Peter-Clement Woetmann er født i 1985 i København. Han er far, digter, dramatiker og redaktør, uddannet fra Forfatterskolen, har en Bachelor of Science i Landskabsarkitektur og Bydesign og har været husdramatiker på Aarhus Teater. Han er forfatter til digtsamlinger, skuespil og øvrige tekster, også i eksperimenterende former og formater. Forfatterskabet beskæftiger sig i tiltagende grad med en verden, hvor store kriser og tematikker står i kø. Han har blandt andet skrevet om krigen i Afghanistan, flygtninge- og klimakrisen – for at finde et sprog for det ubærlige.
137189585
Blå bog
Født: 1985 i København.
Uddannelse: Forfatterskolen, 2006. Bachelor of Science i Landskabsarkitektur og Bydesign, 2012.
Debut: Heldigvis er skoven blevet væk. Borgen, 2005. Digte.
Litteraturpriser: Morten Nielsens Mindelegat, 2015. Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Kidde og Jens Peder Jensen Kjærgaard og hustru fond, 2015. Legatophold, Kamov Residency, Rijeka, Kroatien, 2011.
Seneste danske udgivelse: Blå koral: tys tys dollar. Arena, 2023. Skuespil.
Videoklip
Peter-Clement Woetmann fortæller om skuespillet ”Til mine brødre”. Aarhus Teater, april 2015.