2007. Olof Palmepriset, 2010. Søren Gyldendal Prisen, 2012. Bjørnsonprisen, 2019
Seneste udgivelse: Bjælken i mit øje : om den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel. Politiken, 2021.
Inspiration: At rejse og skrive. Georg Brandes og Graham Greene.
Periode: Minimalisme i 1990'erne
Genre: Essay
Videoklip