Sabitha Söderholm

Sabitha Söderholm er født i Indien i 1989 og vokset op i Danmark. Den identitetsmæssige dobbelthed har hun udfoldet i blandt andet sin debutbog ”Chellam” fra 2022. Forfatteren var 19 år, da hun første gang besøgte Indien, hvor hun er adopteret fra. Senere er hun flere gange rejst tilbage, og i 2017 genmødte hun sin mor for første gang.

I 2019 kom Sabitha Söderholm ind på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København, hvorfra hun blev bachelor i 2022, og om sin relation til billedkunst fortæller hun i et interview til I DO ART: ”Da jeg var lille, tænkte jeg aldrig, at billedkunsten var tilgængelig for mig, men det ændrede sig pludseligt, da jeg begyndte at rejse til Indien. Jeg blev opmærksom på materialer, objekter og sanser på en helt ny måde,” (…) “Da jeg kom til Tamil Nadu, hvor jeg er født, oplevede jeg, hvordan farverne er presente alle vegne. Vimpler og ting der glimter, kvinderne i deres sarier. Der var bare nogle ting, der faldt i hak – f.eks. at jeg altid har elsket at indrette mig med plastikblomster, mange farver og glimmer. Jeg vidste bare ikke hvorfor.” (Rikke Luna og Matias: Sabitha Söderholm: Kan sorgen blive noget, vi deler? Idoart.dk, 2022-10-19).

I 2022 udkom også den lille tekstsamling ”Månens urt” om sorg, og i 2023 har hun bidraget med et essay til samlingen ”Afbrydelsen”. Ud over de litterære udgivelser tæller Söderholms kunstneriske virke mere performative udtryk som lydværker og bålsamlinger, som hun blandt andet har lavet til udstillingen Soil. Sickness. Society på kunsthallen Rønnebæksholm. Hun har også lavet en workshop i rituel brevskrivning, og på Roskilde Festival 2023 afholdt hun sammen med sin mand Albert Scherfig en teceremoni med bål, krydderier og tekster om kolonialiseringens tehistorie. En overordnet ramme for hendes arbejde er henvendelsen: ”Jeg arbejder meget med henvendelser. Alle mine tekster og de ting, jeg har lavet i mere performanceagtige sammenhænge, er henvendt til nogen.” (Bodil Skovgaard Nielsen: Sabitha Söderholm vil skabe et forrådskammer af omsorgsfulde ord. Information, 2023-06-26).

Ved Blixenprisen 2023 modtog Sabitha Söderholm en Blixenpris for Årets Talent, hvilket juryen motiverede således: ”Planteriget står centralt, syrener såvel som mangrover. Tonen er sanselig, sart, men tag ikke fejl: Blomsterbladsblidt hudflettes udbytning. Er det overhovedet muligt at skrive kolonialisme- og adoptionskritisk økopoesi med hjertegribende, afvæbnende ømhed og ynde? Ja.” (blixenprisen.dk).

”Chellam” var blandt de sidste fem finalister til Bogforums debutantpris i 2022, og ”Månens urt” blev nomineret til Poesiens pris i 2022.

Sabitha Söderholm er bosat på Møn.

I 2022 udgav Sabitha Söderholm sin debutbog, ”Chellam”, der i lyrik og prosa beskriver en kvindes første møde med sin amma, sin biologiske mor i Indien. Chellam betyder ”min kære” på tamil og er ofte det, forældre kalder deres børn.

Uden at kunne tale hinandens sprog tager mor og datter ud i den natur, der kendetegner Tamil Nadu i det sydlige Indien, og med kroppen og nærværet og sanserne vækket kan de to kvinder møde hinanden: Amma viser kvinden, hvordan hun i templet skal folde sine hænder til en skål og samle røgen over sit ansigt, hun sætter jasminranker fast i hendes hår og binder hendes sari spejlvendt, da hun aldrig har klædt andre på end sig selv. Der er en omsorg og en kærlighed i deres fælles bevægelser, og en nedarvet viden, der kun kan gives videre gennem kroppen.

62910615

Den gennemgående opmærksomhed på planter, frø, fugle, bær og bjergarter handler om både farver, dufte og smage samt funktion og betydning, praktisk og spirituelt. Både menneske og natur er naturligt indlejret i og påvirket af ild og hav og sol og nat i et cirkulært rum, hvor alt er forbundet og alt giver næring videre. Med en nysgerrig detaljerigdom skrives frøstande, jordfarver og frugtfornemmelser frem med en sanselighed, der også spørger til kroppens erindring. For hvis kroppen har erfaret noget, som sindet ikke kan huske, er det jo stadig en erfaring, der sidder i kroppen. Kvindernes bevægelser mod hinanden etablerer en ny forbindelse, der rækker ud over det tabte sprog og en tabt fælles erfaring af rutiner omkring madlavning, høst og ritualer. Når kvinden hjemme i sit eget land forsøger at efterligne ammas bevægelser i køkkenet, bliver det ikke det samme. Hun kan heller aldrig finde alle de rigtige krydderier, så forsøgene på at trække moderen hjem lykkes aldrig helt.

Udover de relationelle og naturbårne spor er der en kritisk bevidsthed om den kolonialisering, der har påvirket – og stadig påvirker – menneske og natur. Og der er anvisninger af, hvordan byerne sikres mod det kommende stigende havniveau. På den måde blander det næsten sakralt eviggyldige natursyn sig med konkret kolonihistorie og klimaviden i dette overmåde sanselige og menneskelige kærlighedsskrift.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Chellam"