Leif Davidsen

Artikel type
voksne
journalist og cand.mag. Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2011. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. 2013.
Main image
Davidsen, Leif
Foto: Finn Heidelberg

Indledning

Danmark har efterhånden udviklet en tradition for, at journalister og udenrigskorrespondenter omsætter deres erfaringer til politiske thrillers. En af de mest markante eksponenter for denne trend er Leif Davidsen. I firserne var han hele nationens Mr. Moskva som DRs korrespondent i Sovjetunionen, i halvfemserne og nullerne en af vores mest læste og folkekære forfattere. “Den serbiske dansker” står nok stadig som forfatterskabets foreløbige hovedværk.

 

52626811

Blå bog

Født: Den 25. juli 1950 i Otterup på Fyn.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1976.

Debut: Uhellige Alliancer, 1984.

Litteraturpriser: Palle Rosenkrantz Prisen, 1988. De Gyldne Laurbær, 1991. Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris, 1997. Glasnøglen, 1999. De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2004. Årstidens bog, 2004. Bog & Idé-prisen, 2006. Læsernes Bogpris, 2007. Otto B. Lindhardt-prisen, 2014.

Seneste udgivelse: Djævelen i hullet. Lindhardt og Ringhof, 2016. Roman.

 

 

 

 

Leif Davidsen

 

Baggrund

““Hør nu her, John. Der er ingen forpligtelser. Vi vil bare lige snakke med dig. Du er jokeren i et spil, som du endnu ikke kender. Du kommer som sendt fra himlen i en situation, der skærpes og tilspidses dag for dag. Carlos er en ven. Du kan blive en ven.” “Det lyder lidt mærkeligt,” sagde jeg. Men jeg var også fascineret. Det kriblede ned ad rygraden, og jeg fik en underlig fornemmelse i maven.”
“På udkig efter Hemingway”, s. 72.

Som udvekslingsstudent i USA blev Leif Davidsen introduceret for Ernest Hemingway og drømmen om at rejse rundt og skrive. Som 27-årig levede han den ud med et ophold i Madrid som freelance-journalist med opgaver for TV-Avisen og forskellige dagblade. I ballasten havde Leif Davidsen en veludviklet samfundsinteresse, som går helt tilbage til barndomsårene i Bogense på Fyn, hvor han angiveligt slugte aviser, nyhedsudsendelser og orienteringsprogrammer en masse. Han har også prøvet sig med digte og fik fire af dem offentliggjort i det anerkendte tidsskrift “Hvedekorn” i 1973. Samme år begyndte han på Lolland Falsters Folketidende som journalistpraktikant. I 1976 var han uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus.

28729820

Året efter forfulgte han Hemingwaydrømmen for så i 1978 at vende tilbage til Danmark, hvor han de næste otte år virkede på Danmarks Radios Kultur- og Samfundsafdelings udenrigsredaktion, blev gift og fik to børn. Men rejsefeberen rasede fortsat. I 1984 blev han Danmarks Radios korrespondent i Moskva og havnede dermed i et af verdens brændpunkter under Den Kolde Krig. Da vi stadig befandt os i monopol-tv’ets dage, gjorde det ham til et familiært ansigt i de danske stuer. Efter tilbagekomsten fra Moskva i 1988 fungerede han som redaktør på DR. I 1998 var han manden bag “Danske Drømme”, en videreførelse af Poul Hammerichs populære “Danmarks Krøniken”. Herefter droppede han tv og fastansættelse for at hellige sig sit forfatterskab.

I årene som journalist arbejdede Leif Davidsen med politisk konfliktstof. Det er også den ramme, han benytter i sine spændingsromaner. Han bevæger sig rundt om og bag ved de politiske konflikter og speeder op med opdigtede, morderiske intriger. I sine værker udviser ham respekt over for genrens konventioner: der er spænding, tempo, action, kærlighed, erotik, antihelte og betydningsladede, ofte historiske locations. Ofte henlægges handlingen til udlandet, men der er altid kommentarer til hjemlandet, både politisk, socialt og kulturelt. I de mange romaner har konflikterne fundet sted i henholdsvis, Spanien, Sovjet/Rusland, Balkan og Cuba.

Uhellige alliancer

“Lige til venstre for Miguel stod en mand klædt helt i sort med en maske der skjulte hele ansigtet. Det så ud, som om de stod og talte intimt med hinanden, men nu så jeg det, som Ogoya også så. Manden i sort holdt et eller andet presset ind i ryggen på Miguel, en genstand som fik Miguel til at stå stille i det dansende lys fra den brændende karnevalsfisk. De stod som siamesiske tvillinger låst fast i et ufrivilligt favntag, omgivet af sortklædte, maskerede dansende mennesker, belyst af en ild som sprang højere og højere op i luften så gnisterne regnede ned i havet.”
“Uhellige alliancer”, s. 148.

Leif Davidsen er kender af Ernest Hemingway. Han deler hans fascination af Spanien. Som reporter boede Davidsen i en periode i Madrid. Han var optaget af de store omvæltninger, som fandt sted i landet op gennem halvfjerdserne. Han drømte om at blive sendt derned på en reportagerejse. I stedet røg han i 1980 på en tur til Moskva og strandede et par dage i transithallen på vejen hjem. Her faldt en sætning ham ind: “Ethvert menneske med et fjernsyn kendte min kone. Derfor fik hele affæren omkring hendes forsvinden under mystiske omstændigheder en del omtale i pressen.” Fire år senere åbnede sætningen romandebuten “Uhellige alliancer”, der udkom i 1984.

Poul Jensen er jurist, gift og har to børn. Hustruen er journalist og arbejder på TV-Avisen. Poul arbejder halvtids i Socialministeriet, så konen kan passe sin karriere og sine skiftende affærer med andre mænd. “Jeg hadede af og til Charlotte så intenst at jeg kunne slå hende. Jeg slog hende aldrig. Hun kom altid tilbage, forlod mig aldrig helt. Vi var helt vilde med vores unger, selv om de var kommet dumpende under p-pille pauser. Jeg var konstant vild med dem. Charlotte i perioder. Hun tænkte fortrinsvis på sig selv og sin karriere som journalist, der gik blændende.” (side 16).

Charlotte og Poul, karrierekvinden og den bløde mand, er udtryk for omvæltninger i forholdet mellem kønnene, som stadig er relativt nye på det tidspunkt. En dag dør Charlotte i et færdselsuheld i Spanien. En kongetro politikommissær får fingre i hendes lig og anvender det i en uhyre diabolsk fælde, der skal afsløre et ligeså nedrigt komplot. Han sprænger liget i luften på en bar i San Sebastian. Alle tror, det er den baskiske løsrivelsesbevægelse ETA, som Charlotte har haft forbindelse til igennem sit arbejde.

22205900

Poul kommer derned for at hente sin døde kone hjem. Han bliver modtaget i lufthavnen af en mand, som viser sig ikke at være den danske diplomat, som han giver sig ud for at være. Poul får et lift fra Madrid til San Sebastian med en svensk reporter, der har dusket hans utro kone, engang de kedede sig under en pause i journalistarbejdet. Han møder journalistens ETA-forbindelser, der tilsyneladende også har fået lidt på den dumme hos Pouls hustru. Vor helts selvfølelse er med andre ord godt ramponeret, men så møder han den underskønne baskiske nationalist Ogoya, som falder pladask for ham. De indleder en øm affære, udveksler kærtegn og holder i hånd i mellem de mange nervesønderslidende situationer, de må igennem. Komplottet bliver afværget, plottet afviklet. Alt sammen med indsigt i de politiske og nationalistiske forviklinger og en sikker vekslen mellem dialogen og Pouls refleksioner. “Ogoya vendte sig om mod mig og kom hen mod sengen, kravlede op til mig og lagde sig hen over mig uden et ord”. Det er den sidste side. Poul har fået sin manddom tilbage.

I 1998 – fjorten år efter debuten – vendte Leif Davidsens forfatterskab tilbage til Spanien med romanen “Lime’s billede”, fortællingen om en paparazzi-fotograf, der stikker telelinsen lidt for langt frem. Mens Davidsen var ved at lægge sidste hånd på sin roman, overhaler virkeligheden ham. Dodi og Diana blev jaget i døden af virkelige paparazzi-fotografer. Han var lige ved at droppe bogen af frygt for at få skudt i skoene, at han forsøgte at profitere på deres ulykke. Heldigvis gjorde han det ikke. Han havde udviklet sig som forfatter. Han var begyndt at sælge i udlandet. Han var anerkendt som en politisk thrillerforfatter med internationalt format. “Lime’s billede” var endnu et højdepunkt. Den udløste Glasnøglen, prisen for Nordens bedste krimi.

Mellem de to spanske eposer er det blevet til ikke mindre end fire bøger, heraf en trilogi om Sovjet/Rusland og en novellesamling.