johan harstad
Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB / Ritzau Scanpix

Johan Harstad

cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, september 2019.
Top image group
johan harstad
Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB / Ritzau Scanpix

Videoklip

Indledning

Hjemløshed og kunst. Rumfart, regn på Færøerne og afsked med Stavanger. Norske Johan Harstad spænder buen hårdt i sine værker, og den over 1000 sider lange ”Max, Mischa og Tet-offensiven” (2018) er på sin vis en roman om alt. Med en udtalt optagethed af Vietnam-krigen og et halvt århundredes kulturhistorie har han skrevet en forførende og melankolsk fortælling om at forlade sin hjemstavn og om at finde hjem.

54881576

Blå bog

Født: 10. februar 1979, Stavanger, Norge.

Uddannelse: Mediefag og litteraturvidenskab, Trondheim Universitet.

Debut: Herfra blir du bare eldre. 2001. Kortprosa.

Litteraturpriser: Årets Stavangerkunstner, 2003. Bjørnson-stipendet, 2003. Den norske leserprisen, 2004. Ungdommens kritikerpris, 2007. Brageprisen, 2008. Wesselprisen, 2010. Ibsenprisen, 2014. Sultprisen, 2017. Europese Literatuurprijs, Holland, 2018. Aschehoug-prisen, 2019.

Seneste udgivelse: Max, Mischa og Tet-offensiven. C&K, 2018. Oversat af Lea Carlsen Ejsing og Nete Harsberg. (Max, Mischa og Tet-offensiven, 2015).

Inspiration: Maleren Mark Rothko. David Foster Wallace.

 

Louisiana Channel, juli 2019.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er det sidste, jeg kan lære jer: fagets ensomhed. Og at I aldrig vil overleve, hvis I sætter jeres lid til publikums bifald eller antallet af solgte billetter, og hvor fyldt salen er, eller hvem der skriver, hvor gode I er, eller ikke skriver det. Man bliver kun gammel i denne branche, hvis man udvikler respekt for faget i sig selv. Teatret.”


”Max, Mischa og Tet-offensiven”, s. 505.

Johan Harstad er født i 1979 og er vokset op i boligkvarteret Forus i den vestnorske by Stavanger, der også spiller en central rolle i flere af hans værker.

Som 10-årig gjorde han de første frivillige forsøg på at skrive, og i 14-års alderen blev det mere seriøst. På den tid var han overbevist om, at han skulle være fattig digter, men den opfattelse reviderede han som 18-årig: ”Jeg indså, at de digte jeg ville skrive, allerede var skrevet i forvejen. De digtere jeg læste kunne jeg ikke konkurrere med. Næsten ved et tilfælde blev mine tekster længere og længere, og det blev klart for mig, at mit hjerte bankede for prosaen.” (Johan Harstad interview: Fiction is Closer to the Truth. Louisiana Channel, 2019-07-31. Egen oversættelse).

Harstad studerede mediefag og litteraturvidenskab på Trondheim Universitet, og debuterede som 22-årig med kortprosasamlingen ”Herfra blir du bare eldre” i 2001. Siden har han udgivet romaner, noveller og skuespil og var i 2009 ansat som den første faste husdramatiker på Nationaltheateret i Oslo. Han fortæller i en podcast fra Politikens Forlag, at mange af de skuespil, han har indset aldrig at ville få tid til at skrive, indgår i komprimeret form i ”Max, Mischa og Tet-offensiven” som de skuespil, hovedpersonen Max Hansen sætter op.

Udover at skrive skønlitterære tekster har Harstad gennem mange år arbejdet som selvlært grafisk designer og har siden debuten selv lavet omslag til sine bøger. Det visuelle og det tekstmæssige arbejde hænger tæt sammen for Harstad, der blandt andet har produceret pladecovere for det norske heavyband Motorpsycho, sangeren Thomas Dybdahl m.fl.

I et interview fortæller Johan Harstad om det omfattende arbejde med ”Max, Mischa og Tet-offensiven”, at det flyttede sig fra kun at være skrivning til også at indbefatte billedkunstnerisk arbejde. For at kunne beskrive billedkunstneren Mischa Greys værker præcist fremstillede Harstad selv hendes centrale værker digitalt, og i forbindelse med den norske udgivelse af ”Max, Mischa og Tet-offensiven” udkom en boksudgave i 200 eksemplarer med Mischa Greys retrospektive kunstkatalog samt en samling kunst/film/teaterplakater, alt designet af Harstad selv under navnet Lacktr. Katalog og kunstsamling kan ses på issuu.com/lacktr. Da hans tyske forlag foreslog ham at trykke de digitale værker, producerede han en række silketryk, der i dag er til salg gennem et galleri i Oslo.

Processen med at lave bogomslag er for Harstad en integreret del af arbejdet med bogen. I en artikel på Literary Hub fortæller Harstad, at han på den måde får en ide om, hvad bogen handler om, og at han bruger det visuelle arbejde til at tænke uden at skulle bruge ord. Til omslaget på ”Max, Mischa og Tet-offensiven” havde han lavet mere end 100 udkast i løbet af den seksårige periode fra 2009 til 2015, hvor han skrev bogen. Når omslagene ændrede sig, ændrede titlen sig også, fra ”Cleveland”, ”Hansen”, tilbage til ”Max, Mischa og Tet-offensiven”, til ”Rothko Dage”, som den hed i næsten et år, og tilbage til den endelige titel: ”Når jeg kigger på dem nu, er det som at læse en dagbog fra skriveprocessen. Jeg kan se hvordan og hvornår jeg kæmpede med at få en ide om, hvad romanen blev til. (…) Disse visuelle gentagelser hjalp mig med at flytte projektet fremad, en solid ramme, der gav mig frihed til at udforske ideer i skrivningen.” (Johan Harstad: How Designing Covers for My Books Helps Me Write Them. Literary Hub, 2018-04-25. Egen oversættelse).

Johan Harstad har modtaget en lang række priser for sine bøger, der er oversat til utallige sprog. Han er bosat og arbejder i Oslo.

Buzz Aldrin, hvor blev du af?

”Jeg prøver at opspore det øjeblik, hvor Buzz Aldrin endelig trækker sig selv op ved hårrødderne, tør tænke tanken til ende:
Det kræver enorm viljestyrke, held og dygtighed at blive den første.
Men det kræver et kæmpestort hjerte at være nummer to.”

”Buzz Aldrin, hvor blev du af?”, s. 494.

Johan Harstad romandebuterede i 2005 med ”Buzz Aldrin, hvor ble det av deg i alt mylderet?” (”Buzz Aldrin, hvor blev du af?”, 2009). Fortælleren Mattias arbejder i et gartneri og bor i Stavanger sammen med Helle, som han har været kærester med i en årrække. Han holder af sit stille liv. Da Helle går fra ham samtidig med, at han bliver fyret fra gartneriet, siger han ja til sin ven Jørns forslag om at tage med til Færøerne. Jørns band Perkleiva har brug for en lydmand, og Mattias vil bare væk fra det hele.

På Færøerne vågner han midt på en vej, gennemblødt og uden erindring om, hvordan han er havnet lige der. Den forbipasserende Havstein tager ham med til den affolkede landsby Gjógv, hvor han driver et bosted for tidligere psykiatriske patienter. Mattias kommer langsomt til hægterne i selskab med Anna, Ennen, Palli og Havstein i rolige omgivelser med havudsigt og rutinepræget fremstilling af håndlavede får i træ og uld til turisterne. Her har han tid til at tænke på årene med Helle, forestillingerne om livet og på Buzz Aldrin, der var anden mand på månen. Det er altid mest heroisk at være nummer 1, men Mattias vil også helst være nummer to, bare et af tandhjulene. Men han bliver opdaget. Af smukke Ennen, af femårige Sófus og af sig selv, da han indser, at han er ved at blive elsket.

27046460

Der er ikke noget at vende hjem til i Stavanger, så han bliver på Færøerne og får job som gartner og træplanter. Sammen med detaljerede beskrivelser af den grønne, grå og altid regnvåde færøske natur bliver ”Buzz Aldrin, hvor blev du af” en kortlægning af en overset øgruppe og en mand, der hårdnakket prøver at forblive usynlig. Psykisk sygdom er skildret uden dom eller drama, og karaktererne er først og fremmest mennesker.

Bogens fire kapitler er navngivet efter det svenske popband Cardigans’ første plader, og netop overgivelsen til musik og sang er et genkommende motiv. Mattias synger lige så vidunderligt som sjældent, og hver gang afstedkommer det dramatiske ændringer i hans liv. En færøsk kvinde siger til ham: “Men du må aldrig holde op med at synge, Mattias. Alle der kan synge, bør synge. Ellers går det ikke.” (s. 447). Man må tage sin del i livet. Også selvom det ikke er forrest på scenen.

Romanen er blevet filmatiseret som tv-serie på norsk tv i 2011, og en teaterversion er sat op i en række europæiske lande.